Forside > sociolekter > kronolekter

Kronolekter

Nogle bedsteforældre kan fra tid til anden have svært ved at forstå børnebørnenes nye slangudtryk. At noget er ”kanon”, forbinder bedstemor på 76 år ikke nødvendigvis med at noget er fantastisk. Hun ville selv kalde det ”fantastisk”.

Der kan være forskelle mellem generationers måder at tale på. Unge og ældres sprog adskiller sig typisk fra hinanden. Der kan både være forskelle i hvilke ord generationerne anvender og hvordan de udtaler enkelte ord.

Unge og gamle kan også mene forskellige ting med det samme ord. Baggrunden er at visse ord skifter betydning over tid.

Et eksempel på denne forskel mellem generationernes sprog er brugen af ordet: bjørnetjeneste.
For den midaldrende og den ældre sprogbruger betyder en bjørnetjeneste, at man – ud fra de bedste hensigter – har gjort noget for en anden, som absolut ikke gavnede den anden.
For den unge sprogbruger kan udtrykket imidlertid betyde at man har gjort en anden en kæmpestor tjeneste.

Et ord som bjørnetjeneste kalder man pendulord, fordi det skifter betydning i modsat retning. Der er dog ikke særlig mange pendulord i dansk – mellem 5 og 10 ifølge dansk sprognævn – så der er ingen grund til at tro at generationerne ikke kan tale sammen eller ikke kan forstå hinanden.

Se sprogprofessor Erik Hansens eksempler på pendulord. 

Læs mere i bogen: "Unges Sprog" skrevet af Jens Normann Jørgensen og Pia Quist.

Kronolekter og generationernes forskellige måder at bruge sprog på hænger i virkeligheden sammen med en lang række af andre temaer og spørgsmål. F.eks. skifter vi sprog gennem livet? Dvs. taler vi på én måde når vi er unge, og en anden måde når vi er voksne? Det at en person skifter sprog alt efter hvilken livsfase han eller hun er i, kalder man med en engelsk fagterm for age grading. Age grading er et vigtigt spørgsmål for forskere der undersøger sprogforandring.

Se også DGCSS - Sprogforandringscentret på Københavns Universitet