Etnolekt – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

dialekt.dk > Sociolekter > Etnolekt

Etnolekt

Etnolekt er betegnelsen for en sproglig varietet, der associeres med én bestemt etnisk gruppe. På en måde kunne man sige, at dansk er en etnolekt, fordi dansk forbindes med danskere. Men det er ikke helt dét, der menes med etnolekt.

Majoriteter og minoriteter

Etnolekter (og også mulietnolekt) er noget, vi finder i sprogkontaktsituationer, altså i områder, hvor forskellige sprog er i kontakt.

Studerende til undervisning. © Alexander Leonard David Ørstrøm Bjødstrup

Det er også typisk noget, der adskiller sig fra et majoritetsprog, og som associeres med en minoritetsgruppe.

I Danmark er dansk majoritetsproget og f.eks. tyrkisk og grønlandsk er minoritetsprog.

Etnolekter hænger derfor næsten altid sammen med en majoritets- og minoritetsrelation.

Etnolekt i Tyskland

Et eksempel på en etnolekt er tyrkisk-tysk i Tyskland, hvor der bor mange tyrkiske indvandrere.

I nogle områder i de store byer, f.eks. Hamborg, Berlin og Mannheim, findes brugere af tyrkisk-tyske etnolekter. I Hamborg kan man f.eks. høre en tyrkisk-tysk pige sige:

"Moruk moruk guck dir das doch mal an" (~gamle gamle se nu engang her).

Her blandes tysk og tyrkisk: Ytringen begyndes med to tyrkiske ord og afsluttes med tyske ord. Sådanne blandinger er typiske for sprogbrugere, der bor og er opvokset i flersprogede omgivelser. Og sådanne blandinger kendes fra hele verden.

Etnolekt i USA - African American Vernacular English


Sprogforskere kalder det AAVE, som står for African American Vernacular English. Tidligere kaldte man det også – med en nu lidt mere politisk ukorrekt term – for BEV, Black English Vernacular.

Nye studerende på ENGEROM. ©Anne Trap-Lind

AAVE kan spores mange hundrede år tilbage og er en af USA's ældste dialekter.

En lang række af sproglige træk er karakteristiske for denne amerikanske etnolekt – både grammatiske, ordforrådsmæssige og udtalemæssige træk karakteriserer AAVE.

Fx er det karakteristisk, at hjælpeverberne 'at have' og 'at være' udelades, så man siger He been married (han blevet gift) i stedet for He has been married (han er blevet gift) eller He all right (han all right) i stedet for He is all right (han er all right).

Der findes mange hjemmesider på internettet om AAVE. Læs mere om AAVE på Wikipedia.

Etnolekt i Skandinavien

I Skandinavien kender vi også til etnolekter, som forbindes med bestemte etniske grupper.

I Nordnorge har Tove Bull beskrevet norsk-samiske og norsk-kvenske sprogblandinger.

Disse etnoleker er resultater af et sprogligt område, hvor der gennem tiderne har været stor sproglig variation - både mellem grupper af mennesker (inter-individuel variation) og hos den enkelte sprogbruger, som har været vant til at skifte sprog afhængig af situationen (intra-individuel variation).

Studerende på vej til hovedindgangen på KUA2. © Emilie Rolighed

Men de samiske og kvenske områder i Nordnorge har også været igennem processer af standardisering eller sproglig ensretning i retning mod norsk.

Bull mener, at når nogle samere og kvenere i deres norske sprog har holdt fat i etnolekt-træk fra samisk og kvensk, så er det for at markere en egen-identitet og etnicitet, som adskilt fra det rent norske.

Sprogskiftet fra samisk og kvensk mod norsk fortsætter, og Tove Bull mener at kunne observere, at der i øjeblikket sker en vis de-etnolektifisering. Med det menes, at der ser ud til at være en tendens til, at unge mennesker aflægger sig etnolekten til fordel for den nord-norske Finnmarks-dialekt.


Læs mere om etnolekt

Den norske sprogforsker Lars-Anders Kulbrandstad har i en artikel diskuteret begrebet etnolekt. Artiklen kan downloades her.

Der er mange flere eksempler på tysk-tyrkisk etnolekt i: 
Dirim, Inci & Peter Auer 2004: Türkisch sprechen nicht nur die Türken: über die Unschärfebeziehung zwischen Sprache und Ethnie in Deutschland. Berlin: Walter de Gruyter.

Tove Bulls artikel om etnolekt:
Språkkontakt, etnolekt og asymmetriske maktforhold. Norsk på samisk grunn. I NORDAND. Nordisk tidsskrift for andrespråksforskning 2006, 1(1): 37-50