Sprog og køn

Der florerer mange myter om mænds og kvinders sprog, og om hvordan mænd og kvinder varierer sprog i forhold til hinanden. Fx tror mange, at kvinder snakker meget mere end mænd, og med det menes ikke seriøs snak, men snarere at kvinder kvidrer og sludrer i det uendelige.

Hvem taler mest - mænd eller kvinder?

Gentagne undersøgelser viser dog, at det forholder sig lige omvendt. I undersøgte situationer som forretningsmøder og middagsbordssamtaler er det mændene, der holder på ordet og taler mere end kvinderne.

Man skal selvfølgelig være meget varsom med at generalisere, når det drejer sig om så store og internt forskelligartede grupper som mænd og kvinder. Man kan ikke meningsfuldt sige "mænd er sådan" og "kvinder er sådan", og heller ikke "mænd taler sådan" og "kvinder taler sådan". Der er altid masser af undtagelser.

Køn frem for alder eller socialklasse

Nye studerende på ENGEROM. © Anne Trap-Lind

Køn viser sig ofte at være den allermest udslagsgivende variabel i sociolingvistiske undersøgelser - ofte mere udslagsgivende end alder og socialklasse.

Egentlig er det heller ikke så underligt, for vores normer for kønnenes adfærd er nok er de allermest gennemtrængende i vores samfund.

Derfor er det en næsten naturlig følge, at der også kan spores forskellige normer for mænds og kvinders sprog.

De unge piger og dialekten

I 1898 skrev den sproginteresserede Anker Jensen om sprogforholdene i Åby uden for Århus:

"Hurtigst i vendingen er de unge piger; man hører ofte, når en af disse er kommen hjem og har lært at sige je, de andre unge piger, som endnu ikke har været der, kritisere den finhed, der har grebet vedkommende, men så såre de selv kommer derhen, foregår den selv samme forvandling også med dem".

Anker Jensen så altså de unge piger som illoyale over for deres egen dialekt, bl.a. udtrykt ved at de vælger at sige "je" i stedet for "a" (for "jeg").

Peter Skautrup skrev i 1921 noget lignende om "de unge piger":

"Særlig én bestemt Klasse er ”farlig”. Det er de unge Piger. Når Datteren i Gården eller Huset er konfirmeret, skal hun til Byen at tjene. Og i Løbet af en Måned eller to er hun så fornem, at de derhjemme knapt forstår hende. Hun bliver også helst i Byen, hun har fået nok af det grove Arbejde på Landet. […] Det er min Erfaring, at Kvinderne er mere utro overfor deres Modersmål, lettere tilegner sig et fremmed Mål end Mændene."

De gamle koner og dialekten

Men de gamle koner er der nu også visse forestillinger om. Anker Jensen skriver endvidere i 1898: 

"De gamle husmandsenker […] taler så ravjydsk, som vel muligt; i midlertid er der dog enkelte, der straks forsøger sig i det mere dannede sprog, så såre de står overfor præst eller degn, ja endog blot sognefoged."

Studerende på den ene af KUA2's tagterrasser. © Emilie Rolighed

Det interessante ved disse citater er, at de illustrerer nogle typiske syn på kvinders sprog, og også nogle paradokser, som stadig kan genkendes i dag.

Det bliver nemlig ofte (temmelig overgeneraliseret) sagt, at kvinder er:

  • konservative sprogbrugere: Det er typisk dem der holder længst ved dialekten.

  • sikrere og hyppigere stilskiftere end mænd: At kvinder i højere grad end mænd ændrer sprog alt efter hvem de taler med, og typisk i retning af det "finere sprog". Det er det som Anker Jensen udtrykker som "den finhed, der har grebet dem". 

Køn på tværs af sproglige systemer

Som med al anden sproglig variation kan man dog ikke sige, at én gruppe af mennesker taler på én måde. Og specielt når det drejer sig om mænd og kvinder, er der naturligvis meget stor variation inden for gruppen af mænd og inden for gruppen af kvinder.

Man kan sige, at køn går på tværs af alle de andre sproglige systemer, som du kan læse om på dialekt.dk. Hvad enten vi taler om traditionelle dialekter, om multietnolekt, om sociolekter eller om andre 'lekter', vil der også være (sandsynligvis systematisk) kønsrelateret variation herindenfor.

[Tak til Marie Maegaard for citater og inspiration] 

Drenge bander mere end piger 

Nye studerende på ENGEROM. © Anne Trap-Lind

Piger kan sagtens bande og bruge slangord, men hvis man tæller dem sammen og sammenligner, kan man se at bande- og slangordene antalsmæssigt slet ikke når drengenes niveau.

Nederen, sgu, too bad...

På baggrund af ti gruppeoptagelser med i alt 50 talere - drenge og piger mellem 15 og 16 år gamle - blev slangord, bandeord, engelske udtryk og udtryk fra andre sprog end engelsk og dansk talt sammen.

De ord der blev talt var f.eks.:

SLANG: Nederen, skod, wallah
BANDEORD: Sgu, for satan, hold kæft
ENGELSK: I got money, sorry, too bad
ANDRE SPROG: ein zwei drei, oui, habla espanol

Statistik over slang og bandeord

I tabellen herunder kan man se at 2,1% af alle drengenes ord var af typen slangord, bandeord, udtryk fra engelsk eller andre sprog, mens pigerne kun havde 0,8% af disse ord. Statistisk analyse viser, at denne forskel er signifikant (p = 0,000, Chi-Square: 300,375, d.f.: 3).

Tabellen viser også, at drengene i alt har sagt 35.010 ord og pigerne i alt 23.268, men disse tal kan man dog ikke helt sammenligne og dermed slutte, at drenge taler mere end piger.

Drenge Piger
Slang/bandeord/udtryk fra engelsk og andre sprog 2,1% 0,8%
Alle andre ord 97,9% 99,2%
Samlede antal ord 35.010 23.269

Undersøgelsen af drenge og pigers brug af slang og bandeord er et eksempel på, at drenge og piger i visse sammenhænge kan bruge sproget forskelligt. Sproget er nemlig et af de midler, man bruger til at gøre sit køn.


Læs mere:

Jann Scheuers sprog-og-køn-klassiker om kønnenes uens sproglige vilkår i jobsamtaler:
Den umulige samtale - sprog, køn og magt i jobsamtaler. Akademisk Forlag, 1998.

Jens Normann Jørgensen (red.): En køn strid. Sprog, køn og magt hos tosprogede. Roskilde Universitets Forlag, 2001.