Forside > sprogholdninger > underbevidste sproghol...

Underbevidste sprogholdninger

De underbevidste sprogholdninger er de holdninger til sprog og sprogbrugere man ofte ikke reflekterer over. Man skelner mellem bevidste og underbevidste sprogholdninger fordi undersøgelser viser at der næsten altid er forskel på hvad mennesker svarer når de ved at det er deres sprogholdninger der undersøges og på hvad de svarer når de ikke ved at en undersøgelse handler om sprogholdninger.

Og det er de undersøgelser hvor man ikke ved at det er sprogholdninger, der undersøges, som fortæller noget om menneskers underbevidste sprogholdninger.

Sproglig variation er vigtig i sociale gruppeprocesser og for identitetsdannelsen. Sprogbrugeren gør oftest hvad de kan for at skabe et billede af sig selv som de har det godt med.

De underbevidste sprogholdninger opstår fordi vi alle som sprogbrugere kender de sociale betydninger der ligger i udtaleforskelle. Vi bruger dem, og vi reagerer når andre bruger dem. Men oftest sker dette uden at vi reflekterer over det. Derfor kaldes det underbevidste sprogholdninger.

Sprogholdninger i Tønder og Næstved

En nyere undersøgelse foretaget i Tønder af Marie Maegaard viste også meget klart denne tendens. I sin undersøgelse af de underbevidste sprogholdninger bad hun unge fra Tønder lytte til stemmer optaget på bånd og derefter vurdere den talendes personlige egenskaber.

Undersøgelsen var designet på en sådan måde at to piger optrådte to gange hver i undersøgelsesmaterialet. Første gang man hørte dem talte de dialekt, og anden gang man hørte dem talte de rigsdansk. Det viste sig at de unge fra Tønder som lyttede til stemmerne, vurderede den samme pige meget forskelligt afhængig af hvilket sprog hun talte.

Det var helt klart at pigerne blev opfattet som mere intelligente, ambitiøse, effektive, interessante, flinke, pålidelige og med højere uddannelse når de talte rigsdansk end når de talte sønderjysk. Det siger naturligvis sig selv at de to piger ikke skiftede personlighed når de skiftede sprog. Men resultaterne i undersøgelsen viste at de der lyttede til pigerne, knyttede meget forskellige persolighedstræk til henholdsvis det rigsdanske og det sønderjyske sprog.

Det er vigtigt at notere sig at alle de unge der deltog i denne undersøgelse var enige om vurderingen af stemmerne og sprogene. Den lokale sønderjyske dialekt blev altså nedvurderet både at de unge som talte rigsdansk og af de unge som talte sønderjysk.

Også en undersøgelse i Næstved viser at de unge på Næstvedegnen vurderer lavkøbenhavnsk højere end højkøbenhavnsk og næstvedsk. Og ndersøgelsesresultaterne viser også at de unge i Næstved vurderer at deres næstved-dialekt ikke kan bruges hvis de vil frem og op i samfundet. Det holdningsmønster som fremkommer når sprogforskerne undersøger underbevidste sprogholdninger, ligner ikke de bevidste sprogholdninger.

I modsætning til de bevidste sprogholdninger ser vi i disse undersøgelser en generel nedvurdering af dialekterne De holdningsmønstre som ses i de underbevidste sprogholdninger svarer i meget høj grad til den udvikling der sker med sprogbrugen i samfundet: De lokale dialekter forsvinder, og lavkøbenhavnsk vinder frem.