Helligtrekonger – den glemte fest – Københavns Universitet

dialekt.dk > Månedens emne > Helligtrekonger – den ...

17. december 2019

Helligtrekonger – den glemte fest

Månedens emne

I dag bemærker vi knap nok når vi passerer helligtrekonger, men før i tiden var helligtrekongersaften og -dag (5.-6. januar) en betydningsfuld højtidsdag, og den indgik med en række skikke og traditioner i fejringen af jul og nytår på landet. Det kan man fx læse nærmere om i Ømålsordbogen.

Først og fremmest markerede helligtrekonger netop afslutningen på julen: nu holder mit og dit det gode op, siger en tjenestedreng slukøret til lænkehunden helligtrekongersaften (Nordvestsjælland). Drengens bemærkning sigter til at man fik bedre mad i julen end ellers, men måske også til at julegilderne varede til trettende juleaften.

Et folkeligt helligtrekongersoptog tegnet af B. Dahlerup efter original i Dansk Folkemindesamling. Gengivet via dengamleby.dk.

Allerede om efteråret ved lysestøbning forberedte man aftenen. Der blev støbt helligtrekongerslys, eller kongelys som de også blev kaldt. Det var tregrenede lys beregnet til at stå på bordet ved aftensmåltidet. Somme tider var der indstøbt lidt krudt i lyset, så det pludselig sagde bang når lyset brændte ned. De fleste steder forløb aftenen i øvrigt som datidens juleaften. Man fik et godt måltid der fx kunne bestå af risengrød og klipfisk (Nordsjælland) eller stuvet hvidkål med gåsesul og flæsk (Lolland). Og senere kunne man få æbleskiver eller på Stevns pisalliker (en slags små pandekager). 

Helligtrekongersråb

Kaspar, Melkior og Balthasar! De hellige tre Konger! Hvo som høre det svare! Sådan lød det uden for en gård helligtrekongersaften i Gudbjerg sogn på Sydfyn i midten af 1800-tallet. Gårdens beboere stod og råbte af deres lungers fulde kraft ud i den kolde nat, og snart lød det fra nabogården: Vi svare! Beboerne på denne gård fortsatte nu med det første råb, og sådan fortsatte det rundt mellem landsbyens gårde.

Hvorfor i alverden nu denne skik? Ja, kilderne fortæller samstemmende at skikken skal sikre at der ikke bliver ildebrand i landsbyen det kommende år saa langt omkring som dette [råb] kan høres. Det er altså et eksempel på de mange regler og skikke hvormed man forsøgte at undgå de skæbnesvangre farer som ligger og lurer i det ukendte.

Seddel fra Ømålsordbogen
Seddel fra Ømålsordbogen som viser hvordan en informant fra Strøby sogn på Stevns fortæller at hendes mor bagte pisalliker helligtrekongersaften. Klik på billedet for at se en større version.

Den slags regler og skikke havde man mange af på landet, især på hellig- og højtidsdage som helligtrekongersaften hvor man fx også skulle ryste frugttræerne for at få et godt frugtår (Østfyn), eller man skulle gnide køerne på tænderne med sod og salt (Nordsjælland). Der kunne også være skikke af social karakter: helligtrekongersdag skulle hver gårdmand give en skæppe byg til ornen, skriver en vestfynsk kilde fra 1887, dvs. egentlig til oldermanden som betaling for at holde en fælles orne til bedækning.

Men hvad har de hellige tre konger med den slags at gøre? Ikke noget. Vi møder forskellige henvisninger til kongerne i Ømålsordbogen, fx helligtrekongersråbet og det tregrenede lys. Men hovedparten af de skikke der nævnes, er udtryk for folketro og almindelige leveregler, og når de tre konger nævnes, er der ikke nødvendigvis en meget klar forbindelse til den kirkelige begivenhed.

Trods navnet gælder det fx skikken at løbe helligtrekonger der endnu opretholdes på Agersø og Omø. Skikken består i at gå på besøg rundt i landsbyen maskeret og udklædt. En lignende skik er kendt fra Vestærø, hvor maskerne normalt heller ikke har hentydning til helligtrekonger (i Ærøskøbing og Marstal kendes det også at rende maske, men her er løjerne henlagt til fastelavn). Ofte synes det hedenske og det kristne, herunder rester af den katolske helgendyrkelse, at smelte sammen, som fx når en ung pige efter sigende i drømme kan få sin kommende mand at se hvis hun helligtrekongersaften går ud på en korsvej og fremsiger helligtrekongersverset: hellige, hellige konger tre, lad mig i nat i drømme se, hvis dug jeg skal brede, hvis seng jeg skal rede, hvis brud jeg skal være, hvis navn jeg skal bære, med ære (Østfyn).

I en variant af skikken med helligtrekongersverset som Johannes V. Jensen bl.a. har gengivet i Himmerlandshistorier, skulle den unge pige fremsige verset foran et spejl med et tændt helligtrekongerslys. Bearbejdet billede fra helligtrekongerslys.dk.

Helligtrekongersvise

Koblingen til de tre vise mænd er dog ikke helt fraværende. I kilder der beskriver lidt ældre tid, findes der fx oplysninger om at drenge eller mænd går på besøg i landsbyen klædt ud som de hellige tre konger, og én af kongerne var sværtet sort ligesom man kender det fra helligtrekongersoptog i nutiden, fx i Spanien. I folkemindeindsamleren Tang Kristensens tidsskrift Skattegraveren er der i 1889 (2:226-229) en beskrivelse af en hel lille forestilling fra Falster, hvor "kongerne" synger en længere vise. I visens midterdel er der indflettet strofer fra salmen De hellige tre konger så hjertensglad. Visen fra Falster slutter med gode ønsker til husets beboere. En lidt mere farverig slutning er optegnet i Nordsjælland: der hopper en høne, der springer en kat, nu ta’r vi til døren og ønsker god nat.

Asgerd Gudiksen og Henrik Hovmark