12. juli 2016

Vesterbro Ringridning – dialekten gør det sønderjysk

Det er sommer og højsæson for ringridning. Ikke kun i Sønderjylland, men også i København, hvor seks unge sønderjyder bosat i hovedstaden siden 2013 har arrangeret Vesterbro Ringridning på Gråstensgade.

Ringridning på Vesterbro

"Æ rosebus" - en af deltagerne ved Ringridningen i 2015 på vej mod galgen.

Vesterbro Ringridning er et interessant eksempel på, hvordan en række sprogligt-kulturelle resurser knyttet til Sønderjylland kan bruges til at flytte en udbredt sønderjysk tradition til København.

Ganske vist foregår Vesterbro Ringridning ikke til hest, men på cykel, men derudover indgår de samme materielle resurser som ved ringridningsstævner afholdt i Sønderjylland.

Deltagerne cykler gennem en galge, forsøger at fange ringen med en lanse, og ringriderkongen og -dronningen tildeles laurbærkranse. Desuden kan man styrke sig på dåseøl og ringriderpølser.

Hvad der imidlertid adskiller Vesterbro Ringridning fra ringriderstævner afholdt i Sønderjylland, er den bevidste brug af sønderjysk dialekt i kommunikationen omkring begivenheden og i afholdelsen af den. Det gælder både arrangørerne og de næsten 1.600 følgere Vesterbro Ringridning har på deres Facebook-side.

At sønderjysk bruges bevidst til at flytte en sønderjysk tradition til København var tydeligt allerede i den første invitation fra 2013. På hjemmesiden all.events.com kunne man læse følgende tekst: 

Remoulade

"Gråstens [remoulade] æ det jennest æ gie, som døppels te' min ringrie'!"

”Følgende besked forefindes på rigsdansk nedenfor

Mojn ålle sammen

Nå så ha vi meje om æ hele arrangement! Føst å fremest! Æ regle for æ ringrinen: Man ka vinn få: 
1) flest ringe eller 
2) flottest pyntet cykel

Vi taje bille a æ vinne og senne tæ Jydske Vestkysten.

- Man ska snak Synnejysk!
- Ålle øl dæ blive drukken ska væe fra Tyskland. Vi vil ik ha nau pant! - men vi har æ Flensborgkiosk liche æve fo, så I ka køfe dæh ven i ikk ha et laghe hæ auve.

Vos det stæe for det hæe har naun flehe ideer, men ven i os har naun idee, æ i møj velkommen til å kontakt vos.”

Herefter kom der nogle praktiske oplysninger inden den lovede oversættelse til rigs-dansk. Brugen af dialekt i invitationen, og det eksplicitte krav om, at ”Man skal snak Synnejysk” er med til at pege på, at Vesterbro Ringridning er en sønderjysk begivenhed, selvom det foregår i København.

Ved afviklingen af selve Vesterbro Ringridning er dialekten til stede på flere måder. Der er skilte på dialekt (se billederne) og en kommentator, der benytter sig af (indimellem overdreven) sønderjysk dialekt.

Hakke søm

Et eksempel på et af skiltene ved Vesterbro Ringridning.

Ud over den dialektale rammesætning er der også en række sponsorater, der viser, at sønderjyske foretagender bakker op om det. I tombolaen kan man vinde præmier fra Sydbank, Danfoss og Ecco, Slagter Rønnehave fra Als har lavet ringriderpølserne gratis, og de er i øvrigt lavet af et svin, der er doneret af den ene af arrangørernes onkel Christian.

  
Brugen af de mange sprogligt-kulturelle resurser knyttet til Sønderjylland er med til at skabe et lille stykke Sønderjylland på Vesterbro for en enkelt eftermiddag i august.

I et bredere perspektiv kan man spørge, om brugen af dialekt i og omkring Vesterbro Ringridning kan være med til at bevare sønderjysk. Det er nok yderst tvivlsomt! De seks unge sønderjyder, der arrangerer Vesterbro Ringridning, bruger formentlig ikke sønderjysk i deres hverdag i København. Men det viser, at der stadig er unge, der kan bruge i hvert fald elementer af dialekten som en resurse, og det er med til at reproducere en udbredt fortælling blandt sønderjyder om, at dialekten er noget særligt og er særligt knyttet til landsdelen.

God sommer og god ringridningssæson!

Malene Monka