Beskedskrivning derhjemme – hverdagssprogets digitale modaliteter

Som en del af forskningsprojektet "SoMeFamily" har jeg, sammen med min kollega Thomas R. Nørreby, undersøgt hvilken rolle smartphones og digital kommunikation spiller for familiemedlemmers hverdagsliv, når de er sammen derhjemme. Vores undersøgelse viser, at digital beskedskrivning mellem familiemedlemmer, som befinder sig fysisk i samme hus, lejlighed eller nogle gange endda i samme rum, er en almindelig praksis blandt de familier, der deltager i undersøgelsen. De mest anvendte kommunikationskanaler er sms-beskeder og Messenger-beskeder, men vi har også eksempler på korrespondancer over Snapchat eller e-mail.

Det er nemmere lige at skrive

I nogle tilfælde, hvor deltagerne vælger at skrive en sms-besked i stedet for at fortælle det ansigt til ansigt, er valget motiveret af, at det kan være nemmere eller mere bekvemt at sende en sms-besked. Det sætter en af vores deltagere, Anna (som er hendes pseudonym), ord på i et interview med mig. Hun forklarer, at hendes mor ofte skriver beskeder til hende, når de begge er hjemme i lejligheden. Hun forklarer denne brug af beskedskrivning således:

 "[det er] fordi (.) jeg er på mit værelse og hun er et eller andet sted i lejligheden og så gider hun ikke gå ind til mig ((kort fnis)) og så synes hun det er nemmere at skrive til mig".

Der kan altså, ifølge Anna, være noget praktisk eller bekvemt ved lige at skrive en sms-besked til hinanden derhjemme sammenlignet med valget af andre verbale eller fysiske modaliteter – det vil sige måder at kommunikere på. I det tilfælde, som Anna beskriver her, kunne andre relevante kommunikationsformer være at banke på døren, råbe eller finde Anna og tale med hende.

Det med at skrive beskeder på denne måde derhjemme er ikke noget, der kun foregår i Annas familie. En anden af projektets deltagere, Maya, fortæller, hvordan hun ofte "snapper" (dvs. sender snapchat-beskeder) med sin mor derhjemme. Hun fortæller blandt andet, at hendes mor godt kan finde på at sende en snap, hvis hun vil fortælle hende noget, eller hvis hun vil sige, at der er aftensmad.

Mayas beskrivelse viser, at digital kommunikation kan anvendes i skiftet mellem sociale situationer i familien – som når teenageren skal hidkaldes fra værelset til middagsbordet. Mere generelt viser eksemplerne, at beskedskrivning derhjemme er en normaliseret del af mange familiers hverdag. Men sådanne kommuniikationsvalg behøver ikke kun at være motiveret af bekvemmelighed, de kan også – som al mulig anden sprogbrug – være strategisk motiveret og dermed udfylde bestemte sociale funktioner i en samtale.

For ikke at være pinlig

Valget af at sende en digital besked i hverdagssituationer, hvor andre verbale modaliteter er lige så oplagte (eller mulige), kan udfylde forskellige sociale funktioner. For eksempel kan beskedskrivning være en måde, hvorpå familiemedlemmer tager hensyn til hinandens privatliv og personlige grænser.

Det følgende eksempel er en sms-korrespondance mellem Maya og hendes far. Den foregår lørdag morgen, mens Maya er på sit værelse, og hendes far er ude i køkkenet, hvor han er i gang med at forberede morgenmaden. Denne lørdag morgen har Maya imidlertid en fyr med hjem, som hun har mødt til en gymnasiefest dagen før – og det ved Mayas far godt. I stedet for at gå hen og banke på døren til Mayas værelse (som ligger lige op ad køkkenet) skriver han i stedet denne sms-besked:

Valget af en sms som kommunikationsform gør det muligt for faren at drille sin datter (se emojierne) på en respekt- og hensynsfuld måde. Et muligt alternativ ville nemlig være at banke på døren og spørge ind til de unges morgenmadspræferencer – en situation som i det her tilfælde kunne blive akavet for både faren, datteren og ikke mindst den unge mand inde på værelset.

Så vi ser altså her, hvordan valget af medie og modalitet sender dét, man kalder en meta-besked til Maya. Det betyder, at valget af mediet i sig selv har en kommunikativ funktion. Meta-beskeden i dette tilfælde er: Jeg respekterer dit privatliv og dine personlige grænser. Man kan ydermere argumentere for, at medievalget gør det muligt for faren at italesætte (og måske håndtere) det måske lidt prekære emne, som potentielle kærester kan være i en forældre-barn-relation. Eksempler som dette viser, hvordan digital beskedskrivning indgår som en naturlig del af familiernes relationsarbejde.

Det interessante ved de helt almindelige hverdagssituationer, jeg har skitseret ovenfor, er at de bidrager med en vigtig nuancering af vores forståelse af, hvad hverdagssprog og hverdagsinteraktion er. Tale- og kropsprog udgør i dag ikke længere de eneste relevante modaliteter i vores hverdagsinteraktioner derhjemme. Vores smartphones har introduceret et (relativt) nyt sæt af skriftsproglige og visuelle ressourcer, som vi kan bruge både over distancen, og ikke mindst når vi er sammen med familien derhjemme.

Til sidst vil jeg understrege en pointe, som ikke mindst er vigtig i lyset af den verserende debat om "skærmbrug". Det at vi bruger vores smartphones i hverdagssamtaler, som jeg har beskrevet ovenfor, betyder ikke, at familier er holdt op med at tale sammen, eller at det at fortælle hinanden ting ansigt til ansigt har mistet sin status i familien. Det er langt fra, hvad vi finder i vores undersøgelse. I stedet finder vi, at vores deltagere reflekterer over, og er godt i gang med at udvikle, normer for, hvordan og hvornår forskellige kommunikationsmodaliteter er passende og upassende at bruge.

Andreas Candefors Stæhr

Emner