Mojn – fra forbudt til dialektsalut

Mojn stammer formentlig fra dialekterne omkring Berlin og er en sammentrækning af morjen, der betyder morgen. Oprindeligt var der altså tale om en hilsen lige som godmorgen. Sidenhen har mojn udviklet sig til en hilsen, der i Sønderjylland kan bruges hele døgnet rundt både ved ankomst og afsked.

Mojn menes at være kommet til Sønderjylland i starten af det 20. århundrede, kan man læse hos Karen Margrethe Pedersen. Hun bygger det bl.a. på interviews i Jydske Vestkysten fra 1983, hvor en række personer fortæller om deres første møde med mojn. En 89-årig mand fra Hovslund fortæller, at han hørte mojn første gang i 1908 eller 1909, og at det var tjenestefolk sydfra, der bragte hilsenen med sig.

At hilsenen spredte sig fra syd, understøttes af en anden, der fortæller, at han ikke havde hørt ordet under sin opvækst i Haderslev, men at han stødte på det, da han var soldat i Hamborg i 1917. Ved hjemkomsten til Haderslev i 1918 var mojn endnu ikke udbredt, men det var det til gengæld i Sønderborg i 1924, da han flyttede dertil.

Mojn æ forbojn

At der er tale om et nyere ord, får man også indtryk af i Peter Jeppesens beskrivelse af dialekten i Løgumkloster fra 1938. Her nævnes mojn som et eksempel på et modeord, "en hilsen, som har bredt sig i den grad, at den nu næsten bruges af alle unge". Han tilføjer at mange ældre også bruger det, og at det er en afløser for adjøs. I M.B. Ottsens beskrivelse af Hostrup-dialekten fra omkring 1930 omtales mojn også som et nyt ord, og han kalder det en germanisme, der bør udryddes.

At mojn i starten blev opfattet som tysk, og måske ligefrem som et udtryk for tysk sindelag, kom blandt andet til udtryk i vendingen mojn æ forbojn (det vil sige 'mojn er forbudt'). Flere dansksindede sønderjyder fortæller, at de blev mødt med det slagord af ældre familiemedlemmer i deres opvækst i 1930'erne og 1940'erne.

Men som det ofte sker med nye ord, kan de ikke holdes nede eller ude, bare fordi de gamle siger det. I dag er der intet der tyder på, at sønderjyder forbinder mojn med noget tysk, tværtimod har det antaget en symbolsk betydning som særligt knyttet til sønderjysk og Sønderjylland. Et godt eksempel er Rikke Thomsens sang Mojn når vi komme og mojn når vi gæ fra hendes debutalbum Omve'n Hjemve fra 2019, som siden er sat op som musikforestilling på Æ Teater.

Titlen på sangen er første linje i omkvædet, der gentages tre gange. I sangen beskriver Rikke Thomsen sin egen og mange andre sønderjyders oplevelse af stedstilknytning og sprog, når hun synger, at man kun kan høre hjemme et sted i livet, og at hun "slår over", dvs. snakker sønderjysk, så snart hun er hjemme. Sangen blev promoveret til hele landet, da Rikke Thomsen sang den ved DR's fejring af 100 året for Genforeningen i 2020.

Mojn som marketing og branding

Hvis man ser på de globale tendenser til at gøre dialekter og dialektord til en vare, er det ikke så overraskende, at man både kan købe kopper, plakater og T-shirts med mojn. Det, der måske er lidt specielt for mojn, er, at det var en del af den lokale markedsføring i Sønderjylland allerede i 1970'erne, før det blev almindeligt at bruge dialekt kommercielt. Karen Margrethe Pedersen nævner blandt andet "Mojn – vi ses i Sønderborg"-kampagnen, der i 1975, 1983 og 1993 blev brugt til at promovere Sønderborg som handelsby.

Der er andre eksempler på, at mojn er blevet brugt til at vise tilknytning til Sønderjylland. I min ungdom i det sønderjyske lyttede vi til Radio Mojn. Radiostationen eksisterede fra 1989 til 2006, og den blev af mange opfattet som den mest vedkommende dansksprogede kanal. På Radio Mojn kunne man ud over god musik også høre sønderjysk i nogle af reklamerne og hos nogle af lytterne. Det længst eksisterende brand med hilsenen er formentlig livsstilsbutikken Mojn, der siden 1978 har solgt dametøj og tilbehør på gågaden i Aabenraa.

At mojn kan bruges som markør for særlig tilknytning til Sønderjylland, kan man også se, når en formidler af sønderjysk sprog og kultur kalder sin hjemmeside mojnasta.dk, eller når en håndboldforening i København kalder sig SG Mojn. På foreningens facebook-side kan man læse, at de er "Hele Sønderjyllands håndboldforening i København". Lidt nærlæsning afslører dog, at klubben også består af en del fynboer, så navnet er ikke helt så ekskluderende, som man kunne tro.

Mojn til mojn?

Hvis man skal spå om mojns fremtidsudsigter, må man undersøge, hvem der bruger det og til hvad. På en rundtur i Sønderjylland i dag kan man hurtigt konstatere, at det stadig bliver brugt, men der mangler en systematisk undersøgelse af brugen på tværs af området.

I den seneste større undersøgelse af sønderjysk i Bylderup-Bov spurgte vi ikke direkte til brugen af mojn, og derfor heller ikke om det betød noget særligt for deltagerne. Men som led i undersøgelsen fulgte vi en gruppe unge mennesker i deres hverdag i skolen og fritiden hen over et halvt år, og vi fik også et indtryk af deres brug af mojn.

De unge brugte mest mojn ved afsked. Om morgenen i skolen blev der oftest sagt godmorgen eller hej. Der blev også mest brugt hej, når de stødte på venner på gangene eller i fritiden. Når de skiltes efter skole, blev der imidlertid mest brugt mojn eller forskellige varianter af det, fx mojn-mojn, en lidt mere langtrukken udtale moooojn og et par enkelte gange mojne.

Vores lidt usystematiske observationer kunne tyde på, at der muligvis er en sammenhæng mellem køn og brug af varianterne, så mojn-mojn og den mere langtrukne udtale af ordet bruges mere af piger, og mojne især af drenge. Mojne hørte vi kun få gange og udelukkende blandt den gruppe af drenge, der gerne ville blive i området.

Vores iagttagelser er imidlertid for usystematiske til at sige noget om brugen af mojn i Bylderup-Bov generelt, og den siger ikke noget om udbredelse eller brug i resten af Sønderjylland. Så fremtiden må vise, om sønderjyder bliver ved med at siger mojn, når de kommer og går, eller om det ender med mest at blive et symbol på landsdelen, der kan trykkes på T-shirts og kopper.

Malene Monka

Emner