Wallah!

Den danske ordbog nævner, at ordet er kendt siden 2001, mens det første sprogvidenskabelige studie, som omhandler brugen af wallah i en dansk kontekst, er Pia Quists artikel ”Ny københavnsk ’multietnolekt’” fra 2000. Her beskriver Quist talesproget blandt unge i Avedøre, Indre Nørrebro og Kongens Enghave/Valby. Siden har en række sprogforskere vist, at wallah også bruges af unge andre steder i og omkring København, i Aarhus-bydelene Gellerup og Aarhus Vest og i Odense-bydelen Vollsmose.

Hvem siger wallah?
Den danske ordbog skriver, at wallah er ”jargon blandt nydanskere”, men et gennemgående fund i alle de ovennævnte undersøgelser er, at wallah bliver brugt af unge i etnisk blandede miljøer uanset deres egen etniske baggrund – og altså også af unge med etnisk dansk baggrund. Overordnet set kan wallah siges at fungere som et signal eller en markør om, at taleren er en del af et fællesskab, hvor måden at tale på er noget af det, medlemmerne af fællesskabet har til fælles. Denne måde at tale på har mange navne – de mest udbredte blandt de unge selv er ”gadesprog”, ”ghettodansk” eller såmænd ”wallahsprog”. 

Hvornår bruger man wallah?
Wallah har flere forskellige funktioner. Det bruges især som forstærkende udtryk, når taleren vil understrege noget. Det kan være, når taleren vil understrege, at han eller hun taler sandt, eller vil holde et løfte. Et eksempel: 

”Wallah, jeg siger ikke noget!”.

Det kan også bruges som det, man kan kalde en spørgepartikel – som en måde at sætte spørgsmålstegn ved det, en anden har sagt:

"Jeg så Sabrina i dag”
”Wallah?”

Endelig kan wallah også bruges til at udtrykke overraskelse:

”Wallah, den der hører mig!”

Eller som et bekræftende udtryk, når en anden har sagt noget, man er enig i:

”Vi bliver her hele dagen”
”Ja, wallah!”

Wallah i medierne
Wallah er et typisk eksempel, når medierne rapporterer om sproget blandt unge i etnisk blandede områder i Danmark. Fx skrev Information i 2006: ”Brugen af perkerdansk er efterhånden ved at bryde ud af en afgrænset subkultur, så stadig flere teenagere krydrer deres standarddanske med et arabisk ’wallah’ (jeg sværger) hist og pist.”

I samme artikel udtalte Mette Vedsgaard Christensen, som har undersøgt unges sprog i Gellerup og Aarhus Vest, at det blot var et spørgsmål om tid, før wallah ville blive ”optaget af Dansk Sprognævn”. Sådan er det endnu ikke gået. På trods af ordets udbredelse og brug i tale og skrift (på sociale medier) har Dansk Sprognævn siden været ude med et dementi på deres hjemmeside, hvor de afviser, at wallah er i færd med at blive optaget i Retskrivningsordbogen. Se https://dsn.dk/nyt/nyheder/2013/sprognaevnet-har-ikke-optaget-wallah-i-retskrivningsordbogen

Holdninger til wallah
Som det ofte er tilfældet for sproglige nyskabelser, og måske især for indlån af ord fra andre sprog, har udbredelsen af wallah (og andre udtryk fra arabisk) både tilhængere og modstandere. Nogle er bekymrede for, hvordan det skal gå dansk sprog i fremtiden, hvis man indlemmer ”arabisk gadeslang”, som den konservative blogger Søren Hviid Pedersen skriver, i officielle registreringer af dansk. Andre som Quist og Vedsgaard Christensen og Dansk Sprognævns direktør, Sabine Kirchmeier, påpeger, at dansk altid har indlånt ord fra andre sprog, og at brugen af wallah ikke skiller sig ud i den henseende. Ord og udtryk, der engang blev opfattet som nye og fremmede, er med tiden gledet ind i dagligsproget, og der er næppe mange, der studser over ord som kaffe, sofa eller rabat.

Astrid Ravn Skovse

 

Læs mere:

Christensen, M. V. (2012). 8220, 8210. Sproglig variation blandt unge i multietniske områder i Aarhus [8220, 8210. Language variation among Youth in multi-ethnic areas of Aarhus]. Aarhus, Department of Aesthetics and Communication. Aarhus Universitet.

Madsen, L. M. (2008). Figthers and outsiders: linguistic practices, social identities, and social relationships among urban youth in a martial arts club. Department of Scandinavian Studies and Linguistics. Copenhagen: Museum Tusculanum, University of Copenhagen. PhD.

Quist, P. (2000). "Ny københavnsk 'multietnolekt'. Om sprogbrug blandt unge i sprogligt og kulturelt heterogene miljøer." Danske Talesprog 1: 143-211.

Stæhr, A. (2010). Rappen reddede os. Et studie af senmoderne storbydrenges identitetsarbejde i fritids- og skolemiljøer. København, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Ph.d.-afhandling.