Når dansk og svensk mødes, opstår der ofte noget tredje – Københavns Universitet

dialekt.dk > Månedens emne > Når dansk og svensk mø...

14. december 2018

Når dansk og svensk mødes, opstår der ofte noget tredje

Månedens dialektemne

Camilla Boesen Madsen fortæller om, hvordan hun i sit speciale har undersøgt sprogbrug hos en gruppe svenske kvinder i København. Deres tilpasning til dansk fører blandt andet til nydannelser, som det er svært at kategorisere som enten dansk eller svensk.

I Region Hovedstaden bor der ca. 8.800 personer af svensk oprindelse. I mit speciale har jeg undersøgt sprogbrug blandt fem svenske kvinder mellem 19 og 26 år, der stammer fra områder omkring Göteborg og Stockholm. Undersøgelsen er baseret på sociolingvistiske interview samt data fra sociale medier. Dataene bruges til at afdække de fem kvinders sprogbrug offline og online.

I interviewene brugte de fem svenske kvinder i høj grad dansk. En kvantitativ optælling af seks variabler viste, at kvinderne brugte mellem 59 og 100 % danske former af de undersøgte variabler. Variablerne var leksikalske, fonetiske og morfologiske; jeg undersøgte blandt andet variation i brug af negationen ikke/inte, udtale af g i forlyd som [g] eller [j] (som i dansk gøre eller svensk göra) samt anvendelse af -e eller -a i udlyd i verbers infinitivform (som i dansk læse eller svensk läsa).

De kvantitative analyser viste store individuelle forskelle mellem kvindernes sprogbrug. Der var dog et mønster i, hvem der brugte flest danske former: Brugen af dansk hang blandt andet sammen med, hvor længe de havde været i kontakt med dansk. Resultaterne af de kvantitative analyser kunne få én til at konkludere, at der findes en klar kontrast mellem dansk og svensk i interviewene samt en klar fordeling af mere dansk hos nogle informanter og mindre hos andre.

Kvalitative analyser af forhold, der ikke fanges af de kvantitative analyser, viste imidlertid, at det ikke altid er entydigt, om udtryk er danske eller svenske. I den kvalitative analyse undersøgte jeg uddrag fra mine data. For eksempel siger en af kvinderne man märker att det [Sverige] är lidt mer norr i Europa. Märker udtales på svensk, og det er en standardform på svensk jf. ordbøger, men konstruktionen man märker att virker påfaldende. Man ville normalt på svensk forvente jag känner att. Tilsyneladende er konstruktionen hverken dansk eller svensk.

Online sprogbrug

Jeg sammenlignede de fem kvinders sprogbrug i interviewene med, hvordan de skrev til mig i private beskeder på Facebook Messenger forud for interviewene. Ligesom i interviewene blev der brugt en blanding af dansk og svensk i de private beskeder. Det viser, at tilpasning også kan bruges i kontekster, hvor svenske personer ikke kender til den danske modtagers sproglige kompetencer på svensk. Et eksempel ses nedenfor.

Besked på Facebook Messenger fra informanten Linnea – før hun kendte til interviewerens sproglige kompetencer på svensk.

I beskeden ses flere udtryk, der kan opfattes både som dansk og svensk, samt en blandet form dans-uddannelse, hvor førsteleddet dans kan være standardsvensk, mens andetleddet uddannelse kan være standarddansk.

Det overordnede mønster for kvindernes semi-offentlige beskeder så anderledes ud. Semi-offentlige beskeder dækker over opslag og kommentarer på profiler på Facebook og Instagram, som kan læses af flere end de eller dem, beskeden er rettet mod. Hovedsageligt blev der brugt svensk eller kodeskiftet mellem dansk, svensk og engelsk. I dansk-svensk kommunikation mellem de samme personer blev der ofte skiftet sprog mellem hver interaktion. Danske ord som skat blev for eksempel også brugt som intimitetsmarkør mellem svenskere, som i øvrigt kommunikerede på standardsvensk.

Analyserne viser, at sprogbrugerne anvender de forskellige sprog, de har kompetencer indenfor, samt at tilpasning hænger sammen med personlige relationer. Beskederne på sociale medier handler ikke hovedsageligt om forståelse og tilpasning, men mere om sociale normer. De fundne tendenser stemmer overens med andre studier af sprogbrug på sociale medier.

Dansk eller svensk?

I mit materiale var der mange eksempler på det, man kunne kalde blandede former mellem dansk og svensk. Et eksempel forekommer i interviewet med Linnea:

(…) så kan man ju starta och snacka om liksom forskelninger mellem dansk og svensk

I ytringen findes sproglige træk fra både dansk og svensk, som anvendes uden problemer. Spørgsmålet er blandt andet, hvordan forskelninger skal kategoriseres. Minder det mest om standarddansk forskelle eller standardsvensk skillnader, eller kan det tolkes som en blanding af de to sprog? Et andet spørgsmål er, hvilken betydning kategorisering af blandede former har, hvis kommunikationen fungerer? Er det vigtigt, om ordet er dansk eller svensk, så længe personer i interaktion forstår hinanden? Samtaleuddraget er et typisk eksempel på en måde at tale på som svensk tilflytter i Danmark i 2018.

Resultaterne af undersøgelsen peger på, at svenskere kan (og bruger) mere dansk jo længere tid, de har været i kontakt med dansk. Dette gælder dog i mange tilfælde ikke i kommunikationen imellem nære relationer på sociale medier, hvor sprogbrugen rettes til, alt efter hvem den er henvendt til. Undersøgelsen viser, at sprogbrugerne ikke skiller dansk og svensk ad som to vidt forskellige sprog, samt at der kan bruges træk fra begge sprog i interaktionen mellem danskere og svenskere.

Camilla Boesen Madsen