Sprogmasketest – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

dialekt.dk > Sprogholdninger > Sprogmasketest

Sprogmasketest

Sprogmasketesten (eng: matched guise test) bruges til at undersøge sprogbrugeres underbevidste sprogholdninger. Her vurderer forsøgspersoner forskellige talere ud fra en række personlighedstræk uden at blive spurgt direkte til deres holdninger til sprogene.

Design af test

Undersøgelsen foregår på den måde, at man lader en gruppe mennesker lytte til båndklip med forskellige dialekter. Forsøgspersonerne skal vurdere hver stemme med hensyn til en række personlighedstræk. Man skal eksempelvis placere stemmen og sprogbrugerens personlighed på en skala, som går fra dum til velbegavet eller fra usikker til selvsikker.

Forsøgspersonerne bliver ikke informeret om, at undersøgelsen handler om sprogholdninger. Man beder dem blot vurdere de personer, som taler på optagelserne. Derfor kalder forskerne denne metode en indirekte metode. Det indirekte består i, at man ikke spørger direkte om menneskers holdninger til sprogene, men i stedet spørger til sprogbrugere.

Tutorer på KUA, 2011. © Martin Ørsted

Københavnsk er hot - lokalt er not

Tidligere sprogmaskeundersøgelser viser, at personer, som taler københavnsk, vurderes som bl.a. mere velbegavede, ambitiøse og selvsikre end personer, som taler en regional dialekt.

Sprogbrugerne – og dermed dialekterne – vurderes ud fra to forskellige synsvinkler:

  1. Statusdimensionen, som dækker over, om man mener, at den talende scorer højt eller lavt på områderne social fremgang og succes.

  2. Solidaritetsdimensionen, som dækker over, hvor højt eller lavt de talende scorer på skalaer på områderne socialt fællesskab og sammenhold.

Københavnsk vurderes altid højt i begge dimensioner, mens regionale dialekter vurderes lavt.

Generel nedvurdering af dialekttalende

Selv den mindste lokale farvning af en persons sprog medfører, at han eller hun vurderes som værende dårligere, når det gælder både kompetencer og menneskelige egenskaber. Alle danske sprogmasketest viser denne generelle nedvurdering af det lokalt farvede sprog. 

Fra 1989 til 2006 undersøgte man bevidste og underbevidste sprogholdninger i Næstved, Nakskov, Odense, Bornholm, Tønder, Århus, Ærø, Odder, Holstebro og Vinderup. Alle disse undersøgelser viser den samme tendens. Også når man har foretaget undersøgelser det samme sted - som fx i Næstved 1989, 1998, 2006 - har resultaterne været meget ens.

Den gamle talemåde, om at "de dialekttalende måske ikke vurderes som kloge og hurtige i vendingen, men til gengæld betragtes de som sociale og pålidelige mennesker - mere pålidelige end standardtalende" gælder dermed ikke længere.

Indvielse af KUA2. © Kasper Nybo

Sprogmasketest er et specielt dansk fænomen

Den sproglige ensartethed i Danmark gør det muligt at lave dialektmasketest, uden at forsøgspersonerne bliver opmærksomme på, at det er sprogholdninger, der undersøges. 

De lydprøver, som udvælges til undersøgelserne, ligner nemlig hinanden så meget, at lytterne ikke bliver opmærksomme på, at talerne har forskelligt sprog. 

Ude i resten af Europa ønsker sprogforskere at afprøve denne undersøgelsesmetode for at afdække, om de også kan sige noget om underbevidste sprogholdninger i deres eget sprogsamfund.


Læs mere

Tore Kristiansen: "Unge sprogholdninger i Næstved 89 og 98". I Danske Folkemål 41, 1999. Side 139-162.

Tore Kristiansen: "The youth and the gatekeepers: reproduction and change in language norm and variation". Findes i Jannis K. Androutsopoulos and Alexandra Georgakopoulou (eds.) Discourse Constructions of Youth Identities. 2003. Amsterdam/Philadelphia: Benjamins. Side 279-302.

Tore Kristansen,  Tina Bruun Clausen og Merete Havgaard: "Sprogholdninger hos unge i Nakskov"I Danske Talesprog 3, 2002, side 17-70.

Marie Maegaard: "Jeg er da stolt af at jeg er sønderjyde – altså sådan forholdsvis". I Danske Talesprog 2, 2001, side 77–166.

Marie Maegaard: "Language Attitudes, Norm and Gender". Acta Linguistica Hafniensia 37, 2005, side 54–80.