Rigsdansk eller sønderjysk? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

dialekt.dk > Dialektforskning i Danmark > Projekter > Rigsdansk eller sønder...

Rigsdansk eller sønderjysk? - Kodeskift i Sønderjylland (kandidatspeciale) [2005]

af Malene Monka, Afdeling for Dialektforskning, Københavns Universitet

Indholdsfortegnelse på denne side:

Der skal medtænkes mange ting – både i og uden for samtalen – hvis man skal give et bud på, hvorfor sprogbrugere kodeskifter. Og det samme gør sig gældende, når man skal forklare hvorfor sprogbrugere bruger kodeskift på forskellige måder.

Sådan lyder en af konklusionerne i et speciale ved Afdeling for Dialektforskning på Københavns Universitet skrevet af forskningsassistent Malene Monka.

I 2005 undersøgte Monka, om der var et mønster for den måde kodeskift bruges på i Aabenraa i Sønderjylland. Hun ønskede også at forsøge at forklare kodeskift.

Data for undersøgelsen var optagelser med fem sønderjysktalende servicepersoner på deres arbejdspladser. Efter optagelserne interviewede hun dem hver især og bad dem fortælle deres livshistorie og om deres holdninger til deres dialekt.

To forskningsspørgsmål

Monka ønskede at besvare to spørgsmål:

  1. Er der et mønster for kodeskift hos fem dialekttalende servicepersoner i Aabenraa?
  2. Hvilke sammenhænge skal medtænkes når man ønsker at forklare den enkelte persons sprogbrug?

Undersøgelsens resultater

For det første viser analyserne af materialet, at det strengt taget ikke er nødvendigt at skifte sprog. Sønderjyder der ikke selv taler dialekten, forstår den almindeligvis. I de i alt 252 analyserede samtaler er der kun én kunde, der ikke kan forstå det sagte. Og det løses ved oversættelsen af et enkelt ord.

Det lykkedes ikke at finde et entydigt mønster for sprogbrugen hos de fem servicepersoner som deltog i undersøgelsen. Der blev fundet så store forskelle i sprogbrugen – både mellem personerne og i den enkelte persons sprogbrug – at det ikke var muligt at udlede et overordnet mønster.

Det kunne dog konkluderes at langt de fleste kodeskift forekom i samtaler med rigsdansktalende og dermed var deltagerstyret. Desuden kunne en del skift forklares i forhold til ændringer i indholds- og aktivitetsniveau. Ofte brugte informanterne kodeskift til at markere skift i emne eller aktivitetstype.

Sønderjyske kodeskift

Kodeskift optrådte oftest i deltagernes samtaler med rigsdansktalende og var sjældne i samtaler med sønderjysktalende. De optagede samtaler fra Sønderjylland viser, at kodeskift mellem sønderjysk og rigsdansk bruges på forskellige måder.

Nogle af informanterne skifter i forhold til samtalepartnerens sprog. Hvis modtageren taler rigsdansk vælger informanten rigsdansk. Der skiftes også ofte ved ændringer i aktivitetstype eller hvis samtalen skifter emne. I nogle tilfælde bruges skiftene også til at pege på betydning.

Eksempler på kodeskift

Fra Malene Monkas materiale vises her et par eksempler på konkrete kodeskift.

Først et eksempel på at et skift i aktivitetstype markeres med kodeskift.
(Understregede ord er udtalt på rigsdansk, fremhævede ord er udtalt på sønderjysk)

1 Dorit
… dem der ha:d æh søndagsåben de ha:d så lukket om mandagen jo ik?
dem der havde søndagsåben de havde så lukket om mandagen jo ikke?

2 Kunde
ja

3 Dorit
så kørt det jo så så det var hunne (2) å tow
((Dorit giver ham penge tilbage))
Så kørte det jo så så det var hundrede og to

Næste eksempel viser, hvordan en spøgefuld kommentar markeres med kodeskift til sønderjysk, og dernæst ser vi et et skift i samtalens emne der markeres med kodeskift til rigsdansk.

1 Dorit
ja nu det lige meget no æ: børn re:n fra æ ræj a jo så hehe (1) nej for det er ellers bagernes store dag så det
Ja nu er det lige meget nu er børnene rendt fra reden af jo så nej for det er ellers bagernes store dag så det

Kodeskift bruges til forskellige ting

I samtaler med rigsdansktalende brugtes kodeskift fra sønderjysk til rigsdansk blandt andet til:

  • at markere skift i emne eller aktivitetstype
  • at overkomme et forståelsesproblem
  • at understrege at man har forstået det sagte
  • at markere spøgefulde udsagn

I samtaler med sønderjysktalende havde kodeskiftene andre funktioner end i samtaler med rigsdansktalende. Eksempelvis kunne faglige og uddannelsesmæssige udtryk siges på rigsdansk i en ellers sønderjysk-sproget samtale.

Der forekom ikke gennemgribende kodeskift til rigsdansk i samtaler mellem to sønderjysktalende.

Grunden er formentlig, at kodeskift her kunne blive opfattet som tegn på afstand, eller på at den talende er ”snobbet”.

Kodeskift - og de mange forklaringer

Undersøgelsen giver basis for at konkludere, at der i kodeskift mellem sønderjysk og rigsdansk gemmer sig en kompleks virkelighed. Kodeskiftene, som først og fremmest er til rigsdansk, foregår på flere niveauer og afhænger af en række forhold, f.eks. emne, aktivitetstype og samtale­partner. Desuden argumenterer Monka for at deltagernes livshistorie i høj grad influerer på deres sprogbrug.

A. Sprogbrug, tilknytning og livshistorie

Monkas forklaring på, at informanterne kodeskifter så forskelligt er, at informanterne har meget forskellig livshistorie. Hun ser således en vigtig sammenhæng mellem sprogbrug og livshistorie.

Det lader f.eks. til at jo flere områder af livshistorien der er knyttet til rigsdansk, jo mere omfattende og konsekvent ændrer personen sin sprogbrug.

Således har den af informanterne som kodeskifter mest konsekvent og altid vælger samme sprog som samtalepartneren, talt rigsdansk i skolen, boet tre år i København og taler rigsdansk med sin ægtefælle og sine børn.

De øvrige deltagere har været udsat for nogle af de samme påvirkninger, men ikke i samme omfang. Man kan sige at den førstnævnte informant har haft de bedste muligheder for at øve sig på at tale rigsdansk.

B. Sprogbrug, fordomme og holdninger til dialekt

En anden vigtig konklusion fra undersøgelsen er en påfaldende sammenhæng mellem informanternes holdninger til deres dialekt, og i hvilken udstrækning de har været udsat for fordomme om den. En af personernes negative omtale af dialekten kan således hænge sammen med, at hun har været udsat for fordomme om den fra sin ikke-dialekttalende svigerfamilie.

To andre informanter omtaler begge dialekten overvejende positivt, muligvis fordi de undgår at blive udsat for fordomme knyttet til dialekten ved at tale rigsdansk, når det kunne være problematisk at tale dialekt.

De to sidste informanter møder iflg. eget udsagn sjældent fordomme om dialekten, bl.a. fordi de sjældent er i kontakt med ikke-sønderjyder.

Overordnet viser undersøgelsen, at hvis man vil forsøge at forklare den enkelte sprogbrugers måde at kodeskifte på, må man bevæge sig langt uden for den aktuelle situation. Forhold i opvækst, skolegang, bopælshistorie og opfattelse af dialekten skal tages med i betragtning, når man vil forklare individers sprogbrug.

Læs mere om kodeskift

Læs mere om denne undersøgelse i tidsskriftet ”Mål og Mæle” nr. 2, 29. årgang 2006.
Artiklen heri er skrevet af Malene Monka og hedder: ”Så måje synnejysk snakke vi jo helle it jo. Om kodeskift”.

Malene Monkas speciale som beskriver hele undersøgelsen hedder: ’Enten skal jeg snakke rigsdansk eller skal jeg snakke sønderjysk’ – en undersøgelse af sprogbrugen i servicesituationer i Aabenraa med fokus på sprogalternation. Specialet kan lånes på det Kongelige Bibliotek.