kodeskift – Københavns Universitet

dialekt.dk
Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > kodeskift

Kodeskift

Det kaldes kodeskift når en dialekttalende skifter fra sin dialekt til standarddansk eller fra standarddansk til dialekt . Det kaldes også for kodeskift når brugere af dansk som andetsprog skifter mellem modersmål og andetsprog.

Man kalder sprog for koder, dvs. dialekt er én kode, og standarddansk er en anden kode. Når man skifter fra en kode til en anden, taler man altså om kodeskift.

Der kan være flere forskellige årsager til at en sprogbruger foretager et kodeskift og skifter fra dialekt til standarddansk og omvendt.


Så kan modtageren forstå mig

Dialekter kan skabe forståelsesproblemer. En dialekttalende kan eksempelvis ringe til en offentlig instans og være bange for ikke at blive forstået. Det får ham til fra samtalens start at droppe dialekten og i stedet tale en form for standarddansk så han er sikker på at modtageren forstår ham.

Så undgår jeg negative reaktioner

Omverdenens reaktioner på den talendes sprog har konsekvenser. Kun meget få mennesker synes det er herligt at blive gjort til grin eller grint ad.
Hvis den dialekttalende tidligere er blevet drillet eller latterliggjort på grund af sit sprog, kan disse oplevelser betyde at hun for fremtiden undlader at bruge sin dialekt og i stedet skifter til standarddansk. Problemet er bare, at den dialekttalende også kan negative reaktioner fra andre dialekttalende, hvis hun skifter fra dialekt til standarsdansk. Så er hun pludselig "fin på den". Vi kalder dette den dialekttalendes dilemma.

Så bliver jeg betragtet som mere smart

Mange dialekttalende har klart fornemmet den nedvurdering af deres dialekt, som også kommer til udtryk i undersøgelser om sprogholdninger. Den dialekttalende ønsker ikke at blive betragtet som rar, men halvdum, langsom og landlig. Derfor kasseres dialekten.

Så bliver jeg fri for at tale min dialekt

Den dialekttalendes egen holdning til sin dialekt spiller også ind. Hvis man vurderer sin egen dialekt lavt og standarddansk højt er man mere tilbøjelig til at skifte sprog. Det kan jo også være at man selv synes at ens dialekt lyder grim og bevidst vælger den fra, fordi man ikke kan lide den.

Så gør jeg ligesom alle de andre

Fordi den standarddanske dialekt bruges overalt – i skolen, på uddannelsesinstitutioner og i massemedierne lærer sprogbrugerne fra de er helt små at standarddansk er det "korrekte" sprog.
Det sprog man lærer i skolen og på uddannelsesinstitutioner, og som man altid hører i massemedierne kommer man meget let til at betragte som "det rigtige dansk" og "det bedste dansk". Det siges ikke nogen steder direkte at tingene forholder sig sådan, men det vises. Og derfor vil mange sprogbrugere bestræbe sig på at efterligne dette sprog.
Konsekvensen bliver at man gemmer dialekten til kaffen hos tante Oda – hvis man overhovedet tager den frem der.Til toppen


Den dialekttalendes dilemma

Ved at skifte til standarddansk kan man undgå forståelsesproblemer og negative reaktioner fra omverdenen. Og man kan opnå at blive betragtet som mere moderne og velbegavet.
Men dette er ikke hele sandheden om kodeskift fra dialekt til standarddansk.

Der er også ulemper forbundet med at skifte sin dialekt ud med et mere standarddanskpræget sprog. For det første fordi dialekten er en del af den dialekttalendes identitet. Når en person laver om på sit sprog føler hun også at hun laver om på sig selv.

Dialekten er knyttet til ens person, opvækst, familie og så videre. Og ved at droppe dette sprog, kan man føle at man dropper alle de andre ting samtidig. At man forsøger at løbe fra sin baggrund.

Et er følelser og overvejelser hos sprogbrugeren selv. Noget andet er reaktionerne udefra på kodeskift fra dialekt til standarddansk. Sprog signalerer nemlig også et gruppetilhørsforhold. Sproget spiller en meget vigtig rolle i socialpsykologiske processer. Når vi som sprogbrugere skal vise, hvem vi er loyale overfor, hvem vi ’holder med’ og ’ikke holder med’.

Dialekten signalerer at man er en del af det dialekttalende lokalsamfund. At vælge dialekten fra kan opfattes som et signal om at man samtidig vælger den lokale gruppe fra. Man fravælger det sprog de taler, det er ikke godt nok. Ergo er gruppen ikke god nok. Nogle kan få kommentarer som: ”Du taler godt nok fint”, og det er aldrig (!) ment som en kompliment. Det betyder: ”Du prøver nok på at gøre dig til noget andet – og finere – end du er. Du forstiller dig!”. Til toppen

Læs mere om grupper og gruppers sprog under sociolekter.


Dialekt eller standarddansk?

Det evige problem for dialekttalende er derfor: ”Hvornår skal jeg tale dialekt , og hvornår skal jeg forsøge at tale en form for standarddansk?”
Man er bevidst om, at de to sprog signalerer forskellige ting. Men har man lyst til at lave sin dialekt om for at blive betragtet som smart af én gruppe når man ved at en anden gruppe samtidig vil se ned på en?
Der findes ikke et enkelt svar på dette spørgsmål.

Den dialekttalende står i et dilemma. Hun bliver nødt til at vælge enten dialekt eller standarddansk. Konsekvenserne af valget er bl.a.:

Hvis man vælger dialekt 

  • Signalerer fællesskab med andre dialekttalende, men bliver betragtet som halvdum og landlig af en stor del af resten af befolkningen.
  • Laver ikke om på sig selv, holder fast i sin identitet, men drilles måske.
  • Det kan være svært for andre at forstå hvad man siger.
     
  • Lettere at formulere sig frit fordi det er personens modersmål.

Hvis man vælger standarddansk

  • Melder sig ud af fællesskabet med andre dialekttalende, men bliver betragtet som velbegavet og smart af en langt større gruppe.
  • Laver om på sig selv, men slipper for at blive drillet med sit sprog.
  • Det man siger, bliver måske nemmere at forstå for andre ikke- dialekt talende.
  • Kan være svært at formulere sig frit, fordi det er et uvant sprog.

Sprogholdninger bærer en stor del af skylden for dette dilemma.
Til toppen


En ambitiøs gulerod eller en solidarisk nar?

Ole Togeby formulerede følgende fyndige erklæring i artiklen "Kong Gulerod og Vatnisserne" da han skulle beskrive hvorfor man bevidst kunne blive nødt til at vælge rigsmålet for at komme frem i verden:

”Det mest fornuftige en lærer kan gøre, det er at fortælle sine elever om denne verdens træskhed. Vil du i verden frem, så forråd dit miljø og tal som de dannede, som pamperne, som dem der har magten! Du har valget mellem at blive en ambitiøs gulerod og en solidarisk nar. Vælg selv!”.Til toppen Kilde: Mål og Mæle nr.4, 1976, s. 8-13.