Nyt liv til bornholmsk ordbog – Københavns Universitet

dialekt.dk > Månedens emne > Nyt liv til bornholmsk...

13. november 2018

Nyt liv til bornholmsk ordbog

Månedens dialektemne

Opgaven med at udgive en tidssvarende og videnskabelig bornholmsk ordbog blev sat i gang i 1920'erne, men gik i stå i 1940'erne. Alex Speed Kjeldsen fortæller her om hvordan projektet nu bliver genoplivet i digitalt format.

I Bornholms Tidende den 24. januar 1981 kunne bornholmerne under overskriften Forskning af den bornholmske dialekt er nu gået helt i stå læse en artikel hvor det blandt andet hedder:

Der forskes ikke mere i det bornholmske sprog. I Københavns Universitets store afdeling på Amager står et stort skab med tusindvis af sedler med bornholmske ord. De danner det materiale som med tiden skulle blive til en ny bornholmsk ordbog efter Espersens udmærkede værk fra 1908. Men materialet på universitetet er ikke i brug i dag. Der er ikke [...] nogen med den bornholmske dialekt som speciale. Heller ikke blandt de studerende synes der at være en, som vil gå den vej [...] Man kan kun håbe på, at der en dag dukker en interesseret op, og så står materialet til fri anvendelse.

Det er en opfordring som er svær at sidde overhørig for en bornholmsk sprogmand, hvilket jeg snart skal vende tilbage til.

Udsnit af Bornholms Tidende den 24. januar 1981.

Først skulle det bare have været et supplement

Der var ellers gjort mere end blot tilløb til udarbejdelse af en ny ordbog som afløser for Espersens forældede ordbog. Hovedmændene bag den nye bornholmske ordbog var bornholmerne Th. Teinnæs, P. K. Stibolt og Aage Rohmann. Navnlig de to førstnævnte foretog meget omfangsrige dialektoptegnelser på Bornholm i 1920'rne og 30'rne, mens Rohmann primært bidrog med sin erfaring som ordbogsredaktør og sin store kundskab om bornholmsk.

Teinnæs' og Stibolts optegnelser skulle oprindelig tjene som supplement til Espersens ordbog, men man indså tidligt at Espersens ordbog manglede så mange ord og udtryk at en helt ny ordbog var påkrævet. Den ville ikke blot komme til at indeholde langt flere opslagsord, men skulle også give masser af eksempler på faktisk bornholmsk sprogbrug. Espersens ordbog rummer nemlig kun meget få citater og er eksempelvis uegnet til syntaktiske studier, altså undersøgelser af bornholmsk sætningsopbygning.

Teinnæs og kolleger planlagde også at skrive en bornholmsk syntaks når først ordbogen var færdig. Desværre måtte Stibolt tidligt trække sig fra arbejdet grundet sygdom, og for ordbogsprojektets gennemførelse blev det katastrofalt at den myreflittige Teinnæs døde allerede i 1933. Dermed var der kun Rohmann tilbage til at gennemføre projektet – i perioder med en vis hjælp fra assistenter, herunder H. A. Koefoed der har redigeret en mindre del af bogstavet 'G'.

Da Rohmann også var optaget af en række andre ting, blandt andet arbejdet med udgivelsen af Bornholms Stednavne (10. bind af Danmarks Stednavne), blev opgaven for stor. Derfor kunne man i Bornholms Tidende allerede d. 3. september 1948 læse en notits med overskriften Lange Udsigter med den bornholmske Ordbog. Og d. 17. september 1962 var tonen endnu mere opgivende under overskriften Skal vi have en ny bornholmsk ordbog? Efter 37 års arbejde er man kun nået til 'G'. Reelt synes det redaktionelle arbejde med Bornholmsk Ordbog stort set at have ligget hen siden 1940'erne.

I Bornholms Tidende kunne man den 17. september 1962 læse denne opgivende overskrift. På billederne ses ordbogsredaktør, dr.phil. Kristen Møller ved sit skrivebord i Store Kannikestræde og en side af Espersens bornholmske ordbog fra 1908.

Samlingerne er der stadig

Noget er der dog sket. Vigtigst at nævne er formentlig at man for omtrent tyve år siden ved det daværende Institut for Dansk Dialektforskning indtastede to helt centrale håndskrevne manuskripter, nemlig Teinnæs' og Stibolts førnævnte optegnelser fra 1920'rne og 30'rne (ikke mindst fordi man på det tidspunkt ikke fandt det realistisk at gennemføre det egentlige ordbogsprojekt). Det drejer sig om i alt henholdsvis 2.058 og 453 tætskrevne sider eller knap 19.000 opslagsord. Manuskripterne er endnu ikke offentliggjorte, men udgør et helt centralt grundlag for en fremtidig bornholmsk ordbog.

Desuden kan nævnes at alle sedler (kartotekskort) og de fleste andre bornholmske ressourcer på Center for Dialektforskning er blevet scannet, og at man ligger inde med et stort korpus af digitaliserede lydoptagelser, hvoraf de ældste er omkring 80 år gamle (ældste informant er født i 1856). Grundlaget for en ny bornholmsk ordbog er derfor til stede, og inden for det seneste halve år er jeg så småt begyndt på en genoplivning af projektet.

Jeg flyttede selv tilbage til Bornholm efter tyve år i frivilligt eksil på Amager, og jeg har i den grad kunnet konstatere dialektens hastige tilbagegang. Skal man kunne udspørge informanter, skal man hverken vente ti eller tyve år. Blandt andet i dette lys har Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) bevilliget midler til ansættelse af en studentermedhjælper der arbejder med digitaliseringen af Espersens gamle ordbog.

Derudover bidrager to pensionister i stor stil til projektet ved indtastning af de mange sedler som udgør den færdigredigerede del af Rohmanns og Teinnæs' ordbog (bogstaverne A–F, i alt omtrent 19.500 sedler). Denne form for crowd sourcing er naturligvis kun mulig fordi NorS for nylig har digitaliseret de fysiske samlinger.

Forarbejderne bliver tilgængelige først

Projektet skal i sidste ende resultere i færdiggørelsen af en ny, videnskabelig bornholmsk ordbog. På lidt kortere sigt er målet at lave en fælles digital indgang til en række eksisterende ordbogsressourcer i form af en søgeside med samlet adgang til Espersens ordbog (under 10.000 opslagsord), Teinnæs' og Stibolts dialektoptegnelser (knap 19.000 opslagsord) samt den færdigredigerede del af den nye bornholmske ordbog (omfattende ord på A–F).

Udsnit af prøvetryk af Rohmanns og Teinnæs' bornholmske ordbog fra 1934; artiklerne er ikke helt gennemarbejdede. Klik på billedet for at se hele siden.

På lidt længere sigt skal det også være muligt at søge i de knap 31.000 uredigerede sedler, der skulle tjene som grundlag for den resterende del af den nye bornholmske ordbog, samt i en række andre bornholmske kilder, herunder det nævnte korpus af lydoptagelser, et korpus der gennem nye optagelser fortsat vokser.

Publikationsformen for den endelige ordbog vil være digital, således at enhver har fri adgang til stoffet, samtidig med at der for eksempel kan linkes til andre sprogressourcer og indlejres lydoptagelser.

I første omgang søges der bornholmske fonde om midler til at ansætte yderligere et par studentermedhjælpere. På lidt længere sigt skal det indledende arbejde gerne føre til en bevilling fra en af de store nationale fonde, hvilket er en forudsætning for projektets endelige gennemførelse.

En ordbog som alle kan have glæde af

Det er mit store håb og mål at projektet ikke blot kommer sprogvidenskaben til gavn, men i høj grad også den almene bornholmer. Det er i øvrigt helt i tråd med Teinnæs' opfattelse som udtrykt i en artikel i Bornholms Tidende juleaften 1930:

En Bog som denne er jo i alle Bornholmeres Interesse; thi det er ikke Meningen at gøre den til en lærd Afhandling, kun bestemt for Videnskabsmænd og Sprogforskere, men en Bog, alle kan have Glæde af at læse i, et værdigt Monument for det bornholmske Sprog.

Og der synes at være noget om snakken, for det er ganske overvældende (og noget uvant) at mærke de mange opmuntringer og den store begejstring som jeg gang på gang møder når jeg taler med helt almindelige bornholmere om projektet. Og opmuntringerne bliver ikke mindre når jeg kan fortælle at bornholmsk er den eneste danske dialekt som ikke er omfattet af igangværende ordbogsprojekter. Da jeg for nylig i en avisartikel efterlyste frivillige til projektet, fik jeg da også – på blot tre dage – mere end 20 tilsagn om hjælp fra ældre bornholmere, så interesseren er virkelig stor og reel. Derfor er jeg i øjeblikket i fuld gang med at koordinere de mange frivillige kræfter for at sikre at de anvendes på den bedste og mest effektive måde.

Selvom det desværre nok er en utopi at tro at man kan standse dialektens tilbagegang, tillader jeg mig at håbe at projektet kan skabe en øget interesse for at bruge bornholmsk blandt yngre sprogbrugere. I dette lys er det oplagt at samarbejde med skolerne på Bornholm, for eksempel ved tilrettelæggelse af projektorienterede forløb med fokus på bornholmsk.

Alex Speed Kjeldsen