Sprog hos minoritetsunge og deres forældre

Astrid Ag har i sin netop forsvarede ph.d.-afhandling Culture as idea and practice in youth and family life fokuseret på de unges sprog i skolen og i familierne samt på de unges og deres forældres sprogholdninger. 

Igennem to og et halvt år er eleverne i to klasser på en folkeskole på Amager blevet fulgt som en del af et større forskningsprojekt ved Københavns Universitet. I klasserne havde over tre fjerdedele af eleverne minoritetsbaggrund, og afhandlingen viser, at de unge kender til de værditilskrivninger, der hersker i samfundet, hvor dansk (og engelsk) har høj prestige, mens forskellige minoritetssprog, som for eksempel arabisk og urdu, tilskrives lavere prestige.

De unge kender altså til det uofficielle hierarki som findes over sprog i Danmark, de er klar over, at deres minoritetssproglige ressourcer ikke er forbundet med status i skolen, og de orienterer sig stort set alle – både i deres faktiske sprogbrug og i deres eksplicitte sprogholdninger – mod standarddansk i samtaler i skolen, hvor lærerne indgår.

Forældrenes holdninger

De tolv forældre, der er blevet interviewet i forbindelse med projektet, udtrykker også en forbindelse mellem dansk (herunder dét nogle af dem omtaler som "ordentligt dansk") og samfunds- og uddannelsesmæssig status. Det kan for eksempel ses i et uddrag fra et interview med en mor med pakistansk baggrund: 

Mor: jeg synes lidt det er lidt f: det er måske ikke så godt den udvikling (.) altså lidt når jeg hører de der drenge på Nørrebro tale ikke

Astrid: mm

Mor: så er jeg lidt bekymret for at de taler det men kan de ordentligt (.) skal du til en jobsamtale på et eller andet tidspunkt vil du bruge det sprog eller kan du også tale lidt ordentligt dansk
(…)
Mor: man skal kunne det rigtige sprog så er det lige meget hvad man går rundt og laver for sjov

Foruden etnografiske observationer og lydoptagelser i skolen har projektet også indsamlet lydoptagelser i nogle af elevernes hjem.  Afhandlingen giver dermed et indblik i den sproglige hverdag hos familier med etnisk minoritetsbaggrund. Det er et område, som indtil videre ikke er tildelt stor opmærksomhed i sociolingvistiske undersøgelser til trods for den store interesse, det har i den offentlige debat.

Sproglig variation i hjemmene

En sammenligning mellem lydoptagelserne i skolen og selvoptagelserne i familierne viser, at mens der i den officielle klasserumsinteraktion næsten udelukkende høres dansk (foruden engelsk, fransk og tysk i sprogtimerne), er der stor variation i de unges sprogbrug, når de er hjemme. Fælles for de ni familier, der indgår i undersøgelsen, er, at der i dem alle sammen bliver talt dansk – i større eller mindre grad. Men derudover varierer sprogbrugen fra den ene familie til den anden, fra det ene familiemedlem til det andet, og endda fra den ene type situation til den anden.

I en familie tales der for eksempel udelukkende dansk, i en anden familie taler søskende primært dansk, mens forældrene primært taler urdu til børnene, og børnene taler både dansk og urdu til forældrene, og i en tredje familie blander både forælderen og børnene dansk og urdu i en sådan grad, at det ikke altid giver mening at klassificere ytringerne som enten dansk eller urdu. Værd at bemærke er, at de forskellige måder at tale på i hjemmet ikke afspejler elevernes måde at tale dansk på i skolen. Det er de nemlig rigtig gode til alle sammen, og de investerer altså – ligesom mange af forældrene på deres børns vegne – ganske massivt i standarddansk som et led i at opnå skolesucces.

Astrid Ag