"Almindelig fremmed dansk" – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

dialekt.dk > Dialektforskning i Danmark > Projekter > "Almindelig fremmed da...

"Almindelig fremmed dansk" - Holdninger til dansk med accent blandt folk, der selv taler dansk med accent [2007]

af Ursula Ritzau, Københavns Universitet

Undersøgels af hvad talere af dansk som andetsprog mener om deres egen udenlandske accent, om andres accent og om det danske sprogsamfund.
Hele undersøgelsen kan læses i bogen:

"Almindelig fremmed dansk. En masketest-undersøgelse hos danske learnere af holdninger til dansk med accent". Københavnerstudier i tosprogethed bind 41. Københavns Universitet. 2007.


Her kan du læse Ursulas resume af bogen:

I min bog Almindelig fremmed dansk har jeg undersøgt holdninger til dansk med accent hos 151 kursister på en række sprogcentre i København.

Undersøgelsen består af både masketest og individuelle interview. Derudover har jeg også udført en masketest med 153 svarere med dansk som modersmål, hvis opgave det var at bedømme graden af accent hos de otte stemmer, jeg havde optaget.

Interviewpersonerne

Seks af de optagede stemmer (tre kvinder, tre mænd) taler dansk som andetsprog og har kinesisk som modersmål, og to af stemmerne (en kvinde, en mand) taler dansk som modersmål.

De 153 danskere blev bedt om at vurdere de otte stemmers sproglige niveau, og de blev desuden bedt om at gætte på stemmernes oprindelsesland.
De danske svareres funktion var således at vurdere hvor meget accent stemmerne havde. De udenlandske svarere udfyldte lignende spørgeskemaer, og de skulle også svare på spørgsmål om stemmernes personlige egenskaber, f.eks. intelligens, venlighed og social status.

48 af de udenlandske svarere deltog desuden i individuelle interview, der varede omkring 10 minutter per person. I interviewene spurgte jeg om svarernes egne erfaringer med at lære dansk og om deres holdninger til dansk talt med accent og deres eget modersmål talt med accent.

Man hører, hvad man vil - masketest med danske svarere

De 153 danske svarere kunne tydeligt genkende de to danske stemmer i masketesten, og de vurderede disse to stemmer væsentligt mere positivt end de udenlandske stemmer, både med hensyn til forståelse, formulering og godt dansk.

Selvom over 80 % af svarerene kan genkende de to danske stemmer som danske, er der også nogle svarere, der mener at kunne høre udenlandsk accent hos de to danske stemmer. Det tyder på, at hvis man forventer at høre accent, så hører man faktisk accent – men hører så at sige, hvad man vil.

Nogle af svarerne har i spørgeskemaet beskrevet, hvordan de opfatter de danske stemmer. Her er to eksempler, der beskriver hhv. den danske mands og den danske kvindes sprog:

”Man skal alligevel anstrenge sig for at forstå hvad han siger pga. hans accent” (gæt på oprindelse: Asien).

”Det eneste, der var at udsætte, var en forkert ordstilling hist og her, men ellers flot” (gæt på oprindelse: araber).

Stor forskel mellem forståelse af dansk mand og dansk kvinde - masketest med udenlandske svarere

De 151 udenlandske svarere genkendte også de to danske stemmer, men de udenlandske svarere vurderede ikke de danske stemmer mere positivt end de udenlandske, hverken med hensyn til det sproglige niveau eller med hensyn til personlige egenskaber.

De udenlandske svarere foretrak i stedet de stemmer, som de havde lettest ved at forstå. Den bedst forståede stemme er en kinesisk mand, og derefter kommer den danske kvinde. Et overraskende resultat er her, at den danske mand forstås næstdårligst, og hans formuleringer og sprog vurderes også meget negativt.

De to danske stemmer ligger langt fra hinanden forståelsesmæssigt ifølge de udenlandske svarere. Der lader altså ikke til at være en sammenhæng mellem de udenlandske svareres forståelse af stemmerne og stemmernes modersmål, og svarerne baserer ikke deres vurdering af stemmerne på accent.

Problematisk dansk med accent - interview med udenlandske svarere

De udenlandske svarere er ikke negativt indstillede over for dansk med accent, selvom de godt kan høre, om en person taler med accent.

Interviewene viste til gengæld, at de udenlandske svarere er meget opmærksomme på deres egne accenter, og at de finder deres egne udenlandske accenter problematiske i kommunikationen med det bredere, danske sprogsamfund.

Størstedelen af de udenlandske svarere mener, at det generelt er problematisk at tale dansk med accent. Mange af svarerene har selv oplevet stigmatisering på grund af accent, og derfor synes de, at det danske sprogsamfund er negativt indstillet over for dansk med accent.

Nogle af svarerne er i tvivl om, om danskere med dansk som modersmål overhovedet prøver på at forstå dansk talt med accent. Her er et eksempel fra et interview:

”Danskerne har problemer med at forstå udlændinge, når de taler uden dansk accent. Jeg ved ikke om de kan ikke forstå, eller om de gider ikke forstå. Det ved jeg ikke hvorfor.”

Stolthed over andres forsøg på at tale russisk eller arabisk

I interviewene spurgte jeg også de udenlandske svarere, hvad de synes om udenlandsk accent på deres eget modersmål, altså f.eks. russisk eller arabisk talt med udenlandsk accent.

Næsten 90 % af svarerne sagde, at de er positivt indstillede over for udenlandsk accent på deres modersmål. Nogle sagde, at de bliver glade og stolte, når udlændinge prøver at lære deres modersmål, og at når udlændingene gør sig den umage at lære et nyt sprog, så vil de gerne selv gøre sig umage for at forstå det.

Resultaterne fra interviewene peger altså på, at de udenlandske svarere ikke selv har noget imod dansk med accent eller accent på deres modersmål, men at de samtidig synes, at det omgivende, danske sprogsamfund har mere negative holdninger til dansk med accent.