Mut – et ord for kys og kærlig hilsen
Mut betyder kys, og mut, diminutivvarianten muttes og verbet at mutte bruges i dag flittigt af sønderjyder og sønderjysktalende.
Det bruges dels om kys og det at kysse i al almindelighed og dels som afskedshilsen i hverdagsskriftsprog, fx i sms'er og forskellige online fora. Derudover bruges det ligesom mojn til at brande noget som særlig sønderjysk.
Bemærkelsesværdigt nok er det dog fraværende i ældre dialektordbøger.
Mut fangede min interesse, da jeg skrev et tidligere månedens dialektemne om mojn. Man kan nemlig flere steder i Sønderjylland se lokale varianter af kys og farvel-skilte med ordlyden Mut og mojn. De findes blandt andet på parkeringspladsen foran Vojens Station, som man kan se på billedet nedenfor, og foran en del skoler, fx Hærvejsskolen i Rødekro og Skærbæk Distriktsskole.
Andre steder er meldingen mere kontant, her står der blot Mut og Smut, det findes blandt andet foran Lyreskovskolen i Bov og Nydamskolen i Sønderborg. Man kan også finde ordet i en række online test af kendskab til sønderjysk; her indgår mut i flere tilfælde i vendingen "muttes å æ kjaf" ("kys på kæben"), hvor flere sønderjyske træk er samlet i én ytring.
I modsætning til mojn, der formentlig er den mest kendte sønderjyske glose uden for Sønderjylland, er mut næsten ukendt i resten af Danmark og – skulle det vise sig – heller ikke beskrevet i dialektforskningen.
Jeg vidste godt, hvad ordet betød, så min indledende undren handlede om, hvor ordet stammer fra, hvor gammelt det er, og hvad det eventuelt har udviklet sig fra. Derfor startede jeg med at slå op i de mest gængse dialektordbøger. Jysk Ordbog er endnu ikke nået til bogstavet M, derfor sprang jeg i første omgang den mulighed over og slog op i H.F. Feilbergs Ordbog over Jyske Almuesmål. Her findes opslagsordet mut, men kun som adjektiv i betydningen "vred, tavs, tvær". Herefter slog jeg uden held op i Ordbog over Fjoldemålet, Hostrup-dansk og Emmerlevdialekten. Heller ikke i Sønderjylland A-Å, hvor man kan læse mange spændende ting om sønderjysk historie og kultur, er ordet behandlet, til trods for at mojn er forklaret.
Kys hedder mut i vores sogn
Næste skridt i min undersøgelse var at kontakte gode kollegaer og spørge om hjælp. Fordi sønderjysk har en del af sit ordforråd tilfælles med plattysk og frisisk, kontaktede jeg Sune Gregersen, der er ansat ved Kiel Universitet. Han kunne oplyse, at ordet ikke findes i en ellers udførlig frisisk undersøgelse af ord for kys fra 2017, og at det heller ikke findes i frisiske eller plattyske ordbøger.
Herefter kontaktede jeg Inger Schoonderbeek Hansen ved Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning, Aarhus Universitet. Hun svarede, at Jysk Ordbog har 25 ordbogssedler på substantivet mut og varianten muttes, der betyder et lille kys. Derudover har de 10 sedler på verbet at mutte (se kortet).
Det ældste belæg er fra et manuskript fra 1930, skrevet af J.C. Dahl, der er født i Vedsted sogn. Hans ældste informant er født så tidligt som 1862. Derudover er der enkelte sedler fra 1960'erne og frem, men de fleste eksempler stammer fra 1980'erne, blandt andet i form af svar på en spørgeliste, der første gang blev udsendt i 1984. Her blev informanterne bedt om at svare på spørgsmålet: “Hvordan udtales i Deres dialekt ordet at kysse (at køs, kjøøs, tjøs eller anderledes)?".
Ud over svar på varianter af kys var der informanter i seks forskellige sønderjyske sogne, der i stedet skrev mut, mutte(s). En enkelt af informanterne serverede også en talemåde, som de fleste kunne have godt af at følge: Klatgja·l og nipdrikken, og mutten i smu·ch, ska man va· se for (Klatgæld og smådrikkeri og kysseri i smug, skal man vare sig for).
Jysk Ordbog havde også en henvisning til Norsk Ordbok. Her kan man se, at mutta i kilder fra anden halvdel af 1800-tallet betyder kysse, og mutt kan bruges om mund, når man taler til børn. Det er uvist, om der er en forbindelse mellem den sønderjyske og norske betydning, men der er i hvert fald et sammenfald.
Et nyt ord eller et nyt samtaleemne?
At mut ikke er med i de føromtalte dialektordbøger, kan enten skyldes, at det er et nyt ord, eller at emnet ikke kom frem under dialektindsamlingerne. Fokus i indsamlingerne var på ordforrådet i hverdagslivet og for forskellige arbejdsgange i det traditionelle bonde- og fiskersamfund. Måske er mut ikke kommet frem, fordi det tidligere ikke har været så almindeligt at tale om det at kysse og måske heller ikke afslutte breve med kys, som det er i dag.
Asgerd Gudiksen, der er redaktør ved Ømålsordbogen ved Københavns Universitet, kunne fortælle, at det er ret usandsynligt, at mut er undsluppet dialektforskerne, hvis ordet har været brugt på indsamlingstidspunktet. Det kan man blandt andet udlede på grund af det righoldige materiale om kys og kysse i de omtalte ordbøger. Og hvis mut havde været en del af ordforrådet, ville nogle af de mere sprogbevidste meddelere formentlig have sagt, at de sagde mut og ikke kys; ligesom dem der kommenterede den udsendte spørgeliste.
For at forsøge at bestemme alderen på og udbredelsen af mut har jeg spurgt flere ældre familiemedlemmer og venner, hvad de kaldte kys og det at kysse i deres barndom. Her er min mors svar meget sigende for de adspurgte: "Det snakket vi it så møje om". Men alle svarer alligevel, at når man talte om emnet, så var det et mut og at mutte. I min generation fra 1970'erne hed det også mut og at mutte. Flere på min alder husker måske, hvordan de krummede tæer, når deres forældre brugte vendingen "luk æ øjn, de mutte", hvis der var optræk til kyssescener i fjernsynet.
I dag bruges mut flittigt af sønderjyder som afskedshilsen i skriftlige beskeder både i breve, sms'er, Messenger-beskeder og på Facebook. Det forekommer både i beskeder, hvor det hele er skrevet på sønderjysk, og hvor resten af beskeden er skrevet på standarddansk. Et godt eksempel på brugen kan man se på sangeren Rikke Thomsens Facebook-side. Hun skriver som regel hovedbudskabet på standarddansk, men slutter mange gange opslag til fans og følgere med Mojn og muttes. Her bruges muttes i kombination med mojn til at markere, at der foregår noget, der er knyttet til sønderjysk, dvs. at det bruges til branding af Rikke Thomsen og hendes musik.
Mut er ikke så salgbart og stadig et mysterie
I forhold til branding og det at tjene penge på dialekt og dialektord har mut ikke nået samme status og udbredelse som mojn. Det kan skyldes, at det ikke er så velkendt uden for Sønderjylland og derfor er henvendt til et mindre publikum, men der findes faktisk en webshop, der hedder mutmut.dk. På hjemmesiden kan man købe forskellige produkter med sønderjyske ord og vendinger, men den eneste vare med mut er en plakat med vendingen "Æ ku mut mut dæ te do sprælle!" (Jeg kunne kysse kysse dig til du spræller").
Måske skyldes det begrænsede udvalg med mut, at hvis ordet står alene, risikerer det at blive misforstået som adjektivet mut, der ifølge Den Danske Ordbog betyder "som virker lidt ked af det eller lidt sur, og som holder sine tanker og følelser for sig selv". Og det budskab er det nok de færreste, der vil købe en t-shirt, kop eller plakat med. Skulle nogen af læserne af månedens dialektemne ligge inde med oplysninger om ordets ophav eller gamle breve fra 1930'erne eller tidligere, der omtaler eller afsluttes med mut, hører jeg gerne fra jer!
Malene Monka
Emner
Kontakt
Malene Monka er lektor på Center for Dialektforskning, NorS
monka@hum.ku.dk
Tlf. 3532 3254
Litteratur
Adriansen, Inge, Elsemarie Dam-Jensen, Lennart Secher Madsen (red.) (2011). Sønderjylland A – Å, Historisk Samfund for Sønderjylland.
Bjerrum, M. and A. Bjerrum (1974). Ordbog over Fjoldemålet. Odense, Universitets-Jubilæets danske Samfunds skriftserie.
Hoekstra, J. (2017). "Der Kuss reloaded: On the Dialectology of Kissing in Frisian." Amsterdamer Beiträge zur älteren Germanistik 77: 191-209.
Jensen, Ella & Magda Nyberg (1977). Emmerlevdialekten. København, Akademisk Forlag
Ottsen, M.B. (1961-1969) "Hostrup-dansk" red. af Ella Jensen og Magda Nyberg, Udvalget for Folkemaals Publikationer