SKAM – fra en sproglig vinkel

Persongalleriet i SKAM adskiller sig ikke væsentligt fra det man kender fra andre serieuniverser, idet serien præsenterer en række prototypiske personer som tilbyder et udvalg af identifikationsmuligheder hos seerne. Typerne ser forskellige ud, går forskelligt klædt og præsenterer sig på forskellige måder på deres profiler på Instagram. Men derudover understreges portrætteringen af deres forskellige måder at bruge sprog på, både i episoderne og i chats og på Instagram.

For eksempel høres Evas position som tilflytter til Oslo på hendes bergenske dialekt der selv for et utrænet dansk øre kan genkendes på sine ka i stedet for hva. Den sproglige forskel mellem Eva og de andre bliver i et centralt klip i sæson et, hvor Eva taler ud med sin tidligere bedsteveninde Ingrid, til symbol på selve det at være anderledes. Sproget understreger at Eva er ny, uanset hvor umage hun gør sig for at passe ind.

Et andet eksempel er den homoseksuelle Eskild der i flere scener leger med en stemmebrug der kan associeres med det som den amerikanske sprogforsker Robert Podesva har kaldt en 'diva-stil' eller 'party-stil'. Fremstillingen af ham kan forekomme næsten parodisk karikerende, den 'flamboyante bøsse', men Eskilds figur er fremstillet med flere nuancer end det – også sprogligt. I sæson tre leverer han f.eks. en af seriens mest markante enetaler, formfuldendt formuleret på standard Oslo-dialekt.

Det er en banal observation i sig selv at sprogbrugere skifter sprog i forskellige situationer, men som Podesva også fremhæver, har der i sociolingvistikken været en tendens til at fremstille 'bøsse-sprog' som en statisk størrelse karakteriseret ved træk der bruges i uformelle sammenhænge. Som Mons Bissenbakker og Michael Nebeling Petersen har påpeget, bidrager den sproglige variation i karakteren Eskilds tilfælde til en fremstilling med flere facetter end 'bøsse-figuren' almindeligvis har fået i populære film og serier.

Engelsk, forkortelser, slang og referencer

At sproglig variation anvendes aktivt i portrætteringen af fiktive karakterer, er (naturligvis) ikke nyt. Det er ikke særligt for SKAM at bruge sprog til at bygge individuelle karakterer, men måske er det særligt for SKAM at sprog spiller så aktiv en rolle for fremstillingen af venskabsgrupperne og deres dynamikker. Karakternes, måske især drengegruppens, samtaler er karakteriseret ved en intens brug af engelsk, chat- og sms-forkortelser, slang og referencer til film- og musik/rap-tekster. Den korte udveksling mellem Jonas og Isak som kan ses her på billedet til højre, rummer lidt af det hele – og er ikke ualmindelig for drengenes stil.

Isak kontakter Jonas med brugen af (afro)amerikansk slang SUP (whats up?), og Jonas svarer ligeledes med et amerikansk yo. Isak spørger derpå med endnu et engelsk ord gaming? om Jonas har lyst til at spille. Til det svarer Jonas med brug af norsk slang skoleass ('skole altså') – Jonas kan ikke spille fordi han skal lave lektier (eller i skole?). Isak skriver derpå ait som er en sms-slang-forkortelse af all right, hvilket Jonas følger op på med en anden sms-forkortelse l8r (later). For at signalere at alt er ok, sender Isak en gif af rapperen Snoop Dog der viser et peace-håndtegn. Det er altså ikke kun verbalsproglige elementer der benyttes i karakterernes online interaktioner, men også emojis, memes og gifs.

For udenforstående (og selvfølgelig især ældre aldersgrupper, men ikke udelukkende) kan det være ganske vanskeligt at følge med og forstå alle slangord, forkortelser og referencer. Den hurtige, dynamiske og ikke mindst intertekstuelle stil som ofte henviser til tidligere interaktioner både i episoder og chats, skaber en fornemmelse af drengenes in-gruppe-fællesskab som er afgrænset udadtil.

Det nutidsnorske ungdomssprog som bruges i forskellige varianter af personerne og grupperne i SKAM, bidrager til fornemmelsen af at samtalerne – både on- og offline – reflekterer et autentisk, urbant ungdomsliv. Karakterernes sprogbrug, det høje tempo og den fyndige brug af slang og engelsk skaber en fornemmelse af at man som seer får lov til at smugkigge ind i her-og-nu situationer i ægte Oslounges liv, og den bliver dermed et centralt element i hele SKAM-universets konstruktion af autenticitet, identifikation og samtidighed.

Den ovenstående tekst er et let redigeret uddrag af artiklen "Sprog i og uden om SKAM: autenticitets-element, fællesskabsmarkør og vare" (Quist & Skovse) i Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, særnummer om SKAM, november 2017.