Hvad sprog på skilte betyder for turister

Nærmere bestemt kigger jeg på, hvordan tilstedeværelsen af færøsk og engelsk på skilte spiller hver sin vigtige rolle for, hvordan information og værdi gøres tilgængelig for turister på Færøerne.

Studier af sproglige landskaber (på engelsk: ”linguistic landscapes”) er efterhånden blevet et veletableret felt inden for sociolingvistikken, hvor man undersøger, hvilke sprog der findes på skilte i det offentlige rum. Tidligere studier har vist, hvordan tilstedeværelsen (eller fraværet) af sprog på sådanne skilte kan sige noget om eksisterende sprogideologier i et samfund, fordi sprog med prestige har tendens til at blive brugt oftere og være mere fremtrædende på skilte. Men skilte i det offentlige rum kan også symbolisere et samfunds socioøkonomiske udvikling, for eksempel hvis et område har oplevet gentrificering eller, som jeg vil fokusere på i denne klumme, øget turisme.

For en sprogforsker er det interessant at kigge på skilte i en sådan kontekst, fordi de sprog, der kan ses i det offentlige rum, både spiller en rolle ift. den information, der er tilgængelig for hvilke personer, og den symbolske værdi, som sprog (ofte underbevidst) forbindes med. I en turismekontekst kan lokale sprog fx bruges til at fremstille et sted som “autentisk” og ”eksotisk”, fordi lokale sprog som oftest er fremmede for turisten. På den anden side sikrer tilstedeværelsen af internationale sprog, såsom engelsk, at man som turist forstår den information, et skilt indeholder, hvilket også gør, at man føler sig mere tryg – og et samspil mellem det lokale sprog og engelsk sikrer derfor, at turisten oplevelser turistdestinationen som både autentisk og tryg.

På denne baggrund vil jeg nu vise, hvordan færøsk og engelsk bliver brugt i skilte fra populære turistbyer og -bygder på Færøerne.

Lokale sprog er venligere

Det første skilt, jeg vil kigge på, stammer fra bygden Saksun og er opsat af Visit Faroe Islands, som er Færøernes officielle turistorganisation. Skiltet beder turister om at vise respekt for bygdens græsområder, som er forbeholdt græssende får.

Teksten på skiltet er primært skrevet på engelsk, hvilket sikrer, at turisterne forstår skiltets information – alligevel har Visit Faroe Islands valgt at introducere turisterne for det færøske ord ”virðing”, som betyder respekt, og de har endda tilføjet en fonetisk beskrivelse af, hvordan man udtaler ordet på færøsk. I midten af skiltet har Visit Faroe Islands dernæst valgt at udskifte det engelske ord ”respect” med det færøske ”virðing”.

Formålet med dette er formentligt at få skiltets irettesættende budskab til at virke mindre fjendtligt – hvilket også kan ses gennem de tre røde hjerter øverst på skiltet. Det lokale sprog, færøsk, bruges altså her strategisk for at irettesætte turisters opførsel på en venligere måde, samtidig med at det gøres tilgængeligt for turisterne.

Lokale sprog sælger bedre

I eksemplet foroven så vi, hvordan færøsk blev brugt strategisk til at formilde skiltets budskab. Færøsk kan imidlertid bruges til mere end at formilde anvisninger – det kan også bruges til at sælge steder til turister.

Billedet ovenfor indeholder to skilte fra bygden Gjógv på Færøerne. Skiltene stammer fra henholdsvis kaffebaren ”Gjáarkaffi”, som på dansk betyder Gjógvs kaffe, og hotellet “Gjáargarður”, som betyder Gjógvs gård. Disse stednavne vil for turisten være uforståelige – det er dog intet problem, da der er tilføjet engelske oversættelser, der giver den nødvendige information til turisterne.

De uforståelige færøske stednavnene vil alligevel have en vigtig værdi, fordi de symboliserer, at stederne er ”autentisk færøske” og inkarnerede dele af det lokale sted, som turisterne besøger. Samspillet mellem engelsk og færøsk i disse skilte sikrer herved, at turisterne oplever den fremmede kultur som autentisk og eksotisk, men samtidig som tryg, fordi de har adgang til den nødvendige information.

Engelsk symboliserer det globale og moderne

Mens de tidligere eksempler stammer fra mindre bygder på Færøerne, stammer det sidste eksempel fra den færøske hovedstad, Tórshavn. På grund af den mere urbane kontekst med flere butikker, restauranter og indbyggere var omstændighederne for skiltning i hovedstaden også anderledes. For eksempel fandt jeg nedenstående skilt, som stammer fra ramen-restauranten ”Suppugarðurin”, som betyder Suppegården.

Igen er det færøske stednavn blevet suppleret med information på engelsk, nemlig ”Traditional Japanese Ramen”. Det færøske restaurantnavn vil for turisten have en symbolsk værdi, der forankrer restauranten i det lokale færøske, mens den engelske tekst giver turisten information om, hvad man kan forvente at spise på restauranten (da restaurantens navn ellers er uforståeligt). For et færøsk publikum kan den engelske tekst derimod tænkes at have en symbolsk værdi, fordi det engelske sprog netop minder os om det globale, internationale og moderne – som man må sige, at en ramen-restaurant på Færøerne er et resultat af.

Hvad vi har set gennem denne klumme, er, at de sprog, vi ser på skilte i det offentlige rum, både har stor betydning for, hvilke informationer der er tilgængelige for hvem, men også den bagvedliggende betydning og værdi, som sprog ofte kan associeres med. Dette skjulte betydningspotentiale i sprog (og stednavne) er interessant en turismekontekst, hvor lokale sprog kan udnyttes strategisk for at give turisterne oplevelsen af at besøge et autentisk og eksotisk sted. Som nævnt i starten er det dog vigtigt, at der skabes en balance mellem det fremmede og det forståelige, så det autentiske lokale formidles til turisten på en meningsfuld måde, for eksempel ved at tilføje oversættelse til et globalt sprog.

Hanna Birkelund Nilsson

Emner