Forside > dansk med accent

Dansk med accent

I sprogholdningsundersøgelser af dialekter vurderes midtsjællandsk ofte lavest. Men der er også andre typer af dansk som scorer lavt i sprogholdningsundersøgelser. Nemlig dansk talt med udenlandsk accent. Til dansk talt med udenlandsk accent knytter der sig ligeså mange sprogholdninger som til de dialekter der tales af mennesker med dansk som modersmål.

• Udenlandsk accent
• Ordet accent
• "Pæredansk" eller "perkerdansk"?
• Tosprogethed
• Hierarkier over udenlandske sprog i Danmark
• Holdninger til accent
• Lyt til dansk med udenlandsk accent

Udenlandsk accent

Mange mennesker i Danmark har ikke dansk som modersmål. For dem er dansk såkaldt andetsprog, og modersmålet kan være alt fra amerikansk eller tysk til arabisk eller tyrkisk. Når man lærer sig dansk i en voksen eller halvvoksen alder, vil der som regel blive en udtalerest siddende som peger på at dansk er andetsprog.

Man kan blive flydende i ordforråd og grammatik, mens udtalen er farvet af et andet modersmål end dansk. Det kalder man accent. Dansk med accent må ikke forveksles med den type dansk som tales af tosprogede børn og unge som er født og opvokset i Danmark. Deres sprog bør betragtes som dialekt eller multietnolekt.

I Danmark har vi aldrig været særlig gode til at forstå dansk med udenlandsk accent. Mange udlændinge fortæller at de oplever at danskere hurtigt bliver "trætte i ørene" når de taler med dem. Accent opleves af mange som "støj på linjen". Det kan bl.a. skyldes at danskere ikke har været vant til at høre dansk talt af udlændinge. Englændere har i modsætning hertil hørt engelsk i mange forskellige internationale varianter og har på den måde lært sig at indstille ørene og blive bedre til at forstå engelsk med udenlandsk accent. Danskere bør lære at være mere åbne over for udenlandsk accent, for i vores globaliserede verden vil der blive ved med at være udlændinge der lærer sig dansk. Træn dit dialektøre.

Ordet accent

I Danmark bruger vi normalt ordet accent om udenlandsk accent, dvs. om dansk talt med en hørbar udtaleafsmitning fra et andet modersmål. På engelsk kan accent også bruges om dialekter – en hørbar udtale som signalerer talerens lokale baggrund.

"Pæredansk" eller "perkerdansk"?

I en debatskabende kronik fra 1998 skelnede professor Jens Normann Jørgensen og lektor Tore Kristiansen mellem ”pæredansk” og ”perkerdansk”. Hensigten med kronikken var at pege på den udbredte intolerance i det danske sprogsamfund over for både dialekter og dansk som andetsprog:

"[I Danmark] skal dansk tales, så det lyder, som om man har dansk som modersmål. Ellers bliver man ugleset for ikke at ville lære at tale ordentligt eller nedvurderet for ikke at kunne lære at tale ordentligt. Pointen er gået manges næse forbi: man kan vælge at skifte kode, fordi det er praktisk, fordi det er effektivt, fordi det er sjovt, og fordi man vil vise, hvem man er. Man kan vælge at fastholde en accent i dansk, også når man ikke skifter kode, fordi man ikke vil forveksles med de indfødte danskere".

Når man taler ”pæredansk” har man dansk som modersmål. Det vil sige, at man har lært sproget af de voksne – typisk mor og far – i hjemmet under opvæksten.

Når man taler ”perkerdansk” har man dansk som andetsprog. Det vil sige, at man har lært dansk i Danmark, men ikke i hjemmet under opvæksten. Man taler dansk, og har et andet sprog som modersmål.

Læs kronikken "Pæredansk og perkerdansk".

Relaterede emner 

Sprogholdninger. Etnolekt og multietnolekt. Kodeskift. Køgeprojektet.

Tosprogethed

Tosprogede er på mange måder i samme situation som talere af traditionel dialekt.

Der findes mange definitioner af tosprogethed. Og der findes uendelig megen forskning i hvad det betyder at være tosproget. Den mest udbredte definition af tosprogethed er: En sprogbruger er tosproget når han eller hun i sin dagligdag har brug for mere end et sprog. Disse sprog kan fx være dansk/engelsk, dansk/arabisk eller måske dansk/svensk.

Også begrebet andetsprog har flere definitioner, men henviser almindeligvis til den rækkefølge en sprogbruger har lært de sprog han eller hun kan. Andetsprog betyder til gengæld ikke at det ene sprog er bedre end det andet.

I Danmark bliver tosprogethed som oftest forbundet med indvandrere. Men i virkeligheden lever mange talere af gamle danske dialekter i en tosprogethedssituation. Man har et sprog eller en kode hjemme og et andet ude. For talere af traditionel dialekt skiftes der mellem dialekt og standard, og for talere af et andet sprog end dansk skiftes der mellem modersmål (f.eks. engelsk eller tyrkisk) og dansk som andetsprog. Det betyder at rigtig mange danskere er dygtige og kompetente kodeskiftere.

Hierarkier over udenlandske sprog i Danmark

I Danmark er dansk majoritetssproget, og alle andre sprog er minoritetssprog. Når en vietnamesisk familie kommer til Danmark er deres modersmål vietnamesisk. I Danmark er vietnamesisk et minoritetssprog. Hvis den vietnamesiske familie vil tale majoritetssproget i Danmark, må de lære sig at tale dansk.

Børnene i en sådan familie vil typisk være tosprogede: De taler vietnamesisk med forældrene derhjemme (i større eller mindre grad), og de taler dansk i skolen og andre offentlige steder.

Sprogprofessor J. Normann Jørgensen har undersøgt minoritetssprogene i Danmark, og hans konklusion er at disse minoritetssprog er inddelt i et klart hierarki. De fremmede sprog som kommer til Danmark, vurderes nemlig meget forskelligt. Normann Jørgensen har skrevet en artikel om disse sproghierarkier og nogle af deres konsekvenser.

Den følgende tekst er et referat af Normann Jørgensens tekst.

Officielt bliver tosprogethed accepteret og respekteret, men i praksis er det altid majoritetssproget (dansk) som vinder i næsten alle offentlige sammenhænge – specielt i skolen.

Jørgensen beskriver hvordan fremmedsprog – talt af tosprogede i Danmark – kan placeres på en hitliste ud fra hvordan disse sprog omtales i den offentlige debat, og ud fra hvordan sprogene bedømmes i forhold til majoritetssproget dansk.

I den offentlige debat ses oftest dette hierarki blandt fremmedsprog.

Nr. 1 er det sprog som vurderes højest:

1. Engelsk
2. Fransk
3. Tysk
4. Spansk
5. De skandinaviske sprog

Og i bunden af hierarkiet findes sprog som tyrkisk, urdu, arabisk, punjabi og swahili.

Ingen i den offentlige debat beskriver direkte dette hierarki. Men opdelingen ligger som et skjult fundament for megen argumentation i den offentlige debat, offentlige dokumenter og i mange uddannelsesinstitutioners praksis. Det siges aldrig direkte, men det fremgår ofte tydeligt af det der bliver sagt om sprogene.

Det engelske sprog har en meget høj status i Danmark og samtidig undertrykkes mange minoritetssprog – specielt i skolen.

Sproghitlisten er imidlertid ikke nogen hemmelighed for de sproglige minoriteter som bor i Danmark. I en anden undersøgelse spurgte Normann Jørgensen en række forældre til tosprogede børn hvor vigtigt de mente modersmålet var for deres børn. Og derefter spurgte man dem hvilket sprog familien talte i hjemmet.

43 pct. af de nordamerikanske forældre i Danmark mente at modersmålet var ’meget vigtigt’ for deres børn, mens kun 26 pct. af de tyrkiske forældre i Danmark svarede at deres modersmål var ’meget vigtigt’ for deres børn.

De tyrkiske forældre fortalte at de i 87 pct. af tiden ’kun’ talte tyrkisk i hjemmet. De sidste 13 pct. af tiden talte de lidt dansk eller meget lidt dansk. Derimod talte de nordamerikanske familier kun i meget få tilfælde ’kun engelsk’ i hjemmet.

De nordamerikanske forældre, som altså lagde størst vægt på at deres børn skulle kunne deres modersmål, var de familier som brugte deres modersmål mindst derhjemme. Og de tyrkiske familier, som fandt deres modersmål mindst vigtig for deres børn, bruger dette modersmål mest i hjemmet.

Jørgensens forklaring på disse resultater lyder: de nordamerikanske indvandrere finder deres engelske sprog meget vigtigt, men fordi engelsk rangerer som det vigtigste og bedste sprog i sproghierarkiet i Danmark, behøver de ikke at frygte at deres børn vil få mulighed for at glemme deres modersmål.

De tyrkiske indvandrere mener også at deres sprog er vigtigt, men i og med at tyrkisk er placeret i bunden af sproghierarkiet har de mere presserende problemer med deres børns vedligeholdelse af minoritetssproget. Blandt andet viser undersøgelsen at mange tyrkiske forældre er bange for at deres børns manglende danskkundskaber kan betyde at de mister uddannelses- og jobmuligheder.

Læs mere om undersøgelsen i artiklen:

J. Normann Jørgensen : Language hierarchies, bilingualism, and majority education in the nordic countries. Artiklen findes i bogen: Et flerkulturelt Danmark. Bogen er redigeret af J. N. Jørgensen og C. Horst. Danmarks Lærerhøjskole 1995.