"Dialekt som identitet" – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

dialekt.dk > Dialektforskning i Danmark > Projekter > "Dialekt som identitet"

"Dialekt som identitets- og stiliseringspraksisser hos et søskendepar" (prisopgave) [2010]

af Signe Wedel Schøning

Centrale begreberVestjysk dialekt, kontekst, identitet, stilisering, stereotype symbolværdier, etnografisk og interaktionel sociolingvistik


Wedel Schøning undersøgte i 2010 søskendeparret Eskils og Nannas brug af vestjysk dialekt i Vinderup tæt ved Holstebro, da vestjysk dialekt så ud til stort set at være forsvundet i deres generation.

Wedel Schøning var interesseret i, hvilke stereotype symbolværdier Eskil og Nanna tillagde den sidste rest af dialekten; og i hvilke forestillinger om sociale normer og strukturer symbolværdierne pegede på i identitetskonstruktioner.

Dialekt som social stil

Wedel Schøning anskuer i sin prisopgave dialekten som en social stil bestående af semiotiske tegn, der er grupperet i et letgenkendeligt register, hvortil der knytter sig en række stereotype symbolværdier. Dialekttræk kan derfor fungere som kontekstualiseringsmarkører i stiliseringsprocesser af situerede identiteter.

Afsæt i selvoptagelser

Undersøgelsen tager afsæt i et tidligere studie om dialektnivellering i området og er lavet på baggrund af 11 udvalgte selvoptagelser foretaget af Eskil og Nanna.
Selvoptagelser som metode viser sig, i højere grad end det var tilfældet med det tidligere studies brug af sociolingvistiske interview, at være anvendelige til at få fat i dialekten i en generation med en meget begrænset dialektbrug.

Kvatitativ og kvalitativ sekventiel mirkoanalyse

Undersøgelsen består af kvantitative og kvalitative sekventielle mikroanalyser af Eskils og Nannas dialektpraksis med syv dialekttræk.

De kvantitative analyser viser en betydelig forskel i søskendeparrets strukturelle dialektpraksis. Dette kan sandsynligvis forklares som en kønsforskel, der knytter sig til de symbolværdier, dialekten indekserer. Analyserne kan også tolkes således, at der er en sammenhæng mellem et træks resistensgrad og dets brugbarhed i en stiliseringsproces.

Mikroanalyserne peger på, at Eskil og Nanna bruger dialekttrækkene til at stilisere forskellige køns- alders- og stedsbundne identiteter, og at stiliseringerne illustrerer stereotype forestillinger om normer og strukturer for opførsel.

Analyserne peger også på, at dialekttrækkene bruges som stiliseringer på niveau med andre sæt af semiotiske tegn uden en historisk tilknytning til Vinderup-området som engelsk eller københavnsk. Stiliseringerne kan derfor også illustrere dialektens forsvindende status i området.


Begrebsordbog

Kontekstualiseringsmarkør: En kommunikationskomponent, som understøtter den gensidige forståelse og meningsskabelse i interaktionen. Hvis den fortolkes korrekt af alle samtaledeltagere, lægger man ikke mærke til den; men hvis den derimod ikke giver mening for en eller flere af parterne, kan den være kilde til misforståelse. Fx. intonation, slang, mimik. 

Register: Variation i stilleje og tone, fx grad af formalitet affødt af kommunikationssituationen. Sprogligt register ytrer sig især i leksikalske og syntaktiske valg, jf. måtte jeg bede om en cigaret? over for stik mig en smøg!, hvor ytringerne er ens mht. indhold, men adskiller sig ved at benytte hhv. formelt og familiært register. I talt sprog viser registervalg sig bl.a. ved omhyggelig udtale over for afslappet udtale og ved tiltaleformer. (Den Store Danske - sprogvidenskab; register)

Stilisering: En strategisk uautentificering. Dvs. at sprogbrugeren, med et formål af en eller anden art, signalerer at den anvendte sprogbrug ikke skal tolkes som autentisk. Stilisering er mao. Brug af sprog som om det var autentisk. (Quist, 2012: 90)