Den dialekttalendes dilemma – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

dialekt.dk > Kodeskift > Den dialekttalendes di...

Den dialekttalendes dilemma

Det evige problem for dialekttalende er: ”Hvornår skal jeg tale dialekt, og hvornår skal jeg forsøge at tale en form for standarddansk?” 

Studerende på Fakultetsbibliotektet. © Alexander Ørstrøm Bjødstrup

Forskellige signaler

Man er bevidst om, at de to sprog signalerer forskellige ting.

Men har man lyst til at lave sin dialekt om for at blive betragtet som smart og som medlem af én gruppe, når man ved at en anden gruppe samtidig vil se ned på en? 

Der findes ikke et enkelt svar på dette spørgsmål. Den dialekttalende står derfor i et dilemma: Hun bliver nødt til at vælge enten dialekt eller standarddansk.

Et betydningsfuldt skift

Ved at skifte fra dialekt til standarddansk kan man undgå forståelsesproblemer og negative reaktioner fra omverdenen. Og man kan opnå at blive betragtet som mere moderne og velbegavet.

Men dette er ikke hele sandheden om kodeskift fra dialekt til standarddansk.

Identitet

Der er også ulemper forbundet med at skifte sin dialekt ud med et mere standarddanskpræget sprog. For det første fordi dialekten er en del af den dialekttalendes identitet. Når en person laver om på sit sprog, føler hun også, at hun laver om på sig selv. 

Dialekten er knyttet til ens person, opvækst, familie og så videre. Og ved at droppe dette sprog, kan man føle, at man dropper alle de andre ting samtidig. At man forsøger at løbe fra sin baggrund.

Gruppetilhørsforhold - tilvalg og fravalg

Ét er følelser og overvejelser hos sprogbrugeren selv. Noget andet er reaktionerne udefra på kodeskift fra dialekt til standarddansk.

Sprog signalerer nemlig også et gruppetilhørsforhold. Sproget spiller en meget vigtig rolle i socialpsykologiske processer. Når vi som sprogbrugere skal vise, hvem vi er loyale overfor, hvem vi ’holder med’ og ’ikke holder med’.

Dialekten signalerer, at man er en del af det dialekttalende lokalsamfund. At vælge dialekten fra kan opfattes som et signal, om at man samtidig vælger den lokale gruppe fra.

Man fravælger det sprog, de taler, det er ikke godt nok. Ergo er gruppen ikke god nok. Nogle kan få kommentarer som: ”Du taler godt nok fint”, og det er aldrig(!) ment som en kompliment. Det betyder: ”Du prøver nok på at gøre dig til noget andet – og finere – end du er. Du forstiller dig!”.

Læs mere om grupper og gruppers sprog under sociolekter.

Studerende på institutbibliotekerne på KUA2. © Emilie Rolighed

Kort sagt er konsekvenserne, at...

- Man med valget af dialekt:

  • Signalerer fællesskab med andre dialekttalende, men bliver betragtet som halvdum og landlig af en stor del af resten af befolkningen.
  • Ikke laver om på sig selv, holder fast i sin identitet, men drilles måske.
  • Det kan være svært for andre at forstå, hvad man siger.
  • Det er lettere at formulere sig frit, fordi det er personens modersmål.

- Man med valget af standarddansk:

  • Melder sig ud af fællesskabet med andre dialekttalende, men bliver betragtet som velbegavet og smart af en langt større gruppe.
  • Laver om på sig selv, men slipper for at blive drillet med sit sprog.
  • Det, man siger, bliver måske nemmere at forstå for andre ikke-dialekt talende.
  • Det kan være svært at formulere sig frit, fordi det er et uvant sprog.

Sprogholdninger bærer en stor del af skylden for dette dilemma.