Pigerne er sprog(samfunds)ændringernes sprogideologiske dynamo

Sidste måneds emne på dialekt.dk var brugen af grammatisk køn (genus) og biologisk køn (sexus) i dialekterne. Dette er dog langt fra den eneste måde hvorpå køn træder frem i sproget. Køn viser sig nemlig også at spille en rolle i holdningerne til måden vi taler på. Denne måneds emne er de holdninger som henholdsvis piger og drenge har til forskellige 'måder at tale dansk på'. Undersøgelser af dette indgår i Sprogforandringscentrets arbejde med at beskrive og forklare den radikale forvandling af Danmark fra dialektsamfund til standardsprogssamfund.

I 2006 blev sprogholdningsdata indsamlet fra ca. 600 9.-klasseelever i København, Næstved, Vissenbjerg, Odder og Vinderup. Dataene repræsenterer således et bredt udsnit af unge danskere, både i geografisk og social forstand. Alle fem steder var vi interesserede i de unges holdninger til den sproglige variation der på forskellig vis er til stede i deres daglige liv i deres lokalsamfund, og som de dermed skal forholde sig til i deres brug af sprog.

Eksperimentets design

Vi gennemførte et eksperiment hvor de unge lyttede til og vurderede lydafspillede sprogprøver (lydklip) uden at være klar over at de var i gang med at tilkendegive holdninger til de tre 'måder at tale dansk på' som de levede med i deres lokale sprogsamfund.

Lydklippene repræsenterede sprogbrug der var hhv. svagt KONSERVATIV (med nogle traditionelt høj-københavnske udtaletræk), svagt MODERNE (med nogle traditionelt lav-københavnske udtaletræk), og svagt LOKAL-farvet (med prosodiske træk, enten intonation eller stød som de væsentlige træk der adskiller det LOKAL-farvede klip fra de øvrige to). Der var fire lydklip for hver af de tre 'måder at tale dansk på'. De KONSERVATIVE og MODERNE klip var de samme alle fem steder, de LOKALE naturligvis forskellige.

Holdningerne søgte vi belyst gennem lytternes vurderinger af personerne bag sprogprøverne. Lytterne blev efter afspilningen af hvert lydklip bedt om at krydse af på 8 værdiskalaer med syv trin:

1. klog–dum
2. seriøs–ligeglad
3. målrettet–sløv
4. til at stole på–ikke til at stole på
5. selvsikker–usikker
6. spændende–kedelig
7. tjekket–utjekket
8. flink–usympatisk.

MODERNE vurderes som selvsikker, spændende, tjekket og flink

Resultaterne viste nøjagtigt samme mønster alle fem steder: MODERNE blev vurderet mest positivt på skalaerne 5–8, dvs. som selvsikker, spændende, tjekket og flink, mens KONSERVATIV klarede sig bedre eller lige godt på værdierne 1–4, dvs. som klog, seriøs, målrettet og til at stole på. Den LOKALE måde at tale på blev nedvurderet i forhold til den KONSERVATIVE og den MODERNE på alle 8 skalaer, dvs. som dum, ligeglad, sløv, osv.

Dette mønster synes at svare godt til hvad der sker med sprogbrugen i den generelle udvikling af det danske sprogsamfund – nemlig at LOKAL-farvet sprog taber terræn overfor især MODERNE-farvet sprog – og tyder på at sprogholdninger er af væsentlig betydning i de processer der ændrer sprogsamfundet. (Mønstret kan ses ved at sammenligne hvor højt kurverne for hhv. MODERNE, KONSERVATIV og LOKAL ligger i graferne.)

Piger fører an

Når køn inddrages (som i de viste grafer), ser vi igen det samme mønster alle steder, sådan at resultaterne kan fremstilles i totalgrafer. (Dog er Vinderup anderledes ved at pigerne forholder sig mere positivt end drengene til alle tre 'måder at tale dansk på', og Vinderup indgår derfor ikke i totalgraferne for LOKAL og KONSERVATIV. Dermed omfatter LOKAL-grafen Næstved, Vissenbjerg og Odder idet der i København ikke var nogen LOKALE klip ud over de MODERNE og KONSERVATIVE klip).

De 8 personlighedstræk udgør X-aksen i graferne, Y-aksen er et udsnit af værdiskalaerne med 7 trin. Kurverne er trukket gennem informanternes gennemsnitlige vurdering på skalaerne. Jo lavere gennemsnit (højere placering i graferne), jo mere positiv vurdering (i den forstand at klog er mere positivt end dum osv.). Rød kurve repræsenterer pigernes vurdering, blå kurve repræsenterer drengenes.

Mens der ikke er nogen kønsforskel at spore i vurderingen af KONSERVATIV, ser vi at det er pigerne der går i spidsen for opvurderingen af det MODERNE standardsprog og nedvurderingen af LOKAL-farvet sprog. Det samlede holdningsbillede peger på piger som sprog(samfunds)ændringernes sprogideologiske dynamo.

Tore Kristiansen