Mikkelsdag – årets vigtigste dag?

Faktisk var mikkelsdag en af de allervigtigste mærkedage i løbet af året. Det var på eller omkring den dag at man fejrede det store høstgilde, dvs. markerede den begivenhed som hele tilværelsen i bogstaveligste forstand hvilede på, nemlig at årets afgrøde, og dermed livsgrundlaget for det kommende år, var kommet i hus. Men som det fremgår af talrige artikler i Ømålsordbogen, blev denne dag også taget i brug i mange andre sammenhænge.

Mikkelsdag var oprindelig en helligdag i den katolske kirke, i dette tilfælde for ærkeenglen Mikael, og vi møder mange tilsvarende helligdage som kalenderdage i Ømålsordbogen, fx gertrudsdag d. 17. marts eller bartholomæusdag d. 24. august.

De fleste af disse (halv)helligdage havde dog ikke nogen formel funktion knyttet til kirken i 1800-tallet – mikkelsdag blev således afskaffet som formel helligdag i 1770. De gamle helligdage beholdt imidlertid en vigtig funktion som skæringsdage, dvs. fikspunkter hvor bestemte arbejdsopgaver eller begivenheder typisk kunne eller helst skulle påbegyndes, afsluttes eller finde sted. Flere kilder fortæller fx at møget på møddingen skulle være kørt ud på marken, og vinterafgrøden skulle være sået inden mikkelsdag.

Sommer- og vinterhalvår

Vigtigst var det dog at mikkelsdag de fleste steder markerede overgangen fra sommer- til vinterhalvår. Man omorganiserede arbejdsdagen i overensstemmelse med de kortere dage – ophørte med at sove til middag og påbegyndte det indendørs arbejde om aftenen ved kunstig belysning (det såkaldte aftensæde). Og andre arbejdsopgaver tog over, fx tærskningen. Aftensædet betød også at man nogle steder fandt spillekortene frem!

Opdelingen i to halvår, et dyrkningshalvår og et bearbejdnings- og overvintringshalvår, fremstår i det hele taget mere markant end en opdeling i fire årstider. Udtrykket fra mikkelsdag til påske eller omvendt var almindeligt, og de to tidspunkter brugtes typisk som skiftedag for tjenestefolkene til langt op i 1800-tallet (på trods af at Christian 5.s Danske Lov fra 1683 havde fastsat skiftedagene til 1. juni og 1. december).

Et tidspunkt for overflod og betalinger

Koblingen mellem mikkelsdag og oplevelsen af overflod ses selvfølgelig i den store høstfest hvor alle der havde bidraget til høstarbejdet, deltog, en fest hvor der både var rigeligt med mad og ofte også dans. Men afhængigheden af et tilstrækkeligt materielt livsgrundlag i form af penge eller andre resurser fremgår lige så tydeligt i andre sammenhænge i forbindelse med mikkelsdag, og ofte på en måde hvor den gensidige sociale afhængighed bliver mere nærværende.

Lige siden middelalderen havde man på denne dag betalt ydelser, tiender, ofte i form af naturalier, til forskellige øvrighedspersoner, fx præst og degn. Og andre medhjælpere, fx en fast husmand eller en hyrde, fik også typisk deres betaling på denne dag. Ligeledes var det gammel tradition at man kunne få kredit til mikkelsdag når man handlede på fx auktioner; noget som kunne fremme en handel i forventningen om at de nødvendige penge nok skulle dukke op når høsten eller anden indkomst var i hus. Køber kunne fx sige: jeg kan vel få kredit til sidste mikkelsdag (Falster), og sælger tænke: når de ved de har kredit til mikkelsdag, så køber de altid lidt raskere (Langeland). Det er næppe heller tilfældigt at det lige netop er på mikkelsdag at en gammel enke på Møn leverer en gås til forvalteren på en herregård, muligvis som del af en husleje.  

Verdslige pengespekulationer trænger sågar helt ind i den folketro der er knyttet til mikkelsdag, i en række vejrvarsler der handler om kornpriser: Hvis det blæser stærkt om formiddagen på mikkelsdag, vil man få den bedste pris for sit indhøstede korn om efteråret eller vinteren, og hvis det er stille vejr, er prisen bedst om foråret eller sommeren, hedder det fx i Nordvestsjælland og på Fyn.

Årets rytme og livets orden – dengang og nu

Mikkelsdag og tilsvarende dage spillede altså en stor rolle som faste skridt i det samlede årsforløb i landbofællesskabet. Begivenhederne falder i en bestemt rækkefølge og er koblet til en nødvendig fremdrift i et årshjul. Dagene og de tilknyttede opgaver, begivenheder og forestillinger afspejler med andre ord at livet og livsformen er underlagt en bestemt, både genkommende og nødvendig orden som hele tiden bekræftes i handlinger – ikke kun arbejdsopgaver, men også festlige begivenheder som fx fastelavn eller mikkelsgildet (som den store høstfest ofte blev kaldt). Det er vigtigt at alle i fællesskabet følger med og holder fast i årets rytme.

Vi kan føle at den meget tætte forbindelse mellem livsform, kalender og årstiderne i 1800-tallets landbosamfund er fjern og fremmed. Men vore dages kalender afspejler også en orden. Den afspejler fx at vores afhængighed af naturen er mindre. Men den afslører og bekræfter også at livet i dag er (mindst) lige så struktureret som i 1800-tallet og følger en bestemt orden og en fast rytme.

Vores liv er præget af en opdeling mellem arbejde og fritid – jf. handlinger og udtryk der bryder (udfordrende) med denne typiske og forventede orden, fx sabbatår eller springe ud af hamsterhjulet, eller det grænseløse arbejde hvor arbejde og fritid flyder sammen (ligesom i 1800-tallet). Livets nødvendighed og pligt består i at arbejde i formaliserede (løn)rammer – hvilket pudsigt nok netop bekræftes af at fikspunkterne i vores år, vores mærkedage eller -perioder, er de institutionaliserede afbræk i det grundlæggende arbejdsforløb, nemlig ferierne: vinter-, påske-, pinse-, sommer-, efterårs- og juleferie.

Henrik Hovmark