14. september 2022

Da svigermor blev moderne – nye ord i gamle dialekter

Månedens dialektemne

Denne måneds dialektklumme handler om ord der kom ind i danske dialekter i perioden 1850-1920. De nye ord afspejler dog ikke kun at nye fænomener dukkede op der krævede nye betegnelser, men også at de dialekttalende i 1800-tallet ligesom alle andre sprogbrugere af og til tog et nyt ord i brug bare fordi de syntes det var mere fancy end et gammelt med samme betydning.

"Men sidst i 1850'erne hørte vi, at de rev med Hesterive paa Sprettinggaarden, som ligger lige herved. Den laante Fader, og saa rev jeg med Hesterive for første Gang. Du milde Himmel, hvilket Fremskridt".

Sådan fortæller en sjællandsk bonde født 1845 i 1918. Det er tydeligt at han selv så mange år efter husker den store lettelse det var i høstarbejdet, at man nu ikke længere møjsommeligt skulle rive hø eller løse strå sammen med en (hånd)rive. Samtidig dokumenterer citatet et af de ikke så få nye ord der kommer ind i dialekterne i løbet af 1800-tallet, nemlig hesterive 'stor rive trukket af en hest'.

Hesterive
Hesterive på Søgården ved Højby i Odsherred. Foto: Lokalarkivet i Vig via Odsherred Wiki

Ændringer i samfund og hushold gav nye ord

Blandt de nye ord i dialekterne inden for perioden ca. 1850-1920 er der også ord der er affødt af samfundsmæssige eller administrative ændringer, fx folketing, landsting, grundlov (og heraf grundlovsfest), sogneråd og sognerådsformand, og nye religiøse bevægelser bringer også nye ord med sig, fx indre mission, grundtvigianer og mormon.

Der er også nye ord der afspejler hvordan bønderne i anden halvdel af det 19. århundrede efterhånden slutter sig sammen i foreninger til gensidig fordel, fx andelsmejeri (i daglig tale mejeriet), hesteforsikring 'forening til gensidig forsikring af heste' og grisekasse 'griseforsikringsselskab for husmænd'. I husholdningen kommer komfuret til fra omkring 1870 og trækker ordene flæskesteg og kalvesteg med sig (før var det ikke muligt at stege større hele kødstykker i landhusholdningen), og senere giver indførelsen af kødhakkemaskinen (også kaldet hakkemaskinen) mulighed for retter og ord som hakkebøf og frikadeller.

Andelsmejeriet Lindencrone
Andelsmejeriet Lindencrone på Stevns. Udateret foto fra Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup via danmarkshistorien.dk

Lige så betydningsfuldt i dagligdagen var det nok at man fik franske træsko (også kaldet polkatræsko mm) med overdel af læder i modsætning til den ældre type træsko helt af træ. En væsentlig del af de nye ord i dialekterne er betegnelser for nye landbrugsredskaber eller nye forbedrede typer af allerede kendte redskaber. Hesteriven er allerede nævnt, andre eksempler er svingploven og svenskharven der hurtigt bliver meget udbredt og så almindeligt brugt at der ligefrem dannes et verbum svenske med betydning 'harve med svenskharve' (almindeligt både i ømålene og i jysk).

Nye behov for betydningsdifferentiering

Nye ting kan skabe et nyt behov for betydningsdifferentiering. Indførslen af mobiltelefonen har fx medført at dét der før bare hed en telefon nu ofte kaldes en fastnettelefon, og ordet hjulplov er et tilsvarende eksempel fra 1800-tallet. Plovtypen har været brugt i Danmark fra den tidlige middelalder, men selve ordet hjulplov dannes først da den nye plovtype, svingploven, afløser hjulploven 1830-1845.  Andre eksempler er udtrykkene danskharve og danske træsko om de oprindelige typer harver og træsko der er dannet som modsætning til svenskharve og franske træsko.

Svenskharve
Svenskharve fra Sønderborg Museum, marts 1935. Billede fra Udvalg for Folkemåls billedsamling (nr. 522).

Også sammensætninger med førsteleddet jern- vs. træ- er et godt eksempel på en modsætning der etableres sprogligt i 1800-tallet. I ældre tid var mange redskaber næsten helt af træ, men i løbet af 1800-tallet udskiftes sådanne redskaber efterhånden med tilsvarende redskaber næsten helt af jern, fx var hjulploven og de ældste svingplove af træ med undtagelse af det der "går i jorden", men i begyndelsen af 1800-tallet dukker der så småt plove op næsten helt af jern og hermed et behov for at skelne mellem jernplove og træplove, fx hedder det i en nordvestsjællandsk bondedagbog i et notat fra 1814 med en vis stolthed:

"Giort en nye jernplov, den første paa dette sted".

Tilsvarende eksempler er jernpost og jernpumpe i modsætning til træpost og træpumpe der afspejler at de gamle vandposter af træ afløses af vandposter af jern.

Ikke kun ord for det nye, men også nye ord for det gamle

Men nye ord kommer som bekendt ikke kun ind i sproget fordi der kommer nye begreber der skal have et navn. De nye ord kan også skyldes indflydelse fra en anden sprogform med høj prestige. Hos os i dag er det engelsk. I 1800-tallets dialektsamfund er det lån fra rigsmålet der undertiden gradvis erstatter synonymer i dialekten.

Ordet skulder fortrænger ordene hærde og aksel, slægtskabsbetegnelserne fætter og kusine afløser søskendebarn ligesom svigerfar og svigermor erstatter konefar og konemor (der var almindelige på Sjælland, vist også på Møn og Lolland-Falster), forstue og entre afløser fremmers (der tidligere var det almindelige ord for indgangsrum på Fyn), strikke afløser bl.a. verberne lænke og binde, og kostald fortrænger gamle ord som fæhus, nøds, kohus. Ordet stald blev oprindeligt kun brugt om hestenes bolig.

Nogle af de nye ord fik kun kort levetid som hverdagssproglige ord. Det gælder fx hjulplov der blev brugt i hverdagssproget i den korte overgangsperiode hvor begge plovtyper fandtes. Hesterive og svenskharve overlevede op i 1900-tallet, men er for længst blevet museumsord ligesom alle de andre betegnelser for redskaber der mellem 1850-1920 repræsenterede det moderne fremskridt.  Svigermor og skulder er stadig gængse ord, og vidnesbyrd om den markante påvirkning fra rigsdansk der allerede sætter ind i slutningen af 1800-tallet.

Asgerd Gudiksen 

 

 

 

Emner