Oplysningstiden 1700-1800 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

dialekt.dk > Sproghistorie > Oplysningstiden 1700-1800

Oplysningstiden 1700-1800

I betyndelsen af 1700-tallet var den tyske indflydelse meget stærk. Man talte tysk ved hoffet, og der var tyske skoler og tysksprogede teatre. Derudover holdt man i en række større byer gudstjenester på tysk. Også kommandosproget i hæren var tysk.

Dansk i faglige og skønlitterære værker

I løbet af 1700-tallet bredte det danske sprog sig imidlertid. Det danske skriftsprog blev nu brugt på områder, hvor man tidligere havde anvendt latin og tysk. Både Holbergs danske komedier, essays og historiske værker blev eksempler på at dansk opdyrkedes.

Samtidig skrev andre forfattere både lyrik og populærvidenskabelige artikler på dansk, og dermed blev det danske sprog brugt til alle genrer i samtiden.

Patriotisme og skolereform

Fra slutningen af 1700-tallet bredte patriotismen sig i Danmark. Man fremhævede fædrelandets betydning. Danmark var dog endnu ikke en nationalstat, og det var ikke sproget, men kongen som bandt landet sammen.

En stille læsestund i en af KUA2's mange afskærmede sofaer. © Emilie Rolighed

I 1775 fastslog en reform inden for skolevæsnet, at eleverne skulle lære at tale og skrive "rigtigt dansk".

Derfor blev der skrevet lærebøger på dansk til mange fag, og eleverne oplevede at blive undervist i dansk litteratur, dansk diktat og dansk grammatik.

Konsekvensen af reformen blev dermed, at det danske sprog fik selvstændig betydning i latinskolerne.

Baggrunden for denne omfattende reform var, at man mente, at tanker ville kunne tilegnes mere inderligt og føre til handling, hvis tilegnelsen skete på modersmålet.

"Fordærvet dansk"?

Det danske talesprog var kun i ringe grad standardiseret i denne periode og langt de fleste danskere talte en dialekt. Disse dialekter blev ofte betragtet som fordærvet dansk, og en forfatter skrev i 1787: ”Det er utroligt så vanskabt den jyske dialekt er”. Der er den dag i dag stadig mange holdninger – også negative – blandt danskere.