Halvgåenmiddag og midaften – navne på dagens måltider

Hverdagen var struktureret af fem måltider der opdelte dagen i bed (arbejdsperioder), der kunne have navn efter det måltid der kom før eller efter. "Pløyede Davre Beed og Saaede 3½ skpr. (dvs. skæpper), Til Middags Beed 2 skpr", skriver fx Rasmus Stæhr fra Farø i sin dagbog den 17. maj 1803.

Måltiderne og deres navne er blandt andet beskrevet i dialektordbøgerne. Her skal vi primært se på hvad Ømålsordbogen og dens samlinger kan fortælle. Beskrivelsen fokuserer altså på forholdene på Sjælland, Møn, Lolland-Falster og Fyn med omliggende øer i 1800-tallet, især perioden 1850-1920, den periode der er bedst dokumenteret i ordbogen. Der er dog også enkelte oplysninger fra Bornholmsk Ordbog og Jysk Ordbog.

Først på dagen

Dagens første måltid var davre mellem 5.30 og 7.30 afhængig af årstiden. Ved 9-10-tiden fulgte der et formiddagsmåltid, klokken 12 kom hovedmåltidet middag, ved 4-5-tiden et eftermiddagsmåltid og ved 8-tiden nadver. Arbejdet begyndte normalt før davre, men undertiden fik man en lille bid inden arbejdsdagen gik i gang. Denne bid kunne hedde frokost.

I en talemåde (med variationer) hedder det dog: Når hylden har blade som museører, skal man have midaften. Talemåden skal betyde at i det tidlige forår skal man (igen) have midaften, og afspejler at eftermiddagsmåltidet nogle steder faldt væk i de korte vinterdage. Det kunne også være formiddagsmåltidet eller begge.

Måltiderne har enten navn fra det tidspunkt hvor måltidet spises, fx halvgåenmiddag, midaften eller er sammensat af et ord der betegner tidspunkt og et ord der betegner mad eller måltid, fx timad, vesperkost og middagsmad. Det gælder også de nu uigennemskuelige ord davre og nadver, der er sammensætninger med ordene dag og nat som førsteled og et ord for måltid som andetled, der er gledet ud af dansk.

Betegnelserne er anført med Ømålsordbogens opslagsform der afspejler den form ordet har eller ville have haft på rigsdansk. Udtalen i dialekterne kan afvige en del herfra, fx udtaltes nadver [na:re] mange steder, halvgåenmiddag har ofte reduceret form halgomet, halgemet eller lignende, og vesperkost er omdannet til fæsberkost eller fæsbekost.

Morgenmåltidet hed davre overalt i ømålsområdet og i Jylland, indtil det gradvis erstattes af det mere gennemskuelige ord morgenmad. Hvad bornholmsk angår, skriver ordbogsforfatteren J.C.S. Espersen allerede i midten af 1800-tallet om davre:

"Dette Ord [...] høres kun sjeldent paa Bornholm og har i Mands Minde ei været i almindelig Brug; man betragter det endog som et fra Sjæll. laant Udtryk".

I stedet sagde man morgenmål (udtalt mârnmål), dvs. morgenmåltid (mål er samme ord som indgår i ordet måltid). Nadver om dagens sidste måltid har ligeledes været udbredt i hele ømålsområdet indtil omkring 1900, hvor ordet aftensmad erstatter nadver, og aftensmad efterhånden kommer til at betegne det måltid omkring kl. 18 der erstatter eftermiddagsmåltidet og nadveren i takt med at arbejdstiden bliver reguleret og kortere. Ordet nadver var også almindeligt i jysk, men ligesom ordet davre ikke brugt i bornholmsk. I stedet sagde man aftensmål. 

Omkring midten af dagen

Betegnelserne for formiddagsmåltidet varierede en del. Det blev kaldt halvgåenmiddag på Sjælland – i Nordsjælland dog varierende med lillemiddag – mellemmad på Møn, klokken ti eller andentid på Falster, mellemmad eller timad på Lolland, formiddagsmellemad på Fyn, Tåsinge og Langeland og formiddagsbrød på Ærø. Vesperkost er optegnet spredt på Sjælland og Lolland som betegnelse for eftermiddagsmåltidet. Det almindelige ord på Sjælland, Møn og Lolland-Falster var dog midaften eller midaftensmad, mens eftermiddagsmellemmad var almindeligt på Fyn, Tåsinge og Langeland. Betegnelserne formiddagsmellemmad og eftermiddagsmellemmad var også udbredt i det meste af Jylland – og et eksempel på at Fynsområdet ofte har glosefællesskab med jysk. Et andet eksempel på glosefællesskab er ordet unden der har været udbredt i hele Fynsområdet og hele Jylland om det varme måltid kl. 12 – på fynsk dog med formen unde.

Måltidet kl. 12 blev kaldt middag eller – oftere – middagsmad i hele Ømålsområdet fra omkring 1900. I Fynsområdet var middag og middagsmad imidlertid nyere ord der gradvis havde fortrængt ordet unde. En optegner fra Fyn skriver fx i 1934 at unde "huskes brugt af gamle Folk", men er "for længst forsvundet af Maalet". Også på Lolland synes ordet at have været brugt, men der er det gået af brug så tidligt at gamle meddelere i optegnelser fra omkring 1940 ikke vil vedkende sig det. I Jylland derimod indgik unden i manges hverdagssprog højt op i 1900-tallet, og stedvis i hvert fald i Sønderjylland bruges unden stadig blandt de ældste generationer på landet. Ordet er også kendt fra Bornholm (i formen ujnnarna), men var her det samme som midaften og eftermiddagsmellemmad.

Søbemad og sul

Indtil omkring 1870, hvor komfuret gradvis indførtes, blev maden lavet i et åbent ildsted, og man kunne derfor kun vælge mellem at koge maden i en gryde eller stege den på en pande. Til middag var der typisk to retter formad og eftermad. Formaden var i reglen søbemad (mad der spises med ske) og eftermaden sul (dvs. flæsk) med brød – kogt flæsk når formaden var grønkålssuppe, gule ærter o.l., stegt når formaden var grød. Maden varierede selvfølgelig noget afhængig af egn, årstid og økonomisk formåen. Det kunne være småt med kød om sommeren og efteråret indtil slagtetiden, især hos småkårsfolk.

Dagen begyndte og sluttede også med søbemad. Til davre fik man på Sjælland, Møn og Lolland-Falster oftest spegesild efterfulgt af grød, på Fyn, Tåsinge og Ærø oftest øllebrød og stegt flæsk. Til nadveren fik man ligeledes forskellig former for grød. Grøden kunne enten være nykogt eller – især morgen og aften – ophakkede grødrester overhældt med varm mælk eller varmt øl.

Formiddagsmåltidet og eftermiddagsmåltidet bestod normalt af rugbrød med smør, fedt, pølse, ost eller andet, fx var syltemælk almindeligt pålæg på Sjælland. Det var tykmælk hvorfra vallen var hældt fra, og som derefter omrørtes med sødmælk eller fløde og tilsattes salt, sukker, undertiden også kommen, allehånde og kanel. Om sommeren blev maden tit bragt ud når der blev arbejdet i marken. 

Med komfurets og kødhakkerens ankomst i slutningen af 1800-tallet kom der retter som frikadeller og flæskesteg, og det er også i det tidsrum at brun sovs og kartofler blev en del af menuen. Det billige roesukker der kom frem i samme periode, banede vejen for frugtgrød og syltetøj i større stil. Madudvalget ændrede sig altså, nogle af de gamle ord forsvandt, og antallet af måltider blev skåret ned. Formiddagsmåltidet fortsatte dog mange steder, men med nye navne: formiddagskaffe og frokost.

Asgerd Gudiksen

Emner