Underbevidste sprogholdninger – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

dialekt.dk > Sprogholdninger > Underbevidste sproghol...

Underbevidste sprogholdninger

De underbevidste sprogholdninger er de holdninger til sprog og sprogbrugere, man ofte ikke reflekterer over. Talere af rigsdansk opfattes som mere intelligente, ambitiøse, effektive, interessante, flinke, pålidelige og med højere uddannelse end dialekttalende.

Overlagt opdeling

Man skelner mellem bevidste og underbevidste sprogholdninger, fordi undersøgelser viser, at der næsten altid er forskel på hvad mennesker svarer, når de ved at det er deres sprogholdninger, der undersøges, og på hvad de svarer, når de ikke ved, at en undersøgelse handler om sprogholdninger.

Og det er de undersøgelser, hvor man ikke ved at det er sprogholdninger, der undersøges, som fortæller noget om menneskers underbevidste sprogholdninger.

Uddeling af pædagogikumdiplomer. © Anne Trap-Lind

Udtaleforskelle og social betydning

Sproglig variation er vigtig i sociale gruppeprocesser og for identitetsdannelsen.

Sprogbrugerne gør oftest hvad de kan for at skabe et billede af dem selv, som de har det godt med.

De underbevidste sprogholdninger opstår, fordi vi alle som sprogbrugere kender de sociale betydninger, der ligger i udtaleforskelle.

Vi bruger dem, og vi reagerer når andre bruger dem. Men oftest sker dette, uden at vi reflekterer over det. Derfor kaldes det underbevidste sprogholdninger.

Sprogholdninger i Tønder

En undersøgelse foretaget i Tønder af Marie Maegaard viste også meget klart denne tendens. I sin undersøgelse af de underbevidste sprogholdninger bad hun unge fra Tønder lytte til stemmer optaget på bånd og derefter vurdere den talendes personlige egenskaber.

Undersøgelsen var designet på en sådan måde, at to piger optrådte to gange hver i undersøgelsesmaterialet. Første gang, man hørte dem, talte de dialekt, og anden gang talte de rigsdansk. Det viste sig, at de unge fra Tønder, som lyttede til stemmerne, vurderede den samme pige meget forskelligt afhængig af hvilket sprog, hun talte.

Det var helt klart, at pigerne blev opfattet som mere intelligente, ambitiøse, effektive, interessante, flinke, pålidelige og med højere uddannelse, når de talte rigsdansk, end når de talte sønderjysk.

Det siger naturligvis sig selv, at de to piger ikke skiftede personlighed, når de skiftede sprog. Men resultaterne i undersøgelsen viste, at de, der lyttede til pigerne, knyttede meget forskellige persolighedstræk til henholdsvis det rigsdanske og det sønderjyske sprog.

Det er vigtigt at notere sig, at alle de unge, der deltog i denne undersøgelse, var enige om vurderingen af stemmerne og sprogene. Den lokale sønderjyske dialekt blev altså nedvurderet både af de unge, som talte rigsdansk, og af de unge, som talte sønderjysk.

Insitutbibliotek på KUA2. © Emilie Rolighed

Sprogholdninger i Næstved

Også en undersøgelse i Næstved viser, at de unge på Næstved-egnen vurderer lavkøbenhavnsk højere end højkøbenhavnsk og næstvedsk.

Undersøgelsesresultaterne viser yderligere, at de unge i Næstved vurderer, at deres næstved-dialekt ikke kan bruges, hvis de vil frem og op i samfundet.

Modstridende sprogholdninger

Det holdningsmønster, som fremkommer når sprogforskerne undersøger underbevidste sprogholdninger, ligner med andre ord ikke de bevidste sprogholdninger.

I modsætning til de bevidste sprogholdninger ser vi i disse undersøgelser en generel nedvurdering af dialekterne. De holdningsmønstre, som ses i de underbevidste sprogholdninger, svarer i meget høj grad til den udvikling, der sker med sprogbrugen i samfundet: De lokale dialekter forsvinder, og lavkøbenhavnsk vinder frem.