Hierarkier over udenlandske sprog i Danmark

I Danmark er dansk majoritetssproget, og alle andre sprog er minoritetssprog. Disse minoritetssprog er inddelt i et klart hierarki. De fremmede sprog, som kommer til Danmark, vurderes nemlig meget forskelligt.

Collage fra Information
Der er vidt forskellig prestige i de fremmedsprog som tales i Danmark. Engelsk ligger højest på 'hitlisten'. Illustration fra klumme på Information.dk

Fra Vietnam til Danmark

Når en vietnamesisk familie kommer til Danmark er deres modersmål vietnamesisk. I Danmark er vietnamesisk et minoritetssprog. Hvis den vietnamesiske familie vil tale majoritetssproget i Danmark, må de lære sig at tale dansk.

Børnene i en sådan familie vil typisk være tosprogede: De taler vietnamesisk med forældrene derhjemme (i større eller mindre grad), og de taler dansk i skolen og andre offentlige steder.

Undersøgelse af minoritetssprog

Sprogprofessor Jens Normann Jørgensen har undersøgt minoritetssprogene i Danmark, og hans konklusion er, at disse minoritetssprog er inddelt i et klart hierarki. De fremmede sprog som kommer til Danmark, vurderes nemlig meget forskelligt.

Referat af artikel om sproghierarkier

Jens Normann Jørgensen (1995)  har skrevet en artikel om disse sproghierarkier og nogle af deres konsekvenser. 

Den følgende tekst er et referat af denne artikel:


Officielt bliver tosprogethed accepteret og respekteret, men i praksis er det altid majoritetssproget (dansk), som vinder i næsten alle offentlige sammenhænge – specielt i skolen.

Fremmedsprog – talt af tosprogede i Danmark – kan placeres på en hitliste, ud fra hvordan disse sprog omtales i den offentlige debat, og ud fra hvordan sprogene bedømmes i forhold til majoritetssproget dansk.

I den offentlige debat ses oftest dette hierarki blandt fremmedsprog. Nr. 1 er det sprog som vurderes højest:

  1. Engelsk
  2. Fransk
  3. Tysk
  4. Spansk
  5. De skandinaviske sprog

Og i bunden af hierarkiet findes sprog som tyrkisk, urdu, arabisk, punjabi og swahili.

U-italesat hierarki

Ingen i den offentlige debat beskriver direkte dette hierarki. Men opdelingen ligger som et skjult fundament for megen argumentation i den offentlige debat, offentlige dokumenter og i mange uddannelsesinstitutioners praksis. Det siges aldrig direkte, men det fremgår ofte tydeligt af det, der bliver sagt om sprogene.

Det engelske sprog har en meget høj status i Danmark og samtidig undertrykkes mange minoritetssprog – specielt i skolen.

Oplevet sproghierarki

Sproghitlisten er imidlertid ikke nogen hemmelighed for de sproglige minoriteter, som bor i Danmark.

I en anden undersøgelse spurgte Jørgensen en række forældre til tosprogede børn, hvor vigtigt de mente modersmålet var for deres børn. Derefter spurgte man dem hvilket sprog, familien talte i hjemmet.

Nordamerikansk vs. tyrkisk paradoks

43 pct. af de nordamerikanske forældre i Danmark mente, at modersmålet var ’meget vigtigt’ for deres børn, mens kun 26 pct. af de tyrkiske forældre i Danmark svarede, at deres modersmål var ’meget vigtigt’ for deres børn.

De tyrkiske forældre fortalte, at de i 87 pct. af tiden ’kun’ talte tyrkisk i hjemmet. De sidste 13 pct. af tiden talte de lidt dansk eller meget lidt dansk. Derimod talte de nordamerikanske familier kun i meget få tilfælde ’kun engelsk’ i hjemmet.

De nordamerikanske forældre, som altså lagde størst vægt på, at deres børn skulle kunne deres modersmål, var de familier, som brugte deres modersmål mindst derhjemme. Og de tyrkiske familier, som fandt deres modersmål mindst vigtig for deres børn, bruger dette modersmål mest i hjemmet.

Forklaringen på paradokset

Jørgensens forklaring på disse resultater lyder:

De nordamerikanske indvandrere finder deres engelske sprog meget vigtigt.

Men fordi engelsk rangerer som det vigtigste og bedste sprog i sproghierarkiet i Danmark, behøver de ikke at frygte, at deres børn vil få mulighed for at glemme deres modersmål.

De tyrkiske indvandrere mener også, at deres sprog er vigtigt, men i og med at tyrkisk er placeret i bunden af sproghierarkiet, har de mere presserende problemer med deres børns vedligeholdelse af minoritetssproget.

Blandt andet viser undersøgelsen, at mange tyrkiske forældre er bange for, at deres børns manglende danskkundskaber kan betyde, at de mister uddannelses- og jobmuligheder.


Læs mere om undersøgelsen i artiklen:

Jens Normann Jørgensen : Language hierarchies, bilingualism, and majority education in the nordic countries. Artiklen findes i bogen: Et flerkulturelt Danmark. Bogen er redigeret af J. N. Jørgensen og C. Horst. Danmarks Lærerhøjskole, 1995.