Hvor kommer du fra? Hvor vil du hen? – Københavns Universitet

dialekt.dk > Månedens emne > Hvor kommer du fra? Hv...

28. maj 2018

Hvor kommer du fra? Hvor vil du hen?

Månedens dialektemne

Unge sønderjyders holdning til det at bo, hvor de gør, spiller ind på deres måde at snakke på. En ny ph.d.-afhandling fra Center for Dialektforskning viser, at unge, som er positivt indstillede over for lokalområdet, og som forestiller sig at blive boende der i fremtiden, bruger mere sønderjysk dialekt end unge, som er orienteret væk fra området.

De flittigste dialektbrugere i undersøgelsen findes blandt en gruppe drenge med stærk loyalitet over for lokalområdet, som er samlet om en fælles interesse for knallerter. Det at have en knallert er en måde for drengene at opnå kontrol og selvstændighed på i forhold til at kunne bevæge sig hvorhen de vil, når de vil. (Collage: BNK)

Det lyder ofte i medierne, at dialekterne er på vej til udslettelse i Danmark, og det er da også velbelyst, at den dialektale variation overordnet set er stærkt begrænset i nutidens danske sprogsamfund i forhold til tidligere.

Imidlertid nuancerer en stor empirisk undersøgelse foretaget af et team af forskere på Center på Dialektforskning historien om de uddøende danske dialekter. Med afsæt i optagelser af sprogbrug blandt 28 unge i et sønderjysk landsbyområde har forskergruppen vist, at mange af de unge deltagere snakker sønderjysk – både når de er sammen med familie og venner, i skolen og med udenforstående som fx forskerne. Men samtidig viser undersøgelsen, at der er stor forskel på, hvor meget sønderjysk dialekt deltagerne bruger.

En ph.d.-afhandling med titlen "Udgangspunkter og orienteringspunkter" dykker nærmere ned i, hvad forklaringerne kan være på den store grad af sproglig variation inden for deltagergruppen. Afhandlingen har særligt fokus på, hvordan de unge forholder sig til og bruger lokalområdet, og hvor de orienterer sig hen i fremtiden: mod større byer eller snarere mod det nære lokalområde.

Tidligere forskning inden for sammenhænge mellem sprog og sted har vist, at lokalsproglige træk typisk er mest udbredt hos sprogbrugere, som er engageret i lokale aktiviteter, som har et stort socialt netværk i området, og som er orienteret mod området i fremtiden. Men hvordan forholder det sig i dagens Danmark, hvor øget mobilitet har gjort afstandene mellem steder og mennesker mere overkommelige, og hvor unge i stor stil forventes at være orienteret mod de større byer? Det har afhandlingen fokus på.

Ud fra data indsamlet igennem etnografisk feltarbejde blandt de 28 deltagere igennem knap halvt år afdækker afhandlingen sociale grupperinger og afsøger, hvordan de forskellige unge forholder sig til det lokale sted. Resultaterne af disse kvalitative analyser er blevet sammenholdt med optællinger af sprogtræk fra individuelle interview med deltagerne.

Drengene bruger mest sønderjysk dialekt

Resultaterne viser blandt andet, at drengene som gruppe betragtet bruger sønderjyske dialekttræk signifikant mere end pigerne.

Søjlediagrammet viser deltagernes procentvise brug af de to dialekttræk "æ" for "jeg" (det personlige pronomen) og foranstillet artikel (fx "æ hus" for "huset"), vist med blå søjler for drengene og røde for pigerne. (Klik på diagrammet for at se en lidt større version).

Som det fremgår af diagrammet, er der mange af drengene og to af pigerne i deltagergruppen, som bruger dialektvarianterne helt konsekvent. Men det er også tydeligt, at der er forskel inden for drengegruppen: Flere drenge bruger aldrig eller næsten aldrig dialekttræk i de individuelle interview, mens andre bruger dialekttrækkene konsekvent.

Selvbestemmelse og frihed

Ved at supplere de kvantitative analyser med kvalitative viser det sig, at graden af dialektbrug hænger sammen med en bestemt holdning til – og brug af – det lokale sted. De flittigste dialektbrugere findes blandt en gruppe drenge, som er stærkt loyale over for lokalområdet, og som forestiler sig at blive boende der også som voksne. Disse drenge er i høj grad samlet om en fælles interesse for knallerter; afhandlingen argumenterer for, at det at have en knallert bliver en måde for drengene at opnå kontrol og selvstændighed på i forhold til at kunne bevæge sig hvorhen de vil, når de vil.

Det gælder for en stor del af deltagerne, at de giver udtryk for at føle sig begrænsede af at bo langt fra større byers forskellige muligheder, og at det særligt er irriterende at skulle vente på bussen eller på, at en forælder eller ældre søskende vil køre en derhen, man gerne vil. Men for 'knallertdrengene' er sagen en anden: De omtaler det lokale sted som frit og mulighedsfyldt – som et sted, de kan manøvrere rundt i efter lyst og ønske.

Deltageren Rasmus, som bruger næsten al sin fritid på knallerter, og som snakker sønderjysk helt konsekvent, beskriver fx sin fremtidige orientering og lokalområdet på følgende måde:

Interviewer: Hvis du helt selv måtte bestemme, hvor henne du skulle bo, hvor skulle det så være henne?

Rasmus: Så ville det nok være her i æ omegn.

Interviewer: Ja. Hvad er det du godt kan lide ved at bo her?

Rasmus: Det er nok det at du har lidt mere frihed. Æ synes, hvis du sådan er i København, så er der altid folk, der kan se dig.

Det er næppe tilfældigt, at det er blandt Rasmus og hans venner (og blandt enkelte piger, som også lægger vægt på friheden ved at bo på landet), man skal finde de mest dialekttalende unge. Omvendt har deltagere, som distancerer sig fra det lokale sted, og som orienterer sig mod større byer i fremtiden, for størstedelens vedkommende fravalgt at snakke sønderjysk, også dem der fortæller om at have snakket sønderjysk som små.

På den måde bliver de unge sønderjyders sproglige valg og forskelligheden i deltagergruppen et udtryk for – ikke så meget hvor de unge kommer fra, men hvad de mener om det sted, de kommer fra, og hvor de tænker sig hen i fremtiden; her eller der, til byen eller på landet.

Astrid Ravn Skovse

Copyright: Visitsonderjylland.dk