"Sted og sprogforandring" – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

dialekt.dk > Dialektforskning i Danmark > Projekter > "Sted og sprogforandring"

"Sted og sprogforandring. En undersøgelse af sprogforandring i virkelig tid hos mobile og bofaste informanter fra Odder, Vinderup og Tinglev" (ph.d.-afhandling) [2013]

af Malene Monka

Afhandlingens forside. ©Marianne Beck, grafisk designer.

Mobilitet og sprogforandring

Mobilitet anses for at være en af de vigtigste årsager til sprogforandring. Det gælder både geografisk mobilitet - hvor man flytter til et andet dialektområde - og social mobilitet - hvor man bevæger sig til et andet samfundslag.

Begge former for mobilitet kan medføre sprogforandring, når den mobile kommer i kontakt med mennesker fra andre dialektområder og samfundslag.

Hidtil intet fokus på mobile informanter - med god grund

Inden for den klassiske dialektologi er man interesseret i at beskrive den mest oprindelige dialekt fra ét bestemt sted. Derfor har man undgået mobile informanter og i stedet koncentreret sig om sprogbrugere, der har boet hele deres liv på det undersøgte sted - oftest landbrugere og fiskere.

I sin ph.d.-afhandling konkluderer Malene Monka, at der er god grund til at undgå mobile informanter, når man undersøger geografisk afgrænset sprogbrug. Hun finder, at det ikke kun er geografisk og social mobilitet, der har indflydelse på sprogbrugen, men også mental mobilitet, dvs. at man bor ét sted, men er orienteret mod et andet sted og imod det sprog, der bliver talt der.

Sprogforandring i virkelig tid

Med udgangspunkt i resultaterne af et studie af sprogforandring, hvor 23 informanter i Odder (Østjylland), Vinderup (Vestjylland) og Tinglev (Sønderjylland) blev interviewet som unge i 1978-1989, geninterviewede Malene Monka informanterne i 2005-2010, da de var blevet voksne. 

På baggrund af disse interviews sammenlignede Monka brugen af udvalgte dialekttræk i de to typer optagelser hos én kvinde og én mand fra hvert sted, der alle var geografisk og socialt mobile i perioden mellem de to optagelser. Disse seks informanters sprogforandring sammenlignedes dernæst med sprogforandringen hos 17 bofaste informanter. 

Monka undersøgte således om den enkelte informants sprogbrug havde forandret sig over tid - det dialektforskere kalder sprogforandring i virkelig tid.

Tidlige tegn på mobilitet

Fordi der er tale om de samme informanter i de gamle og nye optagelser, kunne Monka konkludere, at de informanter, der endte med at blive geografisk og socialt mobile, allerede som børn markerede sig sprogligt anderledes og benyttede markant færre lokale varianter af de undersøgte sprogtræk end de informanter, der endte med at blive boende.

Kvantitative analyser viste, at der var meget store forskelle mellem sprogforandringen de tre steder, hvilket ikke kan gribes af hidtidige modeller for sprogforandring.

Kvalitative analyser viste, hvordan sprogbrugerne fra de tre kommuner dels havde meget forskellige grader af metasproglig bevidsthed og dels havde forskellige holdninger til den lokale sprogbrug.

Ved at benytte en humangeografisk tilgang til sted og inddrage en række forhold omkring de tre lokaliteter kan man forklare de fundne forskelle i sprogforandring samt forskellene i informanternes sprogholdninger og metasproglige bevidsthed.