Da vi begyndte at tale dansk

Omkring år 800 var der så mange forskelle på sproget i (det senere) Danmark og nabolandene at man begynder at regne dansk for et selvstændigt sprog. Inddelingen i forskellige skandinaviske sprog er baseret på ganske få skriftlige kilder i form af runeinskriptioner.

I inskriptionerne kan man ikke finde forklaringer på hvorfor sproget forandrede sig så meget omkring 800-tallet at det giver mening at tale om dansk som et sprog. For at få nogle bud på forklaringer kan man i stedet vende sig mod arkæologien. Arkæologerne peger på tre perioder med afgørende samfundsmæssige forandringer omkring år 200, 500 og 800. Fra nyere sociolingvistiske studier ved vi at de samfundsforandringer arkæologiske fund kan påvise, også må have påvirket sprogbrugen.

Romerske luksusvarer fra omkring år 200

Omkring år 200 begynder der at optræde romerske luksusvarer i de arkæologiske fund. Hvordan havde man fået fat i dem? Hvordan havde man overhovedet fået kendskab til dem? Tidligere antog man at det var ved en kombination af handel og gavegivning. Nu koncentrerer opmærksomheden sig mere og mere om de germanere der gik ind i de romerske hjælpetropper.

Under Marcus Aurelius (161-180) var romerne i krig med markomannerne, et vestgermansk folkeslag der boede omkring floden Main i det nuværende Tyskland. På den tid var der mange germanere i de romerske hjælpetropper. For at være en del af hjælpetropperne skulle soldaterne kunne tale og læse latin, de lærte også håndværk, og efter 20 års tjeneste blev de romerske borgere, og det blev deres børn også.

Da der blev sluttet fred, drog en del af dem tilbage hvor de kom fra. Nogle kom formentlig til (det der nu er) Danmark, der er nemlig fundet et meget stort antal romerske denarer netop fra Marcus Aurelius' tid hvor soldaterne blev lønnet med denarer.
Soldaterne var først og fremmest krigere, men havde også lært vejbygning, og der er fundet stenlagte veje af romersk type både på Sjælland og i Jylland. De lærte også meget om handel og skabte handelsnetværk.

Steder som Gudme på Sydøstfyn og Sorte Muld på Bornholm har rige fund af bl.a. fint forarbejdede metalvarer og mange værksteder. De hjemvendte veteraner medbragte altså meget andet end denarer.

Det kan jo heller ikke gå sporløst hen over én at tilbringe 20 år i en romersk militærlejr med latin som arbejdssprog. Man mener runerne er udviklet af de latinske bogstaver brugt i indskrifter, og de ældste runeindskrifter er netop fra slutningen af 2. århundrede.

Danerne nævnes første gang omkring år 500

Omkring år 500 møder vi betegnelsen danerne første gang i latinske kilder fra den italienske by Ravenna. Den anonyme historieforfatter skriver ikke hvem danerne er, men de siges at komme fra kontinentet og have erobret hele det senere danske område.

Helt nye undersøgelser tyder på at de afviger genetisk fra de tidligere beboere af området, men det er næppe en helt fremmed stamme, for der sker ikke noget sprogskift i de få runeinskriptioner der er fundet før og efter erobringen, dvs. i perioden fra 200-tallet til 500-tallet.

Senest er der fremsat den hypotese at det også denne gang drejer sig om hjemvendte veteraner. Det vestromerske rige brød sammen i løbet af 400-tallet, en del af legionerne blev opløst, og mange drog formentlig i retning af deres hjemstavn. De store guldmængder som er fundet fra denne tid, bl.a. romerske guldmønter solidi, anser man for at være dels soldaterløn, dels andele af den tribut romerne betalte for at slippe for angreb fra stammerne nord for grænsen. Det drejede sig bogstavelig talt om tonsvis af guld.

Vi kan altså forestille os en ny bølge af "romaniserede" skandinaver, krigere der havde tilegnet sig ikke blot den relevante militære kompetence, men også andre kundskaber og romersk kultur i almindelighed. Deres nordiske/danske talesprog var selvfølgelig blevet præget af de mange år i latinsk sammenhæng, og de havde formentlig taget en håndfuld latinske ord i brug som låneord.

Den genetiske afvigelse kan skyldes at nogle af de andre hjælpetropper som de havde arbejdet sammen med, sluttede sig til gruppen og tilegnede sig kernegruppens sprog. Det kunne i sig selv føre til sprogændringer. Sociolingvistikken har i studier af sprogkontakt vist at når voksne lærer en ny dialekt eller et nyt sprog, fører det næsten altid til forenklinger, og de kan meget vel have bredt sig.

Kuldeperiode, befolkningstilbagegang og efterfølgende ny vækst

I år 536 indtraf en klimakatastrofe. På grund af en enorm askesky fra vulkanudbrud faldt temperaturen med misvækst til følge. I denne senantikke lille istid skønnes det at op imod halvdelen af befolkningen i Skandinavien døde.

Da man var kommet sig efter klimakatastrofen, og befolkningstallet var øget, gav det sig udslag i at gårdene blev større, og der skabtes større og i mange tilfælde velorganiserede landsbyer som blev liggende samme sted og ikke længere blev flyttet rundt. Samtidigt skete der forbedringer i landbruget som skabte et produktionsoverskud der var med til at finansiere samfundsmæssige ændringer.

Handelen voksede også i denne periode, blandt andet fordi transportmulighederne blev forbedret. Vejene blev forbedret, og der blev bygget broer. Dertil kom at man tog sejl i brug så man kunne transportere meget større varemængder, helt op til 60 tons på visse skibe, 20 tons var ikke ualmindeligt. Nu importerede man ikke kun luksusvarer, men også dagligvarer som kværnsten.

De arkæologiske fund viser også, at der blev grundlagt en ny form for handelssteder. Det var ikke længere stormænd der administrerede handelen og fordelte de eftertragtede varer, men bylignende samfund med markeder og med en fastboende befolkning af mange forskellige slags håndværkere. Ribe fra ca. år 710 er ældst, efterfulgt af Hedeby ca. år 800. Begge steder blev der slået mønt, og handelsfreden blev sikret af en centralmagt, en konge.

I Jylland er der andre store anlægsarbejder som der efter alt at dømme stod en konge bag, bl.a. en omfattende forstærkning og udvidelse af Dannevirke 737.

Hvad betyder disse samfundsændringer for sproget?

Man har længe ment at fortidens samfund var meget statisk. Nye arkæologiske fund viser imidlertid at intet kunne være mere forkert. Den tilsyneladende stabilitet er hvad nogen har kaldt en dynamisk stabilitet, hvor fx et uændret folketal i virkeligheden er resultatet af store fald og hurtig vækst. Som det skete efter klimakatastrofen i 536.

Kontakten mellem Sydskandinavien og kontinentet, først Romerriget og omkring 600 især det frankiske rige, bragte mange nyheder nordpå, dels råvarer og forarbejdede produkter som man kunne efterligne eller inspireres af og dermed skabe nye produkter, dels ny teknologi og nye forestillinger om samfundets indretning.

De mange sprogændringer skete altså i en tid med betydelige samfundsændringer. Man begyndte ikke kun at tale dansk, der blev også skabt et dansk rige. Tilløbene var tydelige omkring år 500, og senest i 700-årene blev kongeriget Danmark til. Selv om navnet Danmark først kendes fra indskriften på Jellingestenen fra 900-tallet.

Inge Lise Pedersen

Emner