Kan du nære dig? Om fællesdanske ord i en dialektordbog – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

dialekt.dk > Månedens emne > Kan du nære dig? Om fæ...

15. august 2016

Kan du nære dig? Om fællesdanske ord i en dialektordbog

Ømålsordbogen

Hvad betyder fallebab? Ømålsordbogen giver svaret. Fallebab betyder ’vrøvl, nonsens’, og det har været almindeligt på Fyn. Det er formentlig en omdannelse af falbelader i betydningen ’(overdreven) pynt på en kjole’, og hermed også et af de ikke helt sjældne eksempler på at fremmedord i dialekterne somme tider er forandret til ukendelighed.

Hvorfor fallebab er med i en dialektordbog, behøver vist ikke nogen nærmere forklaring. Men hvad er grunden til at ordbogen har en grundig beskrivelse af helt almindelige ord som fx bord og hund, du og jeg, god og dårlig, blive og gøre? Ord som er kendt af ethvert barn i Danmark og beskrevet i Den Danske Ordbog og andre modersmålsordbøger.

Seddel med opslagsordet falbelade, sb. Øverst til højre står stedet for optegnelsen, nemlig Revninge, og kilden, meddeler Conrad Andersen.

Noget af svaret er antydet i overskriften. Kan du nære dig kan på sjællandsk ikke kun betyde ’kan du opføre dig ordentligt’, men også ’kan du holde varmen’ og være en venlig forespørgsel der efterfølges af fx eller vil du låne en trøje?

De første dialektordbøger indeholdt kun særdialektale ord og særdialektale betydninger. Det gælder fx Molbechs Dansk Dialekt-Lexicon fra 1841. Under opslagsordet hård har Molbech kun opført dialektale særbetydninger som ’sur, fordærvet’, om en drik, og ’dygtig’ om en arbejder, fx (han er) en hård tærsker.

Conrad Andersen, meddeler fra Revninge på Fyn.

Artiklen i ordbogen giver altså et ufuldstændigt billede af hvordan ordet har været brugt i dialekterne. I slutningen af 1800-tallet gennemgår leksikografien en rivende udvikling, og siden har dialektordbøgerne normalt haft som mål at beskrive hele ordforrådet, også de ord som er fælles med standardsproget.

Men der er normalt ikke tale om en simpel reproduktion af betydningsbeskrivelsen i rigsmålsordbøgerne. Ligesom nære har ordene ofte betydninger der ikke findes i rigsmål. Det gælder fx hade. I Ømålsordbogen finder man fx du skulle hade det træ lidt (optegnet i Borre på Møn) eller jo mere vi hader roserne, jo bedre gror de (Snøde, Langeland). Hade kan altså betyde ’beskære’.

Også betydningen ’forfølge, forsøge at udrydde’ var gængs, jf. fx hønsene hader den syge høne. Derimod blev hade ret sjældent brugt i grundbetydningen ’nære stor uvilje mod nogen’, ’nære had til nogen’. Som det neutrale ord for at sende en genstand gennem luften var kaste ligeledes ret sjældent brugt. I stedet brugte man fx hviste, hytte, kyle, kyste, smide eller stritte. Til gengæld havde kaste forskellige tekniske betydninger som vi ikke kender i dag, fx ’slynge kerner af aftærskede afgrøder ud i en bue med en skovl for at rense den for avner’, en proces fra før tærskemaskinernes tid.

Kaste, vb. "Vi kastede sæd i går", jf. beskrivelsen af kaste. Optegnet i Dråby i Hornsherred.

Fællesdanske ord kan også være brugt i konstruktioner der ikke er kendt i rigsmålet. Af artiklen blive i Ømålsordbogen (bet. I.6) fremgår det at blive til ikke kun kan betyde ’blive født, komme til verden’, det kan også betyde ’blive til noget’: han er en flink dreng, han skal nok blive til (Holsteinsborg, Sydvestsjælland). Men på Fyn har man også kunnet sige det vil blive til at koste mange penge (Hårby, Vestfyn) eller jeg blev til at ryste over hele kroppe (Skellerup, Østfyn). 
Blive til + infinitiv svarer altså til konstruktionen komme til + infinitiv. I rigsmålet kan man være et fjols og en idiot, men det hedder neutralt beskrivende han er sjællænder. Af artiklen om den ubestemte artikel en (en II) fremgår det af betydning 3 at man i ømålene kunne sige fx han er en københavner, en jyde, en falstring osv.

I samme artikel under betydning 5 kan man finde eksempler som det var sådan en bøs, men han var ellers flink nok (Lellinge, Østsjælland), eller han var en snakkesalig (Kirke-Flinterup, Nordvestsjælland) hvor man på rigsmålet må have én eller et substantiv med: han var en snakkesalig én, det var sådan en bøs mand. Dialektordbøgerne giver naturligvis også en grundig beskrivelse af hvordan ordene bøjes og udtales på de enkelte dialekter, men den historie må vente til en anden gang.

Læs mere om Ømålsordbogen her.

Asgerd Gudiksen