Forside > sociolekter

Sociolekter

Lekter

De forskellige sproglige betegnelser der ender på 'lekt' er alle forsøg på at karakterisere en gruppe af sproglige træk (et sprogligt system kan man også sige) for en bestemt afgrænset gruppe af sprogbrugere.

Ligesom det bliver understreget i forbindelse med dialektbegrebet, er det vigtigt at huske at sprogbetegnelserne dækker over sprogforskerens afgrænsninger. Og når det angår 'lekter' dækker det både over sprogforskerens afgrænsning af sproget og af hvilke mennesker eller sociale grupper der regnes som brugere af 'lekten'.

Alle jyder taler ikke nødvendigvis det vi kalder jysk. Nogle unge taler som voksne. Nogle voksne som unge. Kvinder som mænd, hvide som sorte osv. osv. Dertil kommer at vi alle sammen skifter sprog fra situation til situation. Alligevel er 'lekt'-betegnelsen nyttig når vi vil have overblik over dansk i Danmark. Der er nemlig system i kaos.

Sprog er knyttet til sociale grupper

Alle mennesker indgår i sociale grupper af forskellig slags – og det er i disse grupper man lærer sprog og udvikler sprog. Man tilhører ikke nødvendigvis de samme grupper et helt liv igennem, men man er altid medlem af en eller flere grupperinger.

En måde at signalere tilhørsforhold til en gruppe, er at overholde de sproglige spilleregler (sproglige normer) som gælder for gruppen.

En gruppe kan være knyttet til et bestemt sted i landet. Man kan for eksempel forklare at en person i Skagen og en person i Tønder taler forskelligt ved at henvise til at de er opvokset og bor forskellige steder i Danmark.

Man kan imidlertid også operere med forskellige andre grupper som taler forskellige 'lekter' eller 'gruppesprog'. Dialektforskerne – og sprogforskere generelt - studerer det danske sprogsamfund, men de fokuserer på forskellige ting når de foretager undersøgelser:

Nogle forskere undersøger hvordan mennesker fra forskellige socialklasser taler forskelligt. Andre undersøger forskelle mellem generationernes sprog, mellem unge og ældres sprogbrug, for at beskrive forskelle og ligheder mellem gruppernes måder at tale på. Endnu andre sprogforskere fokuserer på ikke-etniske danskeres sprogbrug - eller de undersøger hvordan talesproget ser ud hos unge som er vokset op i de moderne multikulturelle miljøer.

Man kan sammenligne det danske sprogsamfund med en lagkage som sprogforskerne skærer på forskellig måde. Hvilke grupper forskeren opererer med, afhænger af hvad vedkommende er interesseret i at finde ud af. 

Sociolekt

Traditionelt har dialektforskere beskrevet sproglig variation i forhold til geografisk sted. Man kan imidlertid også beskrive sproglig variation i forhold til sprogbrugernes sociale placering i samfundet. Sproget er nemlig også tæt forbundet med den talendes sociale status.

Undersøgelser i 1960'erne, 70'erne og 80'erne har vist at mennesker taler forskelligt afhængig af hvilken socialklasse de tilhører.

Eksempelvis skelnede sprogforskere tidligere mellem københavnsk i højkøbenhavnsk middelklassesprog og lavkøbenhavnsk arbejdersprog. Forskellene var størst mellem de to sprog i første halvdel af 1900-tallet. I dag bruges lavkøbenhavnsk af unge fra alle sociale lag. Og kun hos ældre københavnere kan man stadig høre nogen forskel på høj- og lavkøbenhavnsk.

Andre steder i Danmark er tendensen, at de laveste sociale klasser har flest lokale former i deres sprog, og at de højere sociale klasser har færre lokale former i deres sprog. Jo højere socialklasse, jo højere på strå, jo færre lokale ord og former i sproget.

Læs mere om sociolekter

Om de københavnske sociolekter:
Brink, Lars & Jørn Lund 1974: Udtaleforskelle i Danmark. København: Jul. Gjellerups Forlag.

Brink, Lars & Jørn Lund 1975: Dansk Rigsmål. København: Gyldendal.

Jørgensen, Jens Normann 1980: Det flade a vil sejre. En undersøgelse på sociolingvistisk grundlag af visse københavnske sprogforhold. I SAML 7. 67-124.

Om Nyboder (på engelsk):
Gregersen, Frans & Inge Lise Pedersen 1991b: The Copenhagen Study in Urban Sociolinguistics, Part 1 & 2. København: C.A. Reitzels Forlag.