21. november 2017

Tilløk mæ æ føsdau – brug af dialekt i fødselsdagshilsner på Facebook

Månedens dialektemne

I Danmark har de fleste mennesker en Facebook-profil og har oplevet at modtage fødselsdagshilsner på deres væg fra nær og fjern i deres Facebook-netværk. Denne type rituelle hilsner består typisk af et "tillykke", men når vi ser nærmere efter, kan vi se at beskederne bliver varieret ganske meget – blandt andet ved brug af dialekt.

I projektet Dialekt i periferien undersøger vi den aktuelle brug af dialekt i Sønderjylland, Nordjylland og på Bornholm. I de tre områder har vi fulgt unge mennesker online og offline, og som en del af undersøgelsen har vi set på sprogbrug i fødselsdagshilsner på Facebook.

Alle tre steder bruger de unge hyppigt Facebook som platform til fødselsdagshilsner, og nogle af de unge får mere end hundrede fødselsdagshilsner her hvert år. Mange af disse er hvad man kunne beskrive som minimalfødselsdagshilsner, såsom "tillykke" eller "tillykke med fødselsdagen", men der er også mange kreative hilsner. Selvom de unge fra de tre område alle modtager store mængder af fødselsdagshilsner med kreativ sprogbrug, er der stor forskel på hvor meget dialekt der bruges.

Fødselsdagshilsner på sønderjysk

Særligt de sønderjyske unge bruger dialekt i fødselsdagshilsner. De sønderjyske dialekttræk forekommer både i minimalfødselsdagshilsner som "Tilløk do" og "tilløk mæ æ dau" og lidt længere hilsner som "Tilløk' mæ æ dav! Håf den blive dejlæ" og "Tillykke mæ æ fødselsdag makke. Lige et søjde bilt af os to søjde".

Faktisk er det lidt over 5 procent af alle fødselsdagshilsnerne til de unge sønderjyder der rummer dialekttræk. Der bruges samtidig en meget bred vifte af træk: både grammatiske træk som foranstillet bestemt artikel "æ dau", dialektord som "mojn" og gengivelse af fonetiske dialekttræk som omlyd i får, der bliver skrevet "fæ", f ved gammeldansk p i fx "håf" (håber) og mest frekvent selvfølgelig (fødsels)dag, der skrives "(fødsels)dau", "-daw" eller "-dav".

Lykønskning på sønderjysk – og lykønskning på standarddansk med tilføjet emoji.

Brugen af dialekttræk kan ses som en måde at få fødselsdagshilsnerne til at stå ud fra mængden af hilsner og gøre dem interessante. Dialektbrug får afsenderen til at fremstå som sprogligt kreativ, og samtidig kan det signalere at afsender og fødselsdagsbarn har et særligt bånd fordi de er en del af det samme lokale fællesskab. Alligevel er brug af dialekt i fødselsdagshilsner langt fra lige så udbredt i Nordjylland og på Bornholm som det er i Sønderjylland.

Nordjysk

I Nordjylland er der lidt under en procent (0,9 %) af hilsnerne der rummer dialekttræk, og det er her kun dialektordet "bette". "Bette" er udbredt i store dele af Jylland, men er særligt udbredt i Nordjylland og karakteriseres af deltagerne i vores undersøgelse som særligt nordjysk. De nordjyske unge skriver eksempelvis "tillykke med fødselsdagen din bette skid" eller "Stort tillykke med dagen bette".

Ligesom de sønderjyske unge skriver de også ofte tillykke uden udlydende e fx "teløk" eller "tillyk", hvilket kan tolkes som en ortografisk gengivelse af den jyske apokope. Da apokope i tillykke også findes på Sjælland og øerne, kan det diskuteres hvorvidt dette skal betragtes som et dialekttræk. Interessant nok følger mønstret for brug af tillykke uden udlydende e mønstret for brug af andre dialekttræk i de to jyske områder. Hvor knap 6 procent af hilsnerne til de sønderjyske unge har tillykke uden udlydende e, optræder denne form i 0,4 procent af hilsnerne til de nordjyske unge. Apokope findes ikke i traditionelt bornholmsk, og i fødselsdagshilsnerne til de bornholmske unge optræder denne form heller ikke.

Bornholmsk

I fødselsdagshilsnerne til de bornholmske unge optræder der slet ingen lokale dialekttræk. Det skyldes dog ikke at de unge her ikke har kendskab til lokal dialekt eller ikke er i stand til at gengive den ortografisk. I vores studier af online-beskeder i mere private fora som Messenger (Facebooks private mail-applikation) kan vi se at de unge faktisk bruger en del lokale dialekttræk i deres skriftlige hverdagskommunikation med deres venner.

De bornholmske unge bruger faktisk en del lokale dialekttræk i deres skriftlige hverdagskommunikation med deres venner, som i denne messenger-samtale hvor der bl.a. bruges dialektordet "ønte" (i stedet for ikke)".

Blandt de mest frekvente træk er dialektordet "inte" eller "ønte" (i stedet for ikke). Også det bornholmske trekønssystem bruges hyppigt. Det ses ofte ved de bestemte artikler -ing/inj (maskulinum) og -an (femininum) i fx "brøgsan" (brugsen). Endelig kan nævnes ortografisk gengivelse af fonetiske træk som u→y i ord som du der fx skrives "dy". De bornholmske deltagere i vores undersøgelse fortæller også selv at de ikke kunne finde på at bruge dialekttræk når de skriver offentligt på sociale medier, men at de kan finde på at bruge dialekt i private beskeder med deres venner. De forklarer at dialekten gør beskederne mere "venlige" og "tætte". Den manglende brug af dialekttræk i fødselsdagshilsner på Facebook blandt de bornholmske unge kan derfor i nogen grad forklares med fødselsdagshilsnernes semi-offentlige natur.

Generelt viser resultaterne altså at der relativt ofte bruges dialekt i Facebook-fødselsdagshilsner i Sønderjylland, sjældnere i Nordjylland og slet ikke på Bornholm. Forskellene lader ikke til kun at afhænge af kendskab til dialekt, men ser ud til at afspejle forskellige normer for sprogbrug i offentlige og private fora.

Anne Larsen