Terapøjt eller terapøvt – om udtalen af ord med eu i jysk

Denne måneds klumme undersøger udtalen af denne bogstavkombination i to regionale varieteter af jysk og giver et bud på hvorfor variationen forekommer, og hvor den er på vej hen.

Som en del af min afhandling om variationen i jysk regionalsprog har jeg undersøgt udtalen af danske ord med eu, og hvordan deres udtaler varierer mellem to regioner af Jylland; Nordjylland og Sydøstjylland. Jeg har lavet optagelser med lærerstuderende i Hjørring og Jelling og bedt dem om at gennemføre en kortøvelse to og to. På kortene er der nogle kendemærker og en rute, og deltagerne skal guide hinanden igennem ruten og sørge for at de begge har samme kendemærker på de rigtige steder når de er færdige med øvelsen. På den måde kan man sikre at talerne siger de samme ord, hvilket gør det muligt at sammenligne deres udtale. Der er ligeledes en ordliste tilknyttet som alle deltagere læser op individuelt både før og efter kortøvelsen.

Variationen i eu

I kortøvelsen som jeg har brugt til dataindsamlingen, er der mange forskellige kendemærker, men fokus for denne gennemgang er ordet terapeut som indeholder bogstavkombinationen eu. Eu optræder i dansk kun i ord der er indlånt fra latin, græsk og tysk – og i enkelte tilfælde fra fransk, som fx i ordet voyeur.

Denne bogstavkombination er således ikke så hyppigt forekommende som andre bogstavforbindelser i dansk. Det interessante ved den fra et dialekt- og variationsperspektiv er at kombinationen af disse to bogstaver kan udtales på mange måder. Ifølge Den Danske Ordbog er standardudtalen af ordet terapeut [teɑˈpœwˀd], her stiliseret som terapøvt. Eu bliver altså som oftest udtalt som øv ([œwˀ]). En udtale med øj ([ʌɪˀ]̯) er dog også dokumenteret i litteraturen, om end den defineres som uden for standardudtalen af dansk og ikke knyttes til nogen specifik dialekt eller område.

I Lars Brink og Jørn Lunds centrale værk Dansk Rigsmål fra 1975 beskriver forfatterne variationen i udtalen af eu. De citerer kilder helt tilbage til 1772, blandt andet én der brokker sig over ikke-standard-udtalen med øj, og denne udtale må således også have fandtes i en vis udstrækning dengang.

Ud over Brink og Lunds beskrivelse er det ikke let at finde belæg for variationer i udtalen af denne bogstavkombination, men et enkelt eksempel er Holger Juuls svar på et læserspørgsmål i Mål & Mæle (2018) der dog handler om udtalen af ordet Europa. Juul tilskriver øj-udtalen til tysk indflydelse på dansk, men konkluderer at den er sjælden i dag. Ikke desto mindre har jeg selv – og mange sprogforskningskolleger – anekdotisk belæg for ikke-standard-udtalen.

En udtale til forhandling

Undersøgelsen af alle forekomster af terapeut i det indsamlede data viser da også både regionale og individuelle forskelle. Den største forskel er at der ikke er nogen af deltagerne i Hjørring der har øj-udtalen, mens tre ud af seks deltagere i Jelling har den.

Selvom halvdelen af deltagerne i Jelling har den variant vi kunne kalde ikke-standard (altså øj-udtalen), er nogle af dem bevidste om udtaleforskellen, men det betyder ikke at de ændrer den. I alle par er der, tilfældigvis, én part der bruger standard-udtalen og en part der ikke gør.

Procentandelen af ikke-standardudtale kan ses i figuren nedenfor. Hos parret Marie og Mathilde står udtaleforskellene ukommenteret hen i løbet af øvelsen selvom Marie har 100 % ikke-standard udtale og Mathilde har 0 %. Hos Martin og Mikkel foregår der en direkte forhandling af udtalen mens de løser kortøvelsen. Da Mikkel støder på ordet, og udtaler det terapøjt, griner Martin og siger ”det hedder da ikke terapøjt”. Det sidste ord siger han med vrængende stemme, og der er ingen tvivl om at han gør nar ad Mikkel. Det virker dog ikke til at påvirke Mikkel som fortsætter ufortrødent med sin egen udtale og konstaterer at der nok bare er forskel på deres dialekt.

Hos det sidste talerpar, Freja og Emilie, er der muligvis en anden form for forhandling på spil. Freja, som siger terapøjt i kortøvelsen med sin partner Emilie, bruger standardudtalen når hun skal læse ordlisterne højt før og efter kortøvelsen. Under øvelsen spørger Freja også Emilie hvilken udtale der er den rigtige, hvilket Emilie ikke rigtig svarer på. Freja fortsætter herefter med at sige terapøjt. Dette kunne tyde på en bevidsthed om at de to udtalevarianter passer til forskellige situationer og kan tolkes som en påvirkning fra standard som Freja muligvis opfatter som den mest passende talestil at bruge til oplæsning.

Hvor er øj på vej hen?

De ovenstående resultater peger på at der kan være en regional forskel i udbredelsen af øj-udtalen af eu, i hvert fald hos den yngre generation som har deltaget i undersøgelsen. Der skal dog tages forbehold for at denne undersøgelse baserer sig på ganske få forekomster. Det er også en mulighed at øj-udtalen hos Jelling-deltagerne er en påvirkning fra tysk eftersom Jelling ligger noget tættere på den tyske grænse end Hjørring gør og derfor muligvis er en større del af deres sproglige referenceramme.

I mit arbejde med denne bogstavkombination har jeg snakket med mange om hvordan udtalevariationen skal karakteriseres, og der er mange andre bud på variationen. Nogle mener at den er aldersbetinget, mens andre tolker den som en klassemarkør hvor det at udtale ord – som fx terapeut – bliver en sproglig måde at vise foragt for de øvre klasser i samfundet. Ingen af disse forklaringsmuligheder kan udelukkes eller bekræftes i nærværende undersøgelse, men det er i hvert fald helt sikkert at øj-udtalen stadig er udbredt.

Anna Kai Jørgensen

Emner