Argentinadansk

Den danske udvandring til Argentina omkring 1900 er langt fra så kendt som udvandringen til USA og Canada. Selvom den talmæssigt har været forholdsvis beskeden med kun ca. 8000 danskere, der slog sig ned, så har det danske sprog i Argentina overlevet i op til fire generationer. Der er forskellige grunde til at opfatte argentinadansk som en selvstændig varietet (dialekt) af dansk: Geografisk kan det selvfølgelig stedfæstes til Argentina, sprogligt er der mange træk, der adskiller argentinadansk fra rigsdansk, og talerne selv opfatter sproget som deres egen måde at tale dansk på.

Hvad kendetegner argentinadansk ordforråd?
Umiddelbart har det været påfaldende for os hvor flydende og varieret argentinadansk er. Langt størstedelen af de talere, som vi har optaget, er opvokset med dansk i hjemmet. De har lært spansk ’på gaden’ eller senest ved skolestart. Men i løbet af livet i Argentina er spansk selvfølgelig blevet til deres stærkeste sprog. Ikke desto mindre har de fleste talere et meget udfoldet dansk sprog, som de sagtens kan begå sig på. Men alligevel er der jo forskelle!

Asado

Meget påfaldende for danmarksdanske ører er selvfølgelig de spanske indlån, der kendetegner sproget. Mange af disse indlån betegner kulturspecifikke koncepter uden en indlysende dansk pendant, fx secundario (≈ realskole), asado (kødmad lavet på en speciel og meget stor grill), morcilla (argentinsk blodpølse), medialunas (≈ sukret og sød mindre croissant) eller gaucho (≈ argentinsk cowboy). Det er meget naturligt at disse ord ikke oversættes.

Et af de faste indlån er desuden campo eller, i morfologisk tilpasset form, campen (udtalt som dansk ’kampen’). Dette betegner den argentinske pampa som landbrugsland, men kan også betyde pampaen som opland og kontrast til en by (’Er han i byen? Nej, han er ude i campen’). Derudover kan det også betegne specifik landejendom (’vores camp’). Og når man på argentinadansk hører, at folk ikke havde indlagt strøm ’ude på jorden’, så er det gården på campen, hvor en dieselgenerator har været brugt. 

Den argentiske pampa, der hos informanterne kaldes "kampen" - et indlån fra spansk 'campo'.

Derudover er argentinadansk kendetegnet ved, at talerne bruger både danske diskursord (som fx nå, ikke sandt?) og spanske diskursord i flæng: I ellers dansk tale forekommer der helt umarkeret bueno ’nå, godt, hm’, pero bueno ’nå men’, a ver ’lad os (nu) se’ og måske også et tøvende o sea ’det vil sige, med andre ord, hvad hedder det’ eller que se yo ’hvad ved jeg’.

Af og til kan man høre argentinadanskere, der går hver til sit hilse til siden. Hvis man nu ikke vidste, at spansk hasta luego ’vi ses, farvel’ kan oversættes ordret til ’til siden’, kan det jo være lidt forvirrende for en danmarksdansker!

Der er andre sproglige træk, der gør argentinadansk forskellig fra danmarksdansk, bl.a udtale, nogle orddannelsesmønstre og ordstilling. Det arbejder vi på at kortlægge, og vil man følge med i processen og vide mere om projektet ’Danske Stemmer i USA og Argentina’, så kan man læse mere på danskestemmer.ku.dk.

Karoline Kühl