Det farlige vand – om krogmanden og andre skræmmevæsener på Facebook og i dialektordbøger

I maj måned kunne man på Æ Synnejysk Forenings Facebook-side se følgende opslag om "e krochmann":

 

I de 43 kommentarer under opslaget fortæller andre medlemmer af gruppen om deres erfaring med krogmanden. Enkelte kommenterer at de aldrig har hørt udtrykket, mens andre kommer i tanke om det på grund af opslaget: "Æ haj helt glemt ham e krochman". I opslaget står at krogmanden holdt til i "en branddam eller vand i det hele taget". I kommentarerne nævnes bl.a. en mølledam, "e dam nen i e mark" (dammen nede i marken) og moser.

Geografisk nævnes steder på Als og i det østlige Sønderjylland, præcis som den udbredelse der angives i Jysk Ordbog. Her kan man under opslagsordet krogmand læse eksempelsætningen "krogmanden sidder nede i kilden (dvs. brønden)" fra Alsisk Ordsamling. Og der gives følgende beskrivelse fra Varnæs om æ krochmand: "Han var ude i vandet og havde en stang med en krog på, som han tog børnene med, hvis de gik for langt ud. Fik vi fortalt som barn". Jysk Ordbog beskriver jysk som det taltes mellem 1700–1930 med hovedvægten på perioden 1850–1900. Opslaget på Facebook afspejler altså en gammel tradition.

Vandet var farligt i hele landet

Nogle af de farligste steder for børn i det traditionelle bondesamfund har været vandhuller, søer, mergelgrave og brønde, og derfor finder man særlig mange skræmmevæsener der har tilknytning til vand.

Jysk Ordbog og Ømålsordbogen, der dækker omtrent samme periode, har registreret en række oplysninger om vandvæsener. En meddeler fra Brahetrolleborg på Sydfyn fortæller at "der sad en sort mand ned i brønden og tog alle små børn". I de gamle bondesamfund var brønden midt på gårdspladsen nemlig lige så farlig som de forskellige damme der nævnes i Facebook-tråden. Det afspejler sig også i betegnelserne brøndkælling, brøndmand, brøndtrold fra Øerne og kildemand der er optegnet sporadisk i Jylland i ældre kilder – i gammel tid brugte man nemlig ikke ordet brønd i jysk, men i stedet ordet kilde (i nordøstjysk med udtaler som kjål, tjål, tjol). Kildemand er desuden optegnet på Ærø hvor kilde også kunne betyde brønd i ældre tid. Hølmanden, der var udbredt i den vestlige del af Syd- og Sønderjylland, angiver også levested, idet høl betyder 'dybt sted i vandløb'.

Der er også navne der ligesom krogmand fortæller om udseendet. På Fyn kunne man fx møde Grønne Anders, Røde Anders og Fodhals – desværre uden nærmere beskrivelse. Baggrunden for navnet Bukkelars er heller ikke kendt – måske havde han bukkeben ligesom Fanden – men en meddeler fra Lolland fortæller at "Bukkelars havde sådan nogle lange arme, så vi (dvs. vi børn) skulle holde os langt væk". Det mest almindelige navn er dog bussemand. Det er optegnet overalt på Øerne og i Jylland. Bussemand kan dog også have andre funktioner, fx at holde børnene væk fra fristelserne i haven ligesom ribskællingen, ærtebossen og kornmanden, men det er en anden historie.

Skræmt eller overvåget – eller begge dele?

Troede voksne engang på at krogmanden og de andre skræmmevæsener fandtes i virkeligheden? Nok ikke. I den ældre tradition inden for folkevidenskaben blev naturvæsener som krogmanden anset for at være rester af gamle hedenske religioner, skriver etnologen Peter Michelsen i en artikel fra 1958, mens man nu, fortsætter han, foretrækker rationelle forklaringer. Naturvæsenerne er normalt eksempler på spøgefuld, årsagsforklarende eller pædagogisk fiktion. Krogmanden og de andre vandvæsener hører, som det vil være fremgået, til den sidste kategori: fiktive væsener der blev brugt til at påvirke børn til at opføre sig på en bestemt måde.

Mon krogmanden og de andre vandafskrækkende monstre stadig er aktuelle i en tid hvor børn er mere overvåget? Ud fra profilbillederne på Facebook-brugerne kan man udlede at krogmanden var kendt og forholdsvis udbredt i Sønderjylland i hvert fald indtil cirka 1960. Af kommentarerne til opslaget fremgår det desuden at krogmanden stadig kendes i et vist omfang. En bruger skriver således: "Han bor stadig i dammen hvor vi bor – det får mine børn i hvert fald fortalt af min svigermor". Men hvad med Grønne Anders, Bukkelars og alle de andre? Hvis nogen har truffet på dem eller andre lignende væsener, så hører vi gerne om det.

Asgerd Gudiksen & Malene Monka