Ærøsk i modvind

I april måned mødte vi grøjset og mewsen (grisen og musen). Diftongerne øj og ew er eksempler på ærøske særtræk der næsten kun lever i erindringen hos gamle ærøboer. Som alle andre steder i Danmark er sprogbrugen på Ærø blevet påvirket af rigsmål med stigende styrke op igennem 1900-tallet, og det er nu kun få dialektale træk der er tilbage.

Ærøsk ordstilling

Et af de karakteristiske ærøske træk der endnu lever også blandt unge, er et ordstillingsfænomen: at lette led står på samme plads i sætningen som tunge led. I rigsdansk er der to konstruktioner alt efter om et led er tungt eller let. Det hedder jeg ved ikke hvornår færgen sejler, men jeg ved det ikke. Det lette led det bliver rykket frem i sætningen. I ærøsk har man kun én konstruktion uanset om man bruger et tungt eller et let led. Det hedder altså jeg ved ikke hvornår færgen sejler og jeg ved ikke det.

Lyt til ærøsk dialekt og bemærk hvordan den interviewede blandt andet siger "Jeg forstår ikke det". Optagelsen er fra 2008, indtaleren og intervieweren er begge født på Ærø i hhv. 1925 og 1978, og i klippet snakker de om at gå til bowling i den lokale hal.

Tonal accent lever også

Et andet ret velbevaret ærøsk træk er tonal accent (ordtoner). Hovedreglen for tonal accent i ærøsk er at alle enstavelsesord, fx lys, og tostavelsesord med lang vokal, fx lyse, har accent 1, som typisk er stigende-faldende, mens tostavelsesord med kort vokal, fx kasse, har accent 2 som typisk er (faldende)-stigende. Vokallængden har også betydning for sammensætningernes accent. [´moven] (modvind) har accent 1, fordi mod- oprindelig havde lang vokal, og [`meven] (medvind) har accent 2, fordi med- har oprindelig kort vokal.

På de to figurer ser man at accent 1 typisk er stigende-faldende, og accent 2 typisk er (faldende)-stigende. Eksemplet modvind-medvind er fra et interview hvor en 9.-klasse-elev er blevet bedt om at nævne noget typisk ærøsk. Det han ville illustrere, var de manglende bløde d’er i ærøsk, og måske var han slet ikke bevidst om accentforskellen – ligesom en person fra stødområdet normalt ikke er bevidst om stødet. Og det er formentlig en væsentlig årsag til at tonal accent er bevaret i et vist omfang: at sprogbrugerne ikke er bevidste om trækket. Interviewet indgår i en undersøgelse fra 2005 med 24 elever fra 9. klasse.

Óg fobold

De dialekttræk, der blev registreret hos flest elever i undersøgelsen i 2005, er ordstillingsfænomenet, de tonale accenter og følgende 10 træk:

	Dialekttræk	Eksempel	Registreret hos
1	manglende blødt d	Fobold	alle 24 elever
2	udtale af ordet noget	[nå·w]	19 elever
3	-ede-bøjning med præteritum på -ə	[flø·d] eller [flødə] = flyttede	14 elever
4	formen af også	óg, udtalt [ɔ]	13 elever
5	-et-endelsen i verber og adjektiver	[bo·] eller [bo·d] = boet	13 elever
6	udtalen af ordet meget	[mα·j]	13 elever
7	bestemt artikel på navneord i neutrum	[sbråw̩d] = sproget, i rm. [sbråwʼð̩]	10 elever
8	-ør- udtalt -ø-	[gø] = gør [føsd] = først	10 elever
9	udtalen af var	[vå]	8 elever
10	hårdt d i visse ord	[blo·di] = blodig [må·ndɹ̩] = måneder	7 elever

Fælles for trækkene i skemaet er at de har stor geografisk udbredelse. De kan nemlig også høres overalt på Fyn og på de øvrige sydfynske øer, Tåsinge, Langeland, Drejø osv. Dialekten på Ærø adskiller sig altså ikke længere markant fra de øvrige fynske dialekter. Værd at bemærke er også at hårdt d i fx boet (træk 5) og i ord som blodig (træk 10) ikke fandtes i traditionelt ærøsk, men er kommet ind i sproget på et senere tidspunkt, sandsynligvis ved påvirkning fra sproget i Fåborg og Svendborg.

Og endelig skal man bemærke at der er forskel på hvor mange elever der har de forskellige træk. Kan det forklares? Ja, interview med ærøske 9.-klasse-elever i 2004-2005 giver i hvert fald noget af svaret. Der ses blandt andet en tydelig sammenhæng mellem, hvordan eleverne taler, og deres planer for fremtiden. De elever der forestiller sig en fremtid på eller tæt på Ærø, taler mere lokalt, end de elever der gerne vil væk fra øen, fx for at tage en videregående uddannelse.  

Sådan bondeagtig

Der falder også negative udsagn om ærøsk i interviewene, fx: herovre er sådan bondeagtig, på Fyn er det nok bare lidt mere normalagtigt lyder svaret på et spørgsmål om forskellen mellem ærøsk og fynsk. Graver man et spadestik dybere, så viser en undersøgelse af elevernes ubevidste sprogholdninger det samme på Ærø som lignende undersøgelser foretaget rundt om i Danmark: Alle deltagere vurderer lokale sprogprøver generelt mere negativt end rigsmålsnære sprogprøver, når de adspurgte tror de vurderer personerne der taler, og ikke det sprog de taler.

Det resultat understøtter at ikke kun øget mobilitet og øget kontakt med rigsdansk, men også sprogholdninger har ført til at ærøsk er blevet udtyndet og måske er på vej til at forsvinde. Stadig er der dog mange ærøboer der vil kunne karakterisere deres sprog ligesom en af informanterne gjorde: ikke helt ærøsk, men alligevel lidt – nok.

Lena Wienecke Andersen & Asgerd Gudiksen