Gie vætöwe – når dialekttalende ikke forstår sig selv

Selvom en del sønderjyder stadig taler dialekt, er der en vending, som de færreste sønderjyder kan forklare opbygningen af. Det drejer sig om en vending, der findes i to varianter: "det gie æ it vætöwe" og "det gie æ it vænöwe" (bemærk forskellen mellem stave- og udtalemåden med t og n). De fleste sønderjyder ved, at den samlede betydning er "det gider jeg ikke" eller "det orker jeg ikke". Dét, der volder besvær, er, hvad elementerne vætöwe/vænöwe dækker over.

Af Jysk Ordbog fremgår det (under opslagsordet "gide"), at udtrykket  kan gengives "det gider jeg ikke været over". Desuden kan man læse at vendingen – ganske som de fleste sønderjyder ved – betyder "have lyst til at gøre noget/orke", og at den oftest bruges i nægtende udtryk, dvs. i forbindelse med noget man ikke gider (det gie æ it vætöwe/vænöwe).

Er det ét eller to ord?

At vendingen er svær at gennemskue, er ikke noget nyt. I en undersøgelse fra 1994 fandt Inger Ejskjær, at kun en af 50 deltagere i en spørgeskemaundersøgelse kunne gennemskue, at vætöwe og vænöwe er en sammentrækning af 'været' og 'over'; i vætöwe svarer første led til bøjningsformen været, i vænöwe til  bøjningsformen væren. Yderligere seks var dog på sporet, idet de svarede, at udtrykket dækkede over være over. vætöwe/vænöwe-delen af udtrykket er altså blevet leksikaliseret, konkluderer hun, dvs. at det opfattes som et ord og ikke som en sammentrækning af to ord.

Hun skriver videre, at selvom udtrykket opfattes som særligt sønderjysk af sønderjyder, så har det tidligere været udbredt i ømåls-området, og videre skriver hun, at der er en klar fordeling af de to varianter inden for Sønderjylland: På nær få undtagelser bruges vænöwe nord for en linje fra Haderslev til Vodder, og vætöwe bruges syd for samme linje.

Udtrykket diskuteres stadigt

Men hvordan står det så til med gie vætöwe/vænöwe i dag? En undersøgelse foretaget på Facebook i 2018 viser, at udtrykket stadig opfattes som særligt sønderjysk, og at det stadig vækker undren, hvad vætöwe/vænöwe betyder eller svarer til. I Facebook-gruppen Æ Synnejysk Forening – åfen facebookgruppe, der har 16.000 medlemmer, skriver medlemmerne om emner relateret til Sønderjylland og sønderjysk. Et af de spørgsmål, der jævnligt dukker op, er, hvad gie vætöwe/vænöwe betyder, og hvad vætöwe/vænöwe dækker over.

Analysen af online-diskussionerne viser, at der stadig er mange, der ved, hvad udtrykket betyder. Der er imidlertid ingen, der kan opløse vætöwe og vænöwe til to ord, så blandt gruppens medlemmer virker det, som om leksikaliseringen er gennemført. Undersøgelsen viser også, at der er forskellige opfattelser af, hvor i Sønderjylland, man siger henholdsvis vætöwe og vænöwe; den mest udbredte opfattelse er, at vætöwe er koblet til østsønderjysk, og vænöwe er knyttet til vestsønderjysk.

En analyse af deltagernes brug sammenholdt med deres fødeegn – i det omfang det kan udledes af oplysningerne på Facebook – viser imidlertid, at der ikke er et helt klart mønster med hensyn til fordeling, hverken hvad angår en øst-/vest- og en nord-/syd-skelnen. At der ikke kan findes et klart mønster, kan skyldes, at der er sket forandringer siden Ejskjærs undersøgelser, men også at der er tale om et forholdsvis begrænset materiale. Et klart svar kræver en større og mere grundig undersøgelse af, hvordan udtrykket bruges offline i forskellige dele af Sønderjylland.

Bruges udtrykket i dag?

Selvom vi ikke kender den nøjagtige udbredelse af vætöwe og vænöwe, kan vi ved hjælp af data fra projektet Dialekt i periferien svare på, om gide været over stadig bruges. I projektet undersøgte vi blandt andet brugen af dialekt blandt tre generationer i Bylderup-Bov, og i de fem måneder, vi fulgte de unge, hørte vi ingen af dem bruge udtrykket. Det behøver ikke at betyde, at de ikke kender eller bruger udtrykket, men det er i hvert fald ikke udbredt. Til gengæld brugte en af fædrene udtrykket i interviewet, hvor han sagde:

“Men det æ da dejle å sit ti mand ue ve æ boe naun gang til kaffe det gie æ godt vætöwe"
(Men det er da dejligt at sidde ti mand ude ved bordet nogle gange til kaffe, det gider jeg godt været over)

Her er udtrykket brugt i positiv betydning, som noget han gerne gider været over. Det er det eneste tilfælde, hvor vi stødte på udtrykket i vores ellers omfangsrige feltarbejde i Sønderjylland, og derfor kan vi ikke sige noget om, hvor mange der kender det eller bruger det.

Til gengæld kan vi heller ikke udlede, at det ikke bliver brugt. Hvis man tænker efter, så er der mange faste vendinger som fx træde i spinaten eller livet er ikke en dans på roser, som man ikke nødvendigvis bruger så tit, men som man udmærket kender og bruger, når det passer. Når man vil undersøge brugen af faste vendinger, og om sprogbrugere stadig forstår enkeltdelene i dem, kan det derfor være godt at benytte sig af spørgeskemaer eller Facebook-data, hvor man spørger direkte til brug og betydning.

Malene Monka

Emner