15. december 2020

Julegilder og julelege

Månedens emne

I 1800-tallet tid blev der ikke gjort så meget ud af selve juleaften, og julearrangementer før jul kendte man slet ikke. Til gengæld skete der en masse især for de unge i juledagene og frem til helligtrekonger (6. januar) eller helt til kyndelmisse (2. februar).

Juledans, julegilde, julelag, juleleg, julemusik, julestue – seks ord i Ømålsordbogen der i anden halvdel af 1800-tallet kunne bruges om fester med dans for de unge. Festerne foregik ofte helt på samme måde som ungdomsfester på andre tider af året: Karlene –  de unge mænd –  traf aftaler rundt på gårdene om at låne lokale – gildestue – og de skillingede sammen til udgifterne til en spillemand.

Forklaringen på hvorfor et ungdomsgilde med dans kunne kaldes juleleg, er at julefesterne tidligere havde en anden karakter: Man legede. Udklædning og løjer – sommetider grove løjer, i vores øjne i hvert fald –  ser ud til at have været genkommende elementer.

Man kunne bl.a. møde en julebuk, en karl der optrådte maskeret og lavede sjov eller forsøgte at gøre folk bange. Han kunne være klædt ud som Fanden eller som en buk med horn og skæg. Og en kilde fra Lolland fortæller at julebukken var klædt ud som en stork med et hvidt stykke tøj om kroppen og med en pind mellem tænderne som næb hvorpå der var anbragt en "frø", dvs. en våd karklud som han daskede de øvrige deltagere med.

Julelegen 'hugge brænde'
En gengivelse fra 1900-tallet af hugge brænde, en af de julelege der er behandlet i Ømålsordbogen: To karle løftede en dreng op i hænder og fødder og svingede hans bagende mod en anden drengs. Derved rullede den anden dreng langt hen ad gulvet. Legen er også optegnet under flække brænde og flække trunter. Tegnet af Benjamin Dahlerup (1898-1959) efter anvisning af M. Kramer Petersen, gengivet via Det Kongelige Bibliotek.

Man kunne også møde en julebisp der havde en række træk til fælles med julebukken: Han var klædt i hvidt, en hvid skjorte, og havde en pind i munden, bispens vendte dog på tværs og havde to lys anbragt i hver ende. Bispen gik rundt blandt de øvrige der skulle give ham "offer", i form af fx æbler eller pærer, idet man fremsagde et rim, fx:

Her døber vi en julebisp, den gi’r vi Nødder og Ævle (æbler),
men den vi havde i fjor, den gav vi Død og Djævle
(Sydsjælland, Carlsen 1861).

Hvis man ikke havde et offer at give, eller hvis offeret var for ringe, skulle man enten kysse bispen, eller bispen måtte slå deltageren i hovedet med en våd karklud, ligesom julebukken.

Enkelte af legene kendes den dag i dag, fx blindebuk. Det er en leg man let kan forestille sig få seksuelle undertoner når den leges af unge voksne. Det samme gælder andre lege, fx trille julekage, der er navnet på en leg hvor en pige lægges på et bord, og to karle derpå anbringer en anden karl på tværs af pigen og trækker ham frem og tilbage sådan at pigen bliver rullet frem og tilbage. Legen er også kendt under navnene ælte dej eller bage kage.

Forsvundne løjer

Men hvor almindelige var de her grovkornede lege mon i 1800-tallet? Det korte svar er: Det er svært at sige. Da den systematiske indsamling af dialekter begyndte i 1920’erne, var det ikke længere nogen levende tradition. I Jylland var traditionen ophørt helt i 1800-tallet, og også på Øerne er der kilder der viser at legestuerne allerede var gået af brug i første halvdel af 1800-tallet og afløst af festerne med dans og musik.

Lars Rasmussen, født 1837 i Systofte på Falster, fortæller om sin barndomsjul bl.a. at

julebukken viste sig ikke mere; men de gamle fortalte om alle hans Løjer
(Grundtvig 1909)

Og i sin dagbog skriver en sydfynsk spillemand allerede ca. 1830 om ungdomsgilder med dans:

Den 3die Januar om Aftenen var jeg nede hos Johan Svendevigs at spille til Juleleg for dette Laug heroppe i Skoven
(En fynsk hjulmagers dagbog: 133).

Seddel fra Ømålsordbogens samling
Julebukken har jeg aldrig set, men hørt en Del om ham og ogsaa set Billeder af ham i Funktion, saa jeg kan nok fortælle lidt om ham, lyder det om den forsvundne leg i et brev fra mønboen Niels Hansen omkring år 1900. Fra Dansk Folkemindesamling; her gengivet på en kartoteksseddel fra Ømålsordbogens samling.

På Lolland-Falster og Sjælland kunne man dog stadig finde enkelte gamle i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet der havde fået fortalt om eller deltaget i julelege. Alt i alt er kilderne få og sparsomme. Legen trille julekage, som man kan finde nævnt talrige steder på nettet, synes fx at gå tilbage til én utrykt kilde i Dansk Folkemindesamling fra Sydvestsjælland, optegnet 1911. Den indledes således:

For henved 100 Aar siden var der her paa Egnen forskellige temmelig grove Julelege f. Eks "trille Julekage".

Altså klart en andenhåndsberetning. Legen er dog også omtalt i fire andre kilder under navnene bage (kage) og ælte dej.

De sparsomme dialektale kilder til julelegene kan suppleres af kilder fra 1600-tallet og 1700-tallet, herunder litterære kilder som Holbergs komedie Julestue. Men mange detaljer om hvordan det gik for sig ved julegilderne i bondesamfundet, og hvilken udbredelse skikkene havde, er kun sparsomt overleveret.

Heller ikke traditionen med ungdomsgilder med dans rundt på gårdene holdt 1800-tallet ud. De afløstes gradvis af juletræsfester i foreninger og i forsamlingshuse, juletræ som man ofte sagde: Da jeg var ung, fortæller en falstring fra Idestrup, havde ungdomsforeningen altid juletræ i forsamlingshuset. Der blev også leget og måske senere danset.

Det mest spændende, husker en meddeler født 1929 på Østsjælland, var dog at børnene fik en gul sodavand og en appelsin. Traditionen med juletræsfester lever til en vis grad endnu. Det er dog karakteristisk at de ofte omtales som "rigtig gammeldags juletræsfest". I år desværre ofte efterfulgt af et AFLYST i annonceringer på nettet. Forhåbentlig kan traditionen føres videre i 2021.

Asgerd Gudiksen & Henrik Hovmark

Emner