Når moren er en so og faren en lort. Ordsprog og talemåder i bornholmsk sprogdragt (anden del)

I sidste måned så vi nærmere på eksempler fra den mere latrinære sfære, en række kommentarer til negative personegenskaber og udsagn om kvinder, samtidigt med, at der blev fortalt om den væsentligste kilde til det righoldige materiale, kantor Johansens store samling af ortoi.

I denne måned ser vi nærmere på udsagn om børn og barnlige sjæle, nedarvede egenskaber og vejr og vind samt såkaldte skæmtesprog (Wellerismer). Afslutningsvis bindes en sløjfe om de to bidrag, når vi vender tilbage til den latrinære sfære i form af to helt konkrete råd.

Børn og barnlige sjæle

Ikke så få talemåder i kantor Johansens samling af ortoi (jf. Figur 1) er relaterede til børn og barnlige sjæle. Fx hedder det, at

(18)
bælla e bælla te di ble hallfjærs, å sin gå di i barndom
børn er børn til de bliver halvfjerds, og siden går de i barndom

Når man ser voksne i færd med barnlig beskæftigelse eller morskab:

(19)
vi få nokk gott vær i mârn, bællana læja
vi får nok godt vejr i morgen, børnene leger

En kende alvorligere er tonen, når det konstateres, at

(20)
konna e ed tâu, mæn bælla e ed ânker
Kone er et tov, men børn er et anker

Og om børneopdragelse hedder det – med begrænset brug af politisk korrekthed – bl.a., at

(21)
rö raw gjorr ârtier bælli
rød røv gør artigt barn

Om prygl i almindelighed gælder i øvrigt, at

(22)
pryl e behojllen vâra, dæjn dær får dom, hajn hâr dom
prygl er beholden vare, den der får dem, han har dem

En so til mor og en lort til far

En i rigsmålet hyppigt anvendt talemåde lyder, at æblet sjældent falder langt fra stammen. Dette kendte fænomen kan alternativt udtrykkes på følgende vis:

(23)
Ded e sjæjllan, dær kommer dâueunga udå krågeæggj
Det er sjælden, der kommer dueunger ud af krageæg

Ofte er det jo de negative egenskaber, der tænkes på i sådanne situationer, og vil man udtrykke det mere eksplicit, kan man sige, at

(24)
sønnijn arrada mæn gjæjll ætte fârijn
sønnen arvede kun gæld efter faren

eller

(25)
når moern e en so å fârijn ejn lort, ble bællana sjæjllan te nâd stort
Når moren er en so og faren en lort, bliver børnene sjælden til noget stort

Det sidste kan også bruges ved omtale af børn af ubegavede forældre, om hvem man alternativt kan konstatere:

(26)
Ejn kajn’te awla korn å dauestol
Man kan ikke avle (dyrke) korn (byg) af kornblomst

Vejr og vind

Ikke overraskende finder man en mængde vendinger med fokus på vejr og vind, som spillede så central en rolle i det førindustrielle bonde- og fiskersamfund. Man finder fx konkrete tegn/forudsigelser, der kunne være nok så praktiske i en tid inden DMI, jf. fx (27) og (28):

(27)
når kattijn hajn slikkar sai i rawen, bler’ed rainvær
Når katten den slikker sig i røven, bliver det regnvejr

(28)
Rainar’ed frå mârnstujnnen på Margrethes-Dâ, vræler bonijn
Regner det fra morgenstunden på Margrethesdag (13. juli), græder bonden

Da vil regnen nemlig fortsætte i flere uger, hvorfor det også hedder:

(29)
Når Margreta hon pissar, så røddnar höd i stakkijn, å hâzelnøddarna bler madkådena
Når Margrethe hun pisser, så rådner høet i stakken, og hasselnødderne bliver ormædte

I flere tilfælde sammenlignes vejrforhold med kvinders egenskaber eller opførsel, jf. fx:

(30)
Syjnnanvijnn å kwijnfolkasijnn gje altid vann
Søndenvind og kvindfolkesind giver altid vand

(31)
Östanvijnn å kjælijnadajns få ijnnijn ænna
Østenvind og kællingedans får ingen ende

Skæmtesprog

Som en sidste kategori skal en særlig type faste vendinger udtrykte i replikform, de såkaldte skæmtesprog eller Wellerismer, fremhæves. Betegnelsen Wellerisme er en henvisning til tjeneren Sam Weller, en figur i Charles Dickens’ roman Pickwick Klubben (1837), der excellerer i denne slags vendinger. Skæmtesprogene består af to dele:

1. en ytring
2. en placering af ytringen

Placeringen består typisk af

1. hvem der har fremsagt den (oftest anonym)
2. i hvilken situation, den er fremsagt (og hvorved udsagnet typisk sættes i et ironisk skær).

Eksempler hentede fra det bornholmske materiale er:

(32)
"Såstu, mijn broer! jâ sto mai", sâ majn, då hajn lå ujnne bored
"Så du, min bror! jeg stod mig", sagde manden, da han lå under bordet

(33)
"De va fanijn te bolla ded", sâ bâgarijn, hajn sjed på unskoddan
"Det var fandens til bolle det", sagde bageren, han sked på ovnskodden

(34)
"Lokkan e bær ijn forstann", sâ majn, hajn slæjnde ejn sten ætte hujn, mæn rammde konn
"Lykken er bedre end forstanden", sagde manden, han slængte en sten efter hunden, men ramte konen

(35)
"Bâstans a vijnnen vil vænna te jâ ska jimm", sâ kjælijnen, hon hadde movijnn
"Bare vinden vil vende til jeg skal hjem", sagde kællingen, hun havde modvind

I relation til det sidst anførte eksempel kan nævnes begrebet kjælijnabör, der kan betyde

1. modvind både ud og hjem
2. medvind både ud og hjem – for då kajn envær kjælijn saila (for da kan enhver kælling sejle).

Et par afsluttende råd af den lettere latrinære slags

Lad os afslutningsvis vende tilbage til det indledende tema i sidste måneds dialektemne, nemlig det lave stilleje med latrinære anstrøg, og lad os gøre det i form af to konkrete råd, det sidst anførte sågar i poetisk form:

(36)
Ejn må hæjller stå bâg ver ejn dær sjider, æjn foran ejn dær pissar
Man må hellere stå bag ved en der skider, end foran en der pisser

(37)
Hâr du ont i mawajn,
Har du ondt i maven,

så gå te Pær i hawajn;
så gå til Per i haven (dvs. lokummet);

å vidd du, va de gjæjller,
og ved du, hvad det gælder,

så sjid, s’a de smæjller!
så skid, så at det smælder!

Fra folket til arkivet via folket til folket

Sammen med en studentermedhjælper har jeg scannet kantor Johansens store manuskript, og i øjeblikket arbejder to af de mange frivillige bornholmere, der er tilknyttet ordbogsprojektet, på at transskribere indholdet, så vi får det fuldt digitaliseret og gjort søgbart. Det vil i sig selv være af enorm værdi for det videre arbejde ved Bornholmsk Ordbog, men det er også mit håb, at vi fra fonde kan få midler til en egentlig udgivelse af det samlede materiale, enten i trykt eller digital form. Det fortjener såvel materialet som kantor Johansens enorme indsats!

Alex Speed Kjeldsen