Når s’et ændrer natur. Genitiv i yngre bornholmsk

En af de mere interessante udviklinger i yngre bornholmsk er relateret til dannelsen af genitivformer. En række bøjningsændringer kan under ét forklares som resultat af en ændring i genitivmarkørens status, idet markørens overgang til en såkaldt klitik i form af et -s, der helt mekanisk kan hægtes på substantivernes bestemte og ubestemte grundform, synes at være den udløsende faktor.

Den omtalte ændring i genitivmarkørens status har også fundet sted i rigsmålet, men bl.a. fordi rigsmålet blot har én tryksvag vokal (ə) i endelserne, og ikke som bornholmsk også et a, er det dér sværere at følge udviklingen.

I en artikel i det kommende nummer af tidsskriftet Danske Talesprog har jeg undersøgt udviklingen i 1900-tallets bornholmsk og set nærmere på de relevante genitivformer i et bornholmsk skrift- og talesprogskorpus, der udarbejdes som del af det bornholmske ordbogsprojekt (borrnholmskordbog.ku.dk). Observationerne herfra er blevet kombineret med en såkaldt acceptabilitetstest, hvor 17 ældre dialekttalende har forholdt sig til en række ældre og yngre genitivformer og vurderet, om de bruger de enkelte former selv, kender dem fra andre bornholmsktalende eller om de slet ikke opfatter dem som gangbare.

Det samlede resultat peger i én retning, men for at forstå udviklingen, må vi først kaste et blik på substantivbøjningen i traditionelt bornholmsk.

Forholdene i traditionelt bornholmsk

Forholdene i traditionelt bornholmsk er illustreret i tabeller nedenfor med fire eksempler på bøjning af stærke substantiver (Tabel 1.a.1 – Tabel 1.b.2) og fem eksempler på bøjning af svage substantiver (Tabel 2.a.1 – Tabel 2.b.1). Særligt interessante bøjningsformer er fremhævet med et (NB! 1) eller et  (NB! 2). Se forklaring nedenfor.

Fremstillingen er noget forenklet, idet en række alternative dannelser er udeladt. Det har bl.a. resulteret i, at neutrale substantiver ikke har fundet vej til tabellerne. (For en mere fuldstændig oversigt, se de tilsvarende tabeller med ledsagende kommentarer i den omtalte artikel som kommer i Danske Talesprog).

Tabel 1.a.1: Det stærkt bøjede substantiv arm 'arm' (hankøn/maskulinum)

		ubestemt	bestemt
ental	nominativ	arm	arm-ijn
	genitiv	arm-s	arm-en-s (NB! 2)
flertal	nominativ	arm-a	arm-a-na
	genitiv	arm-e-s (NB! 1)	arm-a-ne-s (NB! 1)

Tabel 1.a.2: Det stærkt bøjede substantiv gjæst 'gæst' (hankøn/maskulinum)

		ubestemt	bestemt
ental	nominativ	gjæst	gjæst-ijn
	genitiv	gjæst-s	gjæst-en-s (NB! 2)
flertal	nominativ	gjæst-er	gjæst-ar-na
	genitiv	gjæst-er-s	gjæst-ar-ne-s (NB! 1)

Tabel 1.b.1: Det stærkt bøjede substantiv sâg 'sag' (hunkøn/femininum)

		ubestemt	bestemt
ental	nominativ	sâg	sâg-en
	genitiv	sâg-s	sâg-en-s
flertal	nominativ	sâg-er	sâg-ar-na
	genitiv	sâg-er-s	sâg-ar-ne-s (NB! 1)

Tabel 1.b.2: Det stærkt bøjede substantiv væggj 'væg'(hunkøn/femininum)

		ubestemt	bestemt
ental	nominativ	væggj	væggj-en
	genitiv	væggj-s	væggj-en-s
flertal	nominativ	væggj-a	væggj-a-na
	genitiv	væggj-es (NB! 1)	væggj-a-ne-s (NB! 1)

Tabel 1.a.1 – Tabel 1.b.2: Stærke maskuliner og femininer (ender på konsonant) i grundform (nominativ) og genitiv i ubestemt og bestemt form. Eksempler: arm 'arm', gjæst 'gæst', sâg 'sag' og væggj 'væg'. Langt de fleste stærke maskuliner bøjes som arm, og langt de fleste stærke femininer bøjes som sâg.

Tabel 2.a.1: Det svagt bøjede substantiv tima 'time' (hankøn/maskulinum)

		ubestemt	bestemt
ental	nominativ	tim-a	tim-a-jn
	genitiv	tim-e-s (NB! 1)	tim-a-jn-s
flertal	nominativ	tim-a	tim-a-na
	genitiv	tim-e-s (NB! 1)	tim-a-ne-s (NB! 1)

Tabel 2.a.2: Det svagt bøjede substantiv horra 'dreng' (hankøn/maskulinum)

		ubestemt	bestemt
ental	nominativ	horr-a	horr-i-jn
	genitiv	horr-e-s (NB! 1)	horr-e-n-s (NB! 2) horr-i-jn-s
flertal	nominativ	horr-a	horr-a-na
	genitiv	horr-e-s (NB! 1)	horr-a-ne-s (NB! 1)

Tabel 2.a.3: Det svagt bøjede substantiv bone 'bonde' (hankøn/maskulinum)

		ubestemt	bestemt
ental	nominativ	bon-e	bon-i-jn
	genitiv	bon-es	bon-e-n-s (NB! 2) bon-i-jn-s
flertal	nominativ	bønn-er	bønn-ar-na
	genitiv	bønn-er-s	bønn-ar-ne-s (NB! 1)

Tabel 2.a.4: Det svagt bøjede substantiv bâgara 'bager' (hankøn/maskulinum)

		ubestemt	bestemt
ental	nominativ	bâgar-a	bâgar-i-jn
	genitiv	bâgar-es (NB! 1)	bâgar-e-n-s (NB! 2) bâgar-i-jn-s
flertal	nominativ	bâgar-a	bâgar-na
	genitiv	bâgar-es (NB! 1)	bâgar-ne-s (NB! 1)

Tabel 2.b.1: Det svagt bøjede substantiv rosa 'rose' (hunkøn/femininum)

		ubestemt	bestemt
ental	nominativ	ros-a	ros-a-n
	genitiv	ros-e-s  (NB! 1)	ros-a-n-s
flertal	nominativ	ros-er	ros-ar-na
	genitiv	ros-er-s	ros-ar-ne-s (NB! 1)

Tabel 2.a.1 – Tabel 2.b.1: Svage maskuliner og femininer (ender på tryksvag vokal) i grundform (nominativ) og genitiv i ubestemt og bestemt form. Eksempler: tima 'time', horra 'dreng', bone 'bonde', bâgara 'bager' og rosa 'rose'. Langt de fleste svage maskuliner bøjes som tima (når man ser bort fra de talrige afledninger på -ara).

I tabellerne er de særlig interessante bøjningsformer som nævnt fremhævede med (NB! 1) eller (NB! 2).

Det drejer sig for det første om tilfælde, hvor en endelses -a ændres til -e foran et genitiv-s, markeret med (NB! 1). Det ses i ubestemt ental af substantiver på -a, ubestemt flertal af substantiver med flertal på -a og bestemt flertal af substantiver med flertal på -a og -er.

For det andet drejer det sig om om maskuline substantiver i bestemt ental, hvor grundformens -ijn i traditionelt bornholmsk ændres til -en foran et genitiv-s, markeret med (NB! 2).

En række ændringer i 1900-tallet

Undersøgelsen af forholdene i skrift- og talesprogskorpusset sammenholdt med ældre dialekttalendes aktuelle sprogbrug viser, at der i løbet af 1900-tallet i genitiv er indtruffet en række ændringer i endelsernes manifestation. Disse ændringer følger alle ét overordnet mønster: en tryksvag vokal (og en konsonant i tilfældet -ijn), der i traditionelt bornholmsk afviger kvalitativt fra grundformens tilsvarende tryksvage vokal (og konsonant), ændres i yngre bornholmsk til grundformens vokal (og konsonant). Den mest oplagte forklaring er, at ændringerne er en direkte konsekvens af genitivmarkørens overgang til en ren klitik, der hægtes på uden at "påvirke" grundformen.

Selv hvis vi fokuserer på det rent morfologiske, er udviklingen allerede begyndt i traditionelt bornholmsk, hvor man med visse undtagelser, der må betragtes som levn af ældre sprogforhold, eksempelvis ikke finder den ældre bøjning af såvel stamme som efterhængt artikel (fx gårsens og lannsens). Desuden må de i Tabel 2.a.1 – Tabel 2.b.1 anførte svage maskuliners (alternative) genitivformer på -ajns/-ijns rimeligvis også betragtes som et tidligt udslag af udviklingen.

I løbet af 1900-tallet gennemføres udviklingen imidlertid, så genitiv formelt kan analyseres som grundform + -s. Det kan iagttages i alle relevante kategorier og kommer nærmere bestemt til udtryk i følgende vekslinger mellem grundform og genitivform (vekslingen foran pilen angiver det traditionelle forhold, mens vekslingen efter pilen angiver det nyere forhold):

1. -a ∼ -es → -a ∼ -as i ubestemt ental af substantiver på -a (fx bâgara–bâgares → bâgara–bâgaras)
2. -a ∼ -es → -a ∼ -as i ubestemt flertal af substantiver med flertal på -a (fx arma–armes → arma–armas)
3. -ana ∼ -anes → -ana ∼ -anas i bestemt flertal af substantiver med flertal på -a (fx armana–armanes → armana–armanas)
4. -arna ∼ -arnes → -arna ∼ -arnas i bestemt flertal af stærke maskuliner og femininer med flertal på -er (fx gjæstarna–gjæstarnes → gjæstarna/gjæsterna–gjæstarnas/gjæsternas og konnarna–konnarnes → konnarna/konnerna–konnarnas/konnernas) og svage maskuline afledninger på -ara med flertal på -a (fx bâgarna–bâgarnes → bâgarna–bâgarnas)
5. -ijn ∼ -ens → -ijn ∼ -ijns i bestemt ental af maskuliner med bestemt form på -ijn (fx det svage horrijn–horrijns/horrens → horrijn–horrijns og det stærke armijn–armens → armijn–armijns).

Interessant af flere grunde

Undersøgelsens resultater er interessante af flere grunde.

For det første er den bornholmske udvikling interessant også uden for det egentlige studium af bornholmsk, da man pga. de fonologiske forhold i bornholmsk med flere tryksvage vokaler lettere kan følge de morfologiske konsekvenser af enklitiseringsprocessen. Mens vi på grundlag af studier af rigsmålet (og bornholmsk) kan følge processens syntaktiske konsekvenser med dannelsen af såkaldte gruppegenitiver som '[kongen af Danmark]-s hat' ('ikke kongen-s af Danmark hat'), hvor genitivmarkøren er blevet til en fraseklitik, er det pga. rigsmålets lydforhold dér sværere at iagttage eventuelle morfologiske konsekvenser.

For det andet er det interessant at iagttage, hvordan selve ændringen i genitivmarkørens status kan forklare de forskellige ændringer under ét. Da man i ældre forskning ikke har været opmærksom på dette, har man for at forklare ændringerne måttet ty til forskellige ad hoc-forklaringer som analogivirkning og fjernassimilation.

For det tredje er det interessant, at de undersøgte bøjningsændringer – i modsætninger til de fleste yngre dialektudviklinger – ikke skyldes rigsmålspåvirkning. Man kommer jo nemlig ikke tættere på rigsmålet ved eksempelvis at ændre armens til armijns eller armanes til armanas.

Mens udtale- og bøjningsforhold i traditionelt bornholmsk er forholdsvis godt belyst i Thomsen og Wimmers sproglære, der tjener som indledning til Espersens bornholmske ordbog fra 1908, er der kun forsket meget begrænset i senere udviklinger i den bornholmske dialekt. Det gælder i øvrigt også for andre dialekter, men man kan håbe, at fremtiden vil ændre dette faktum.

Alex Speed Kjeldsen

Emner