Forside > multietnolekt
Multietnolekt
Man kan skelne mellem etnolekt og multietnolekt
Etnolekt
Etnolekt er betegnelse for en sproglig varietet der associeres med én bestemt etnisk gruppe. På en måde kunne man sige at dansk er en etnolekt, fordi dansk forbindes med danskere. Men det er ikke helt det der menes med etnolekt. Etnolekter (og også mulietnolekt) er noget vi finder i sprogkontaktsituationer, altså i områder hvor forskellige sprog er i kontakt. Det er også typisk noget der adskiller sig fra et majoritetsprog og som associeres med en minoritetsgruppe (I Danmark er dansk majoritetsproget og f.eks. tyrkisk og grønlandsk er minoritetsprog). Etnolekter hænger derfor næsten altid sammen med en majoritets- og minoritetsrelation.
Et eksempel på en etnolekt er tyrkisk-tysk i Tyskland hvor der bor mange tyrkiske indvandrere. I nogle områder i de store byer, f.eks. Hamborg, Berlin og Mannheim, findes brugere af tyrkisk-tyske etnolekter. I Hamborg kan man f.eks. høre en tyrkisk-tysk pige sige:
Moruk moruk guck dir das doch mal an (~gamle gamle se på den en gang til).
Her blandes tysk og tyrkisk – ytringen begyndes med to tyrkiske ord og afsluttes med tyske ord. Sådanne blandinger er typiske for sprogbrugere der bor og er opvokset i flersprogede omgivelser. Og sådanne blandinger kendes fra hele verden.
African American Vernacular English
I USA kan den sprogbrug der forbindes med sorte amerikanere også kaldes en etnolekt. Sprogforskere kalder det AAVE som står for African American Vernacular English. Tidligere kaldte man det også – med en nu lidt mere politisk ukorrekt term – for BEV, Black English Vernacular. AAVE kan spores mange hundrede år tilbage, og er en af USA's ældste dialekter. En lang række af sproglige træk er karakteristiske for den amerikanske etnolekt – både grammatiske, ordforrådsmæssige og udtalemæssige træk karakteriserer AAVE. F.eks. er det karakteristisk at hjælpeverberne 'at have' og 'at være' udelades, så man siger He been married (han blevet gift) i stedet for He has been married (han er blevet gift) eller He all right (han all right) i stedet for He is all right (han er all right). 
Der findes mange hjemmesider på internettet om AAVE.
Læs mere om AAVE på Wikapedia.
Etnolekt i Skandinavien
I Skandinavien kender vi også til etnolekter som forbindes med bestemte etniske grupper. I Nordnorge har Tove Bull beskrevet norsk-samiske og norsk-kvenske sprogblandinger. Disse etnoleker er resultater af et sprogligt område hvor der gennem tiderne har været stor sproglig variation - både mellem grupper af mennesker (inter-individuel variation) og hos den enkelte sprogbruger som har været vant til at skifte sprog afhængig af situationen (intra-individuel variation).
Men de samiske og kvenske områder i Nordnorge har også været igennem processer af standardisering eller sproglig ensretning i retning mod norsk. Bull mener at når nogle samere og kvenere i deres norske sprog har holdt fat i etnolekt-træk fra samisk og kvensk, så er det for at markere en egen identitet og etnicitet som adskilt fra det rent norske. Sprogskiftet fra samisk og kvensk mod norsk fortsætter, og Tove Bull mener at kunne observere at der i øjeblikket sker en vis de-etnolektifisering. Med det menes at der ser ud til at være en tendens til at unge mennesker aflægger sig etnolekten til fordel for den nord-norske Finnmarks-dialekt.
Multietnolekt
Hvor etnolekt forbindes med én etnisk gruppe, er multietnolekt en sproglig varietet som har baggrund i etnisk blandede miljøer. Multietnolekt er altså betegnelsen for en sprogvarietet der associeres til blandede grupper af sprogbrugere som har andre sprog end dansk som førstesprog. Der er en del der tyder på at mange unge i København og i Århus kender til og selv bruger multietnolekt fordi de er vokset op i blandede miljøer hvor sprogbrugerne har forskellige etniske baggrunde og dansk som fællessprog.
I en bus på vej fra Avedøre til Københavns Hovedbanegård kan man høre følgende samtale mellem to 16-årige danske unge:
Ahmed: wallah jeg siger min storebror han skylder mig 700 koner jeg skal have 350 i dag og 350 om to uger. I got paras. Skal du til den der fest på fredag.
Mehmet: mm.
Ahmed: wallah mand jeg siger dig efter den der tur jeg tænker bare på fest og kIz.
Mange ville nok blive forundrede og spidse ører en ekstra gang hvis de lyttede til Ahmed og Mehmets samtale. Ikke bare ordene wallah, paras og kIz virker usædvanlige, også udtalen adskiller sig fra hvad man normalt ville forbinde med ung københavnsk udtale. Både Ahmed og Mehmet er født og opvokset i Danmark. Ahmeds forældre kommer fra Marokko, og hans modersmål er berberisk. Mehmets forældre er kurdere fra Tyrkiet, og de taler kurdisk hjemme.
Når Mehmet og Ahmed taler med hinanden, er deres fællesprog dansk. Men som man kan læse af eksemplet, er det til tider et dansk der afviger fra standarddansk. De der møder denne type sprogbrug for første gang, oplever den måske som underlig, uforståelig og muligvis en anelse frastødende. For andre er den dagligdag, og der er grund til at regne med at Ahmed og Mehmets måde at tale dansk med hinanden på er kendt og udbredt i København. Der er nemlig noget der tyder på at København har fået, eller er ved at få, en ny talesprogsvarietet, en såkaldt multietnolekt, som ikke bare kan forklares som dårligt tilegnet dansk, men som har egne, standardafvigende ord og normer for udtale, bøjning og ordstilling.
Nogle almindelige sproglige træk ved multietnolekt:
Morfologi (genusforenkling)
den der projekt; den der blad.
Syntaks (ligefrem ordstilling)
efter den der tur, jeg tænker bare på fest og kIz
Leksikon (Ord)
ew = kurdisk/tyrkisk, bruges hvis man vil i kontakt, f.eks. ”ew du der”
lan = tyrkisk, brugs som 'mand' på dansk, f.eks. "kom nu lan"
kIz = tyrkisk, betyder pige
para = tyrkisk, betyder penge, (paras engelsk flertalsendelse)
wallah = arabisk, jeg sværger, bruges forstærkende wallah billa = arabisk, jeg sværger ved Gud, bruges forstærkende
Fonetik (udtale)
stød, tryk, langvokalforkortelse og intonation
Der er ingen grund til at tro at der er noget som helst underligt eller eksotisk ved multietnolekt. Tilsvarende fænomener kendes fra andre lande i Europa – ja, faktisk i hele verden hvor mennesker med forskellige sprog mødes.
Læs mere om københavnsk multietnolekt:
Pia Quists kronik fra marts 2006.
"Nydansk på Nørrebro" i Mål & Mæle nr. 3 november 2000.
"Mutietnolekt da capo" udgivet i Sprogforum i 2006.
I Århus
Det er ikke kun i København at vi kender til et fænomen som multietnolekt. I Århus er Mette Vedsgaard Christensen ved at færdiggøre et ph.d.-projekt om unges sprog i Gjellerupparken.
Læs Mette Vedsgaard Christensens artikel "Wallah det er fucked up det her" i Magasinet Humaniora.
Læs mere om etnolekt
Den norske sprogforsker Lars-Anders Kulbrandstad har i en artikel diskuteret begrebet etnolekt. Artiklen kan downloades her.
Der er mange flere eksempler på tysk-tyrkisk etnolekt i:
Dirim, Inci & Peter Auer 2004: Türkisch sprechen nicht nur die Türken: über die Unschärfebeziehung zwischen Sprache und Ethnie in Deutschland. Berlin: Walter de Gruyter.
Tove Bulls artikel om etnolekt:
Språkkontakt, etnolekt og asymmetriske maktforhold. Norsk på samisk grunn. I NORDAND. Nordisk tidsskrift for andrespråksforskning 2006, 1(1): 37-50
Læs mere om multietnolekt
Skandinavien:
Kotsinas, Ulla-Britt 1988: Rinkebysvenskan – en dialekt ? Linell m.fl. (red.): Svenskans Beskrivning 16. Linköping: Tema Kommunikation, Universitetet i Linköping. 264-278.
Fraurud, K. & Bijvoet, E. 2004: Multietniska ungdomsspråk och andra varieteter av svenska i flerspråkiga miljöer. I K. Hyltenstam & I. Lindberg (red.), Svenska som andraspråk. Lund: Studentlitteratur, 389-417.
Hansen, Gert Foget & Nicolai Pharao 2005: Prosodiske aspekter af et- og tosprogede unges københavnsk. I Danske Talesprog. Bind 6. Nordisk Forskningsinstitut, afd. f. dialekt forskning. København: C.A. Reitzels Forlag.
Hansson, Petra & Gudrun Svensson 2004: Listening for "Rosengård Swedish". I Branderud, Peter & Hartmut Traunmüller (eds.): Proceedings FONETIK 2004, The Swedish Phonetic Conference. Stockholm: Department of Linguistics, Stockholm University . 24-27.
Quist, Pia 2000: Ny københavnsk 'multietnolekt'. Om sprogbrug blandt unge i sprogligt og kulturelt heterogene miljøer. Danske Talesprog. Bind 1. Institut for Dansk Dialektforskning. København: C.A. Reitzels Forlag. 143-212
Quist, Pia 2005: Stilistiske Praksisser i Storbyens Heterogene Skole. En etnografisk og sociolingvistisk undersøgelse af sproglig variation. Ph.d.-afhandling. Nordisk Forskningsinstitut, afd. for dialekt forskning. Københavns Universitet.
Christensen, Mette Vedsgaard 2003: Etnolekt i Århus Vest. Morfologiske, syntaktiske og pragmatiske træk. I Rapport fra MUDS 9. Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet.
Christensen, Mette Vedsgaard 2004: Arabiske ord i dansk hos unge i multietniske områder i Århus. I Dabelsteen & Arnfast (red.): Taler de dansk? Aktuel forskning i dansk som andetsprog. Københavnerstudier i tosprogethed, bind 37. Københavns Universitet.
Tyskland og Holland:
Cornips, Leonie 2002: ‘Etnisch Nederlands’ in Bennis, H., G. Extra, P. Muysken, J. Nortier (eds.): Een buurt in beweging. Talen en culturen in het Utrechtse Lombok en Transvaal. Aksant, Amsterdam 285-302
Dirim, Inci & Peter Auer 2004: Türkisch sprechen nicht nur die Türken: über die Unschärfebeziehung zwischen Sprache und Ethnie in Deutschland. Berlin: Walter de Gruyter.
Nortier, Jacomine 1999: Street language in the Netherlands . UNO, Vatnahalsen, Bergen, Norge.