Skilter de med deres dialekt i Thy?

Der findes imidlertid flere initiativer, der kæmper for at bevare og styrke de danske dialekter også på skrift. Et eksempel på det er Foreningen Thybomål, hvis formål er at udbrede kendskabet til thybomålet, ved blandt andet at udgive litteratur på dialekten og ordbøger til oversættelse og udtale. Mens Foreningen Thybomål har arbejdet målrettet med at udbrede dialekten i organiserede og kulturelle sammenhænge, blev jeg nysgerrig på, om dialekten også kan ses på skrift i hverdagslivet i Thy og i så fald hvordan.

Derfor undersøgte jeg brugen af thybomål på skilte i to landsbyer i Thy, Snedsted og Klitmøller. Byerne er ens med hensyn til størrelse og indbyggertal, men forskellige i forhold til beliggenhed, gentrificering og turisme. Snedsted kan beskrives som en klassisk jysk stationsby omgivet af marker med parcelhuse og faldende indbyggertal, og Klitmøller er en kystby ud mod vestkysten med stigende indbyggertal, sommerhuse og turisme.

Jeg antog, at der ville være skilte med dialekt begge steder. I Snedsted kunne det begrundes med en tilknytning til lokalsamfund og praktik, og i Klitmøller forventede jeg, at man kunne finde eksempler på dialektkommodificering, hvor dialekt for eksempel bruges til at øget salget af lokale produkter.

Skilte med dialekt

Resultatet var langt mere sparsomt end forventet, eftersom jeg kun fandt to skilte med dialekt. Begge skiltene blev fundet i Klitmøller, og de indeholdt et enkelt ord på dialekt i sammenhæng med standarddansk ortografi.

Det første eksempel er Café Hawgus. Her er det w i haw, der markerer dialekt. Brug af w i stedet for v er et generelt nørrejysk træk og er altså ikke eksklusivt for thybomål, men hawgus findes som opslagsord i Thy Udtaleordbog og regnes for en lokal variant.

Brugen af ordet afspejler restaurantens tilknytning til lokalområdet, ikke mindst beliggenheden ved vestkysten. På deres hjemmeside reklamerer de med frisk fisk fra Hanstholm, så der er i hvert fald en overensstemmelse med restaurantens navn, der indikerer noget med æ’haw, Thy, og friskfanget fisk. Så vidt jeg ved, er der ingen kendte egnsretter fra Klitmøller eller Thy generelt, og restauranten serverer almindeligt kendte retter, der ikke kan siges at have speciel tilknytning til Thy.

Café Hawgus henvender sig både til turister og lokale. De reklamerer med, at det er muligt at få menukort på engelsk og tysk, samtidig med at den er blandt de få restauranter i Klitmøller, der har helårsåbent. Det sender er klart signal om, at den også henvender sig til de lokale – som kan forventes at forstå og have et forhold til hawgus både skrevet på thybomål og som vejrfænomen. Jeg mener dog, at der er større sandsynlighed for, at restauranten anvender dialekt for at fremstå lokal og autentisk for turister, fremfor at henvende sig primært til lokale, eftersom det udelukkende er navnet, der er skrevet på thybomål.

Det andet tilfælde, hvor der er skiltet med dialekt, er Klitmøllers forsamlingshus og klubhus for Klitmøller Lystfisker Forening (KLF66), Æ’redningshus. Her er det dialektale træk den foranstillede artikel æ, der blev brugt i de klassiske dialekter i hele det jyske område bortset fra helt mod nord: Se mere om kendeord og grammatisk køn og hør lydeksempler på Dialektkortet.

Billedet herover viser et informationsskilt ved Æ’redningshus, hvor man kan se endnu et eksempel på dialekt på skrift, nemlig hawfest, foreningens årlige fest. Haw står i Thy Udtaleordbog, men hvis det skulle have været gennemført thybomål, skulle fest ifølge ordbogen have været stavet fejst.

Det sammensatte hawfest lever altså ikke op til det thybomål, der er gengivet i ordbogen. Det kan pege på, at det er en lokal varietet for Klitmøller. Det er dog mere plausibelt at antage, at det er en kombination af thybomål og standarddansk, hvor haw anvendes på samme måde som dialektstavningen i Café Hawgus og Æ’redningshus for vise et tilhørsforhold til lokalområdet og samtidig være transparent i forhold til dansk retskrivning.

I skiltets tyske oversættelse er Æ’redningshus og Hawfest oversat til tysk: Rettungshaus og Hafenfest, og der er altså ikke noget i den tyske tekst, der indikerer noget særligt lokalt. Den umiddelbart mest plausible årsag til dette er, at det er for at undgå forvirring hos tysktalende. Hafenfest er ikke en direkte tysk oversættelse af hawfest og er også angivet i citationstegn på skiltet, hvilket peger på, at man har været klar over, at det er et særligt koncept, som man har valgt at oversætte.

En anden mulig forklaring er, at begge ord er så almindelige i sproget hos lokalbefolkningen, at de ikke bliver regnet for at være særlige begreber eller proprier, der ikke kan oversættes, som for eksempel Klitmøller Lystfiskerforening, der stadig står på dansk i den tyske tekst.

Flere sprog i kombination

Ud over skilte med thybomål undersøgte jeg, om der var andre sprog på skiltene i de to landsbyer. Ikke overraskende forekommer dansk oftest, efterfulgt af engelsk. I de fleste tilfælde af skilte med andre sprog er det i kombination med dansk. Dansk, engelsk og andre sprog på skiltene kan udfoldes meget som i en klassisk lingvistisk landskab-undersøgelse, hvor skiltenes placering og sprogene i forhold til hinanden også inddrages.

Grundet pladsmangel må det blive i en anden klumme. Kort opsummeret er størstedelen af skiltene med engelsk fundet i Klitmøller, hvor de omhandler surfing. Stort set alle skiltene er i en salgskontekst, især med butikker som afsender, hvor modtageren var neutral eller ikke direkte rettet mod lokale, turister eller surfere.

Selvom der er meget få skilte med thybomål, viser de få, der er, at dialekten har symbolsk værdi i Thy. Den bruges som lokal markør, specielt i et område som Klitmøller, der har en voksende befolkning og turisttilstrømning. Her er det både henvendt til lokalbefolkningen, der skal anvende et forsamlingshus, og til turister, der kan blive tiltrukket af den dialektale stavemåde.

Jakobine Jessen

Emner