Fastelavn på ømål – Københavns Universitet

Fastelavn på ømål

Fastelavn

De sidste dage før faste, der fejres som verdslige festdage. Fastelavnsfestlighederne i 1800-tallet omfattede både dyster, optog, lege og gilder med spisning og dans. Festlighederne varede i flere dage.

Fastegris

En gris født i fasten

At narre (én) fastelavn

At narre en i fastelavnen ved at få ham til at kigge eller gå forgæves efter noget. Den der lader sig narre bliver fastelavnsnar.

At ride fastelavn

Om at ride i optog fra gård til gård – eller hus til hus – i fastelavnen.

At synge fastelavn

Om at gå fra hus til hus og synge fastelavnssange og bede om penge eller lignende.

At løbe fastelavn

En fastelavnsleg blandt karlene. Gik ud på at løbe om kap til gildesgården

Fastelavnsbolle

En særlig slags bolle som bages og spises til fastelavn. Blev også brugt i legen ’bide til bollen’.

Fastelavnsris

Ris af kviste eller lignende. Pyntet med kulørte bånd, sløjfer eller papirsroser. Bruges i forskellige fastelavnsskikke. Blandt børnene var det fx en skik at ’rise forældrene op’ med et fastelavnsris fastelavns søndag.

At få fastelavnshug

Om de at få ris med et fastelavnsris.

Fastelavnsstads

Fastelavnsoptog.

Fastelavnsrytter

Om rytter i et fastelavnsoptog.

Fastelavnspapir

En særlig slags kulørt papir anvendt til pynt på personer og heste i fastelavnsoptoget.

Fastelavnsstok

En pyntet stok som man har med i fastelavnsoptoget.

Fastelavnsvægge

En særlig slags brød bagt til fastelavn. Rundt og fladt hvede- eller bygbrød.