Forside > unges sprog

Unges sprog

"Når eleverne snakker med hinanden, så bruger de fuck i hver anden sætning. Det vil vi ikke acceptere her.[…] De unges sprog i dag er helt uacceptabelt." Skoleleder i Esbjerg 2006.

"Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. De modsiger deres forældre, skryder i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene over kors og tyranniserer lærerne." Sokrates ca. 400 f.kr.

Alt er ved det gamle - unges sprog har til alle tider forarget og virket provokerende på voksne. De gamle grækere beklagede sig, Holberg brokkede sig, og i dag er det bl.a. pædagoger og lærere der smælder over at unge taler grimt og respektløst.

Hvis du selv er ung og læser dette: Historien viser os at der er al mulig grund til at tro at også du, lad os sige om 20 år, vil have visse forbehold over yngre menneskers måder at tale på.

Uanset alder har sprog signalværdi. Vi taler på samme måde som nogle og anderledes end andre – både inden for egen generation og på tværs af generationer.

Debat om unges sprog

Mindst 3 klagepunkter er genkommende i den offentlige debat om unges sprog:

• Unge sjusker med ord og udtale. Fx er det nogles opfattelse at unge ikke gider udtale ordene "ordentligt", de taler for hurtigt, og de ved ikke hvad fx en bjørnetjeneste "rigtigt" betyder. 

• Unge taler groft og voldsomt til hinanden og til voksne. Det provokerer mange voksne at unge kan finde på at kalde hinanden for bøsse og møgkælling. 

• Unge mandlige rappere bruger sexistiske og nedlandende betegnelser om kvinder, fx luder, ho og bitch.

Det første punkt synes at være universelt. Til alle tider og alle steder i verden har man bekymret sig over "sprogets forfald" repræsenteret ved det som opfattes som unges sjuskede sprogbrug. 

Det andet punkt synes at være blevet dette årtis store pædagogiske problem. Der har sjældent været så stor opmærksomhed på det der opfattes som grov og krænkende sprogbrug. Der er flere årsager til at dette pludselig fylder voldsomt i debatten, men det er årsager der har med sociale ændringer at gøre mere end det har med sproglige ændringer. Der er ingen grund til at tro at børn og unge taler mere groft end tidligere.

Det tredje klagepunkt hænger sammen med det foregående - eller rettere, de to blandes ofte sammen. Det er dog vigtigt at skelne mellem den performede sprogbrug i fx raptekster og sprogbrug mellem unge i daglige samtaler. Siden Hanne-Vibeke Holst skrev sin debatskabende kronik om emnet, har mange kastet sig i debatringen.

Læs Hanne-Vibeke Holsts "Brev til en gangsterrapper" her.

Kronolekt

Nogle sprogforskere betragter unges sprog som en sociolekt eller en kronolekt. Læs mere på siden om sociolekter.

Læs mere

Der findes en del litteratur om unges sprog:

J. Normann Jørgensen & Pia Quist: Unges sprog. Hans Reitzels Forlag 2008

Ulla-Britt Kotsinas: Ungdomsspråk. Udgivet af Hallgren & Fallgreni 1998.

I forbindelse med Køgeprojektet udgaves i 2002 en række artikler om unges sproglige praksisser. En del af artiklerne har fokus på flersprogede praksisser:

J. Normann Jørgensen (red.): De Unges Sprog. Artikler om sproglig adfærd, sproglige holdninger og flersprogethed hos unge i Danmark. Akademisk Forlag.

I 2000 afsluttedes et skandinavisk forskningssamarbejde om ungdomssprog i Norden. Projektet kaldtes for UNO (se hjemmeside her), og det resulterede bl.a. i følgende udgivelser:

Ulla-Britt Kotsinas, Anna-Brita Stenström og Eli-Marie Drange (red.): Ungdom, språk og identitet. Udgivet af Nordisk Ministerråd, 1999

Ulla-Britt Kotsinas, Anna-Brita Stenström og Eli-Marie Drange (red.): Ungdommers språkmøter. Udgivet af Nordisk Ministerråd, 2000

I 2003 udgaves endvidere en kort oversigtsartikel på engelsk:

Janus Møller & Pia Quist: Youth Language in Denmark. International Journal of the Sociology of Language.159, 2003. Berlin: Mouton de Gryter. 45-55