Alle gode varsler – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

dialekt.dk > Månedens emne > Alle gode varsler

15. november 2016

Alle gode varsler

ØMÅL

Her i midten af november er det fuldmåne. Har du set efter om der skulle være en ring omkring månen? Det burde du måske gøre, for hvis der er, er det tegn på at der er uvejr på vej – og så kan du roligt finde gummistøvler og regnfrakke frem til næste morgen. I hvert fald hvis man skal tro en række oplysninger i Ømålsordbogen. Du kan med andre ord godt spare opslaget på DMI’s hjemmeside eller download af diverse apps på din mobiltelefon.

En ring omkring månen (halo) varsler regn hvis man skal tro gamle vejrvarsler.

Vi er meget optagede af vejret – og ikke mindst er vi optagede af at kunne forudsige dets luner, selv med vore dages bekvemmeligheder. At denne interesse også giver sig udtryk i Ømålsordbogens samlinger er ikke så mærkeligt – de dialekttalende bønder og fiskere var uhyre afhængige af vind og vejr, og ordbogen er fyldt med vejrvarsler af forskellig slags.

Men Ømålsordbogen har også andre optegnede varsler på lager. En gennemgang af det folkloristiske stof viser at de dialekttalende ikke kun var optaget af det dårlige vejr, men i det hele taget af død og ulykke – de mange forsøg på forudsigelser vidner om skrækken for at ulykkerne skulle indtræffe og diverse forholdsregler afspejler forsøget på at undgå dem. Men indimellem kan varslerne også være mere fredsommelige eller pege på interessen for store begivenheder af mere lykkelig karakter. 

Der er ikke overvældende mange af de gode varsler, men de findes. Fx kan vejret jo også blive godt. Og det er der tegn på hvis man hører uglen kvitte, dvs. sige kvittevit-agtige lyde. Det er måske mere praktisk at have en kat i nærheden, for vasker den sig, er det et tydeligt tegn på at godt vejr er på vej (hvis det da ikke er tegn på at dårligt vejr er på vej, eller at der kommer fremmede, altså gæster …). Hvad angår forudsigelser om årets høst, er det afgørende at holde øje med vejret omkring kyndelmisse, der som bekendt falder 2. februar: kyndelmisse tø giver 100 læs hø og kyndelmisse fløde (dvs. sne) giver midsommer grøde.

Dette forklædes ejermand skal ikke regne med at blive gift i år hvis man skal tro varslerne.

Mange gode varsler handler – ikke overraskende – om at finde sin udkårne og holde bryllup. Hvis der er en edderkop der spinder, er der en bejler på vej, og brænder man hul på sit forklæde, bliver man gift inden året er omme. En noget mere kompliceret strategi involverer komplicerede manøvrer med en såkaldt brystlap, en hudlap ud for brystbenet af får og lam. Den kan man skære af ved flåningen og kaste op imod væggen eller loftet med kødsiden indad. Hvis den bliver hængende, kan det være tegn på at man bliver gift eller forlovet inden året er omme eller inden næste fåreslagtning.

Men med ægtemanden i hus følger også skrækken og faren for at miste ham igen. Igen er forklædet ualmindeligt afslørende: Taber man forklædet, kan det være tegn på at manden er utro, og bliver det vådt, kan det være fordi manden er fordrukken. Den slags uhyrligheder skulle bruden dog være sikret imod hvis hun uforvarende får en rift i sit brudeslør under bryllupsdansen. Hvis føromtalte brystlap bliver hængende, er det i øvrigt også tegn på at manden vil forblive tro.

Firkløver er et kapitel for sig og gavner både fysikken, intellektet og – pengepungen. Her bevæger vi os imidlertid over i – mere eller mindre bevidste – leveregler. Sætter man en firkløver ind i huen sankthansaften, forebygger man hovedpine, og spiser man den første firkløver man finder om foråret, forebygger man koldfeber (dvs. malaria). Hvis man lægger en firkløver ind i barnets første bog, bliver det lærenemt. Og man bliver rig hvis en firkløver er blevet lagt eller syet ind i pengepungen uden at man ved af det.

Som det fremgår, rummer Ømålsordbogen meget folkloristisk stof – foruden de omfattende beskrivelser af dansk sprog og af bøndernes og fiskernes materielle kultur: redskaber, bygninger, arbejdsgange både ude og inde. Ømålsordbogens beskrivelser af varsler og andet folkloristisk stof er oven i købet blevet lettere tilgængelige. For nylig er de hidtidige udkomne trykte bind, 11 i alt, nemlig blevet samlet i en enkel database som giver mulighed for at søge efter fx varsler på tværs af alle bind. Man har dermed taget et vigtigt skridt henimod at give ordbogens værdifulde beskrivelser af sprog og kultur flere læsere, fx på internettet. Eller måske på en app? Så kan man sammenligne forudsigelserne fra DMI & co. med varslerne i Ømålsordbogen. Bliver det mon en hvid jul i år?

 Henrik Hovmark