Forside > sprogholdninger > sprogmasketest

Sprogmasketest

Sprogmasketesten (matched guise test) bruges til at undersøge sprogbrugeres underbevidste sprogholdninger.

Undersøgelsen foregår på den måde, at man lader en gruppe mennesker lytte til båndklip med forskellige dialekter. Forsøgspersonerne skal nu vurdere hver stemme med hensyn til en række personlighedstræk. Man skal eksempelvis placere stemmen og sprogbrugerens personlighed på en skala som går fra dum til velbegavet eller fra usikker til selvsikker.

I sprogmasketesten fortæller man ikke forsøgspersonerne at undersøgelsen handler om sprogholdninger. Man beder dem blot vurdere de personer, som taler på båndoptagelserne. Derfor kalder forskerne denne metode en indirekte metode. Det indirekte består i at man ikke spørger om menneskers holdninger til sprogene, men til sprogbrugere. 

Københavnsk er hot -
lokalt er not

Undersøgelserne viser at personer som taler københavnsk, vurderes som mere velbegavede, ambitiøse, selvsikre og lignende end personer som taler en regional dialekt.

Sprogbrugerne – og dermed dialekter – vurderes ud fra to forskellige synsvinkler. Den ene kan kaldes statusdimensionen og dækker over om man mener den talende scorer højt eller lavt på områderne: social fremgang og succes.
Den anden dimension kaldes solidaritetsdimensionen og dækker over, hvor højt eller lavt de talende scorer på skalaer på områderne socialt fællesskab og sammenhold.

Danske undersøgelser viser at københavnsk altid vurderes højt i begge dimensioner mens regionale dialekter vurderes lavt på begge dimensioner.

Bare man har den mindste lokale farvning af sit sprog vurderes man altså som værende dårligere både når det gælder kompetencer og menneskelige egenskaber.

Alle undersøgelser i Danmark hvor man har lavet sprogmasketest, viser denne generelle nedvurdering af det lokalt farvede sprog. Fra 1989 til 2006 har man undersøgt bevidste og underbevidste sprogholdninger i Næstved, Nakskov, Odense, Bornholm, Tønder, Århus, Ærø, Odder, Holstebro og Vinderup. Alle disse undersøgelser viser den samme tendens. Også når man har foretaget undersøgelser det samme sted - som fx i Næstved 1989, 1998, 2006 - har resultaterne været meget ens.

Og dermed gælder heller ikke længere den gamle talemåde om at "de dialekttalende måske ikke vurderes som kloge og hurtige i vendingen, men til gengæld betragtes de som sociale og pålidelige mennesker - mere pålidelige end standardtalende". 

Sprogmasketest er et specielt dansk fænomen

På grund af den sproglige ensartethed i Danmark er det muligt at lave dialektmasketest uden at forsøgspersonerne bliver opmærksomme på at det er sprogholdninger der undersøges.

De lydprøver som udvælges til undersøgelserne ligner nemlig hinanden så meget at lytterne ikke bliver opmærksomme på at talerne har forskelligt sprog. 

Indtil nu er denne slags undersøgelser af underbevidste sprogholdninger kun foretaget i Danmark, men i øjeblikket er flere initiativer i gang i Europa. Her ønsker forskerne at afprøve undersøgelsesmetoden for at se om de også kan sige noget om de underbevidste sprogholdninger i deres eget sprogsamfund.

Læs mere

Tore Kristiansen: Unge sprogholdninger i Næstved 89 og 98. I Danske Folkemål 41, 1999. Side 139-162.

Tore Kristiansen: The youth and the gatekeepers: reproduction and change in language norm and variation. Findes i Jannis K. Androutsopoulos and Alexandra Georgakopoulou (eds.) Discourse Constructions of Youth Identities. 2003. Amsterdam/Philadelphia: Benjamins. Side 279-302.

Tore Kristansen,  Tina Bruun Clausen og Merete Havgaard: Sprogholdninger hos unge i Nakskov. I Danske Talesprog 3, 2002, side 17-70.

Marie Maegaard: Jeg er da stolt af at jeg er sønderjyde – altså sådan forholdsvis. I Danske Talesprog 2, 2001, side 77–166.

Marie Maegaard: Language Attitudes, Norm and Gender. Acta Linguistica Hafniensia 37, 2005, side 54–80.