Påvirker dialektstavning på sociale medier sprogforandring? – Københavns Universitet

dialekt.dk > Månedens emne > Påvirker dialektstavni...

15. februar 2020

Påvirker dialektstavning på sociale medier sprogforandring?

Månedens emne

De sociale medier har gjort dialektstavning (og andre former for kreativ skriftlig udfoldelse) til en del af hverdagssproget. Men hvilken rolle spiller dialektstavning på sociale medier for nutidige sprogforandringsprocesser?

Tidligere herskede en forestilling om, at folks sprogbrug udelukkende blev påvirket af ansigt-til-ansigt kommunikation og ikke af det, de hørte i radioen eller på tv.  Men i dag, hvor medier har en helt central rolle i samfundet, peger sociolingvister på, at radio- og tv-mediet har været afgørende for den sproglige ensretning, vi har været vidne til i de seneste årtier.

Der har imidlertid ikke været nævneværdigt fokus på, hvilken rolle sociale medier spiller for sprogforandring. Men som led i undersøgelsen af brug af dialekt i dagens Danmark har en gruppe forskere ved Center for Dialektforskning blandt andet undersøgt, hvordan sprogbrug på sociale medier kan påvirke sprogforandringsprocesser.

Mens der generelt tales mindre og mindre dialekt blandt (især) unge i det offentlige rum, har tidligere studier vist, at en skriftlig dialektpraksis ikke desto mindre trives i mere private fora såsom Facebooks Messenger-tjeneste.

Hvis man vil forstå de forandringer, vi ser – herunder nedgangen i brug af dialekt – er det ikke nok at undersøge, hvordan folk taler med hinanden. Man må også rette blikket mod den skriftlige sprogbrug på de sociale medier, fordi de sociale medier i dag er helt centrale for mange menneskers hverdagskommunikation. Nedenfor er der et eksempel på, hvordan unge bornholmeres praksisser for dialektskrivning på de sociale medier har afgørende betydning for forståelse af sprogforandringsprocesser på Bornholm. Men først skal vi se nærmere på dialektstavning som fænomen.

Normer for dialektstavning opstår i dialog

Når der skrives med dialektstavning, involverer det ofte en høj grad af sproglig refleksion over stavningen, ligesom der sker løbende forhandling af normerne for stavningen. Det skyldes, at dialektstavning hovedsageligt  anvendes strategisk i interaktioner på de sociale medier, altså i dialog. Ydermere fremstår dialekt ofte markeret, når det anvendes på skrift, på grund af den stærke retskrivningsnorm vi har i Danmark.

I og med at der ikke er nogen "officiel" eller fastlagt regel for dialektstavning, beskrives fænomenet bedst som en skriftlig repræsentation af en dialektudtale. Men bare fordi der ikke er officielle regler, er det ikke ensbetydende med, at der ikke findes normer for, hvad sprogbrugerne opfatter som korrekt og ukorrekt dialektstavning. Det skal vi se et eksempel på i nedenstående uddrag fra en samtale i en bornholmsk familie.

I uddraget møder vi 16-årige William (Wil), hans lillebror Frederik (Fre) og hans forældre Bodil (Bod) og Simon (Sim). Begge forældre taler bornholmsk, mens børnene hovedsageligt taler standarddansk – en sproglig situation, som er meget almindelig i bornholmske familier, og som afspejler den aftagende brug af dialekt i de seneste år. I uddraget diskuterer familien, hvordan ordet "kød" staves på bornholmsk. På bornholmsk udtales ordet "tjød" ([ˈcøð]), og Frederik starter samtalen med følgende spørgsmål:

 Bornholmsk dialog

Som vi kan se, er William ikke enig med Frederik i hans dialektstavning af ordet (linje 3). Bodil kommer også med et forslag (linje 10), men fremstår undervejs lidt usikker på, hvordan det skal staves. William fremstår derimod mere sikker i sin sag: Han retter sin lillebror og kommenterer sin mors usikkerhed med ytringen "T J du kan jo høre det".  Faren, Simon, er også sikker i sin sag og afslutter autoritativt diskussionen med ytringen "på bornholmsk staves det med T". Dog hjulpet på vej af William, der får det sidste ord.

At far Simon fremstår sikker i sin sag, er ikke så mærkeligt, idet han taler bornholmsk til daglig. Mere bemærkelsesværdigt er det, at William, som ikke taler bornholmsk – ud over når han laver sjov med vennerne – også fremstår sikker på, hvordan ordet staves. Forklaringen på, at William nærmest synes at indtage en "ekspertrolle" i dette eksempel, kan formentlig findes i hans brug af dialektstavning på sociale medier. I et interview omtaler han sig selv som god til at skrive på bornholmsk, og fra vores online etnografiske feltarbejde ved vi, at William skriver dialekt med flere af sine venner på Messenger (som man kan se ovenfor).

Medieøvelse gør mester

Men hvad siger alt dette så om forholdet mellem sociale medier og sprogforandringsprocesser? For det første viser eksemplet, at bornholmsk, til trods for den stærke nedgang i brug af dialekt, stadig spiller en rolle i bornholmske familier. For det andet viser det, hvordan unges brug af dialektstavning på sociale medier gør det muligt for dem at indtage en "ekspertrolle" i forhold til dialektstavning – en rolle, som måske ellers ikke ville have været være tilgængelig, idet unge på Bornholm generelt ikke anskues som hverken dialekttalere eller særligt kyndige om emnet.

At dialekt(stavning) bliver taget op som emne og bliver behandlet som relevant på tværs af generationer, tyder på, at dialekten stadig har en særlig status, på trods af det pres vi ser fra standardsproget. Dermed kan man argumentere for, at dialektstavning blandt unge (og i familien) fører til en øget sproglig bevidsthed omkring dialekten, og det kan måske påvirke fremtidige sprogforandringsprocesser.

Andreas Candefors Stæhr