Franske låneord i danske dialekter – Københavns Universitet

Franske ord i Ømålsordbogen

I både ømål og jysk har man allerede i 1700 og 1800-tallet brugt låneord fra fransk, men låneordene er tit blevet ændret undervejs både mht. form og betydning.

Dussemant/dussemank/dusgemant

På fransk har man et biord doucement der bl.a. betyder 'sødt, behageligt', 'forsigtigt', 'stille'.  Betydningen 'stille' er blevet udgangspunkt for et tillægsord i ømålene, fx "du er så dussemant, er der gået dig noget imod?". Når man er småsyg, er man jo tit lidt stille i det, og det har medført at doucement også har fået betydningen 'sløj, utilpas, syg', fx "jeg er lidt dussemank i dag" eller "grisi (grisen) dør vist snart, han er meget dusgemant".

Ampløj

Emploi 'ansættelse, beskæftigelse' findes også i Ømålsordbogen, men under opslagsordet ampløj der bedre gengiver udtalen i dialekterne. Det kan bruges ligesom på fransk: "han har fået en god ampløj der hos skrædderen", men der er også eksempler på, at det er brugt i betydningen 'halløj, ballade', fx "et år havde vi et farlig ampløj med grisi (den løb sin vej, da den skulle slagtes)".

Bom

Bom 'bolsje' er i Ømålsordbogen kun repræsenteret med eksempler fra Ærø. Forklaringen er at det egentlig er et sønderjysk ord der er blevet lånt ind i ærøsk. Og sønderjysk har også lånt. Bom er yderst ude det franske ord bon bon (egl. barnesprog 'godt, godt'), men sønderjysk har igen ordet fra de tilgrænsende nedertyske dialekters bummer eller bumm-bumm.

Og så er der naturligvis også helt almindelige franske lån som bøf, billet og kasket.