"Ghettosprog" i dansk mainstream rap – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

dialekt.dk > Månedens emne > "Ghettosprog"

15. juni 2016

"Ghettosprog" i dansk mainstream rap

ghettosprog

I 2014 skete der noget nyt i dansk musik - nemlig Sivas. Sivas Torbati blev en af de første rappere med minoritetsbaggrund, der for alvor slog igennem hos et bredere publikum.

Portræt af Sivas Torbati på forsiden af musikmagasinet Soundvenue.

Det gjorde han bl.a. ved at gøre den sproglige stil, som han indimellem refererer til som ”ghettosprog”, til en vigtig del af sit brand. En sproglig analyse af Sivas’ nummer ”d.a.u.d.a.” viser, hvordan han bruger ”ghettosprog” til at rappe om temaer som det urbane liv, fest, kriminalitet og loyalitet til ens brødre.

På den måde kæder Sivas ”ghettosprog” sammen med en bestemt livsstil, der er karakteriseret ved stereotype gangster- og gadeværdier og han placerer denne sproglige stil det samme sted som hiphop/rap-genren – nemlig på gaden.

At sproget er i fokus i Sivas’ musik fremgår også af de mange interviews han har givet til pressen. Han fortæller, at han ser det som sin mission at sætte (ghetto)sprog på dagsordenen for at udvide folks viden om denne måde at tale på:

”Jeg vil gerne starte en debat om sproget med mine sange. Danmark er et lille land, men der er alligevel stor forskel på sproget. Jeg kommer fra Brøndby Strand, som er et multikulturelt samfund. Her er der arabere, tyrkere, afrikanere og iranere. Alle har indført ord fra deres eget sprog. Selv om jeg ikke kommer fra Tyrkiet, siger jeg: ”Har du en araba?” Det betyder bil. Når vi bruger hinandens ord, viser det, at vi har accepteret hinandens kulturer og forskelle. Derfor vil jeg også gerne åbne sproget op for et dansk publikum, så alle kan forstå hinanden bedre. Det er en slags omvendt integration” (Euroman, 24. januar 2014) 

Sivas’ overvejelser om sprog bygger på en række sprogideologiske antagelser om en klar forbindelse mellem sprog, ejerskab, kultur og etniske identiteter. Vigtigst af alt bygger det på en antagelse om, at sprog kan ses som redskab til at integrere forskellige kulturer. Forståelsen af den tætte forbindelse mellem sprog og etnisk kultur gør her sprog til et brugbart symbol på accept og peger på hvordan sprog kan være med til at flytte grænser og danne fælles værdier.

Gade/dansk ordbog af Ali Sufi og Tobias Cadin Borup.

Sivas er ikke alene om dette sprogideologiske projekt. Midt i al rap-succesen udgav pladeselskabs- og bogforlagsmanden Ali Sufi og hiphop-bloggeren Tobias Cadin Borup ordbogen: ”Gade / Dansk ordbog – en håndbog i ghettodansk”, hvis formål blev beskrevet som at: ”bygge bro over de sproglige kløfter mellem unge mennesker og deres lærere, forældre og alle andre, som ikke taler ghettodansk” (Ritzau, 26. oktober 2014).

På denne måde synes forfatterne at lægge mere vægt på en forskel mellem generationer snarere end mellem kulturer og ”ghettodansk” bliver dermed konstrueret som ungdomsslang snarere end som en stil forbundet med etniske minoriteter.

Samtidig vidner udgivelsen af ordbogen og det at Sivas gerne vil ”åbne sproget op for et dansk publikum” om en opfattelse af at denne form for sprogbrug er uforståelig og behøver oversættelse. Så selvom Sivas’ musik både er innovativ og fornyer sproget, er der meget, der tyder på, at det ikke har fornyet måden, der tales om sprog på.

Dér hvor Sivas’ brug af ”ghettosprog” adskiller sig fra tidligere fremstillinger er, at Sivas’ rap er en seriøs kunstform (sammenlignet med eksempelvis ”Det Slører Stadig”, ”Yallahrup Færgeby” osv.), der når ud til en stor del af befolkningen. Samtidig er der også noget potentielt nyt i at ”ghettodansk” (som foreslået af ordbogsforfatterne) nu i mindre grad bliver forbundet med en minoritetskategorisering, men snarere forbundet med ungdom. Men hvilken indflydelse disse populærkulturelle og musikalske fremstillinger af ”ghettosprog” får, efter de har været gennem mediemøllen, er endnu uvist og må undersøges nærmere i fremtiden.   

Andreas Stæhr og Lian Malai Madsen